Thyra Dannebod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Thyra Dannebod
Dronning af Danmark
Ægtefælle Gorm den Gamle
Børn

Med Gorm

Hus Jellingdynastiet
Død ca. 950/958

Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) var hustru til Gorm den Gamle af Danmark, og den første dronning af Danmark. Forskere mener, at hun er en virkelig historisk person, og ikke blot en sagnfigur. Hun beskrives i middelalderlige kilder som en klog og magtfuld kvinde, der igangsatte forsvarsværkerne Danevirke, der stemmer overens med de runesten, der nævner hende. Disse inkluderer Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.[1] Hendes fødselstidspunkt er ukendt, og det er ligeledes uklart, hvornår hun blev dronning, men hun har sandsynligvis regeret indtil sin død i midten af 900-tallet.

Hun har øjensynlig for en tid være gravlagt i et gravkammer i Thyras Høj i Jelling,[2] en høj som bl.a. Ravnunge-Tue havde været med til at opføre.

Navn og levned[redigér | rediger kildetekst]

Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra.

Tilnavnet Dannebod eller Danebod er således afledt af de to sidste ord på Den Lille Jellingsten: "Danmarks bod/pryd". Som det fremgår af teksten på den lille Jellingsten, var hendes navn i virkeligheden Thorvi: kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but (tanmarkar but: dannebod).

Da Gorm rejste Den Lille Jellingsten som minde over Thyra, må man gå ud fra, at hun døde før ham, og at hun er død før 958. Ud fra det kan vi antage, at hun var født i begyndelsen af 900-tallet; men oplysningerne om hendes oprindelse og forældre varierer, alt efter kilderne. Nogle mener at hun som "Danmarks pryd" var prinsesse af Danmark; og med Gorm som konge af Jylland kunne Harald Blåtand gennem sin arv fra begge samle Danmark i et rige. Andre tolker hende som en irsk eller engelsk prinsesse.

Blandt andet lader Saxo Thyra være datter af den engelske kong Ethelred,[3][4] som typysk tolkes som Æthelred af Wessex (Edelradus), som også havde en søn, Æthelstan. Æthelstan forbigås i sin fars testamente til fordel for Harald Blåtand. Et alternativ kan være Edvard den Ældre.[5]

Flere runesten fra samme tid (Læborg-stenen, Bække-stenen 1 i det sydlige Jylland og Horne-stenen i Vestjylland) nævner Thyra. Opførelsen af Thyras Høj i Jelling omtales på Bække-stenen, hvor budskabet om, hvem der opførte højen, oversat til moderne dansk kan læses som: "Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras Høj" og transkriptionen af indskriften på Læborg-stenen oversættes til: "Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyre, hans dronning". Det har fået Birgit Sawyer til at foreslå at dronning Thyra overlevede Gorm, og at Ravnunge-Tue var hendes anden mand.[6] Denne tolkning er kritiseret af Marie Stoklund.[7] I 2023 blev der fremlagt ny forskning, der viste, at Ravnunge-Tue foruden de to runesten i Læborg og Bække og højbyggeriet i Jelling også er personen, der har ristet runerne på den Den Store Jellingsten.[8]

Troværdige eller tilnærmelsesvis samtidige kilder til Thyras liv er fåtallige, og dette sammenholdt med hendes symbolske status gennem tiden gør det svært at sige med sikkerhed, hvem hun var, og hvad hun gjorde, ud over at det var af så stor betydning, at hun er blevet husket.[9]

Foruden sønnen Harald havde hun sønnen Knud, der ifølge sagaerne var ældst. Der har sandsynligvis også været andre børn. Gunnhild Kongemor var ifølge Historia Norvegiæ datter af Thyra og Gorm (hvorimod Heimskringla beskriver hendes herkomst som norsk).

Dannevirke[redigér | rediger kildetekst]

Thyra Dannebod giver ordre til at bygge Dannevirke. Nationalromantisk illustration af Lorenz Frølich (1820-1908).

Ifølge Saxo var Thyra ansvarlig for bygningen af forsvarsværket Dannevirke i den sydlige del af den jyske halvø (i dag Sydslesvig).[10] Denne tradition fik stor nationalromantisk betydning for Danmark i 1800-tallet, hvor Thyra blev set som vogter af sydgrænsen. Hun blev anset som en beslutsom og stærk dansk dronning og som symbol for Danmarks stærke og sikre forsvar mod syd.[11]

Nye udgravninger begyndt i 2010 af arkæologer fra Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland viser, at der var 4-5 faser af Danevirkevolden. Den ældste er ældre end år 500 e.Kr. altså over 400 år før Thyras tid; og udbygninger fra blandt andet Harald Blåtands tid har ikke fundet sted i Thyras levetid.[12]

Nordhøjen i Jelling er opkaldt efter dronning Thyra og kendes derfor som Thyras Høj.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ danmarkshistorien.dk om JELLINGSTENENE CA. 950-985 og THYRA DANEBOD, DØD CA. 950
  2. ^ Finn Magnusen og Christian Jürgensen Thomsen: Efterretninger om Mindesmærkerne ved Jellinge og de derved i Aarene 1820 og 1821 foretagne Undersøgelser m.m., København, 1823
  3. ^ Imer, Åhfeldt & Zedig 2023.
  4. ^ Rason 1913–1914, s. 285.
  5. ^ Rason 1913–1914, s. 292.
  6. ^ Sawyer, Birgit 2000. The Viking-age rune-stones: custom and commemoration in early medieval Scandinavia. Oxford.
  7. ^ Stoklund, Marie 2005. Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.
  8. ^ Nationalmuseet, 27. september 2023: Ny forskning fra Nationalmuseet afslører, hvem der huggede Jellingstenen (hentet 29. september 2023)
  9. ^ Tyre Danebod ( - ca. 935) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på kvinfo.dk
  10. ^ "Rigets modige forsvarer" på jelling.natmus.dk
  11. ^ danmarkshistorien.dk om THYRA DANEBOD, DØD CA. 950
  12. ^ http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/thyra-danebod-doed-ca-950/

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Ingvorsen, Leif (1988): Myten om dronning Thyra. Wormianum. ISBN 87-8516-098-9
  • Jenvold, Birgit (2000): Danmarks Dronninger: fra Danebod til Dorothea. Museet på Koldinghus. ISBN 87-87152-45-2
  • Thomsen, Liv og Moring, Marianne (2014): Historiens heltinder, fortællinger fra 3000 års kvindehistorie. Gyldendal. ISBN 978-87-02-12410-1
  • Rosborn, Sven; Sielski, Tomas (2021), Vikingekongens guldskat. Om opdagelserne af et mistet manuskript, Harald Blåtands grav og fæstningen Jomsborgs beliggenhed, ISBN 978-91-986780-2-4
  • Thit Jensens sidste roman 1954: Den sidste valkyrie
  • Rason, Ernest (1913-1914). "Thyra, the Wife of Gorm the Old: Was She English or Danish?" (PDF). Saga-Book of the Viking Society. 8: 288. Hentet 22. november 2016.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  • Imer, Lisbeth M.; Åhfeldt, Laila Kitzler; Zedig, Henrik (2023). "A lady of leadership: 3D-scanning of runestones in search of Queen Thyra and the Jelling Dynasty". Antiquity (engelsk). 97 (395): 1262-1278. doi:10.15184/aqy.2023.108. ISSN 0003-598X.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Asfrid Odinkarsdatter (?)
(det eneste dronningenavn vi kender med sikkerhed umiddelbart forud for Thyra)
hverken for kongerne Sigtryg eller Hardeknud kender vi navnet på ægtefællerne
Tove
eller
Gunhild