Thyra Dannebod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Thyra Dannebod
'Thyra. Udsnit af maleriet Thyra Dannebod meddeler Kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død af August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86)'
Dronning af Danmark
Ægtefælle Gorm den Gamle
Børn Med Gorm
Hus Jellingdynastiet
Død ca. 950
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra

Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til hendes død i ca. 950), er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst i hendes ære, af hendes mand kong Gorm den Gamle og Den Store Jellingsten, rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre[1].

Navn og levned[redigér | redigér wikikode]

Tilnavnet Dannebod eller Danebod er således afledt af de to sidste ord på Den Lille Jellingsten: "Danmarks bod/pryd". Som det fremgår af teksten på den lille Jellingsten, var hendes navn i virkeligheden Thorvi ("kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but").

Da Gorm rejste Den Lille Jellingsten som minde over Thyra, må man gå ud fra, at hun døde før ham. Det betyder formentlig, at hun er død før 958. Ud fra det kan vi antage, at hun var født i begyndelsen af 900-tallet; men oplysningerne om hendes oprindelse og forældre varierer alt efter hvilke kilder man går til. Nogle mener at hun som "Danmarks pryd" var prinsesse af Danmark og med Gorm som konge af Jylland kunne Harald Blåtand gennem sin arv fra begge samle Danmark i et rige. Andre tolker hende som en irsk eller engelsk prinsesse

Blandt andet lader Saxo Thyra være datter af den engelske konge Æthelred af Wessex (Edelradus) som også havde en søn Æthelstan. Æthelstan bliver forbigået i sin fars testamente til fordel for Harald Blåtand.

Flere andre runesten fra samme tid (Læborg-stenen, Bække-stenen 1 i det sydlige Jylland og Horne-stenen i Vestjylland) nævner en Thyra. Transkriptionen på Læborg-stenen oversættes til: "Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyre, hans dronning". Dette har fået Birgit Sawyer til at foreslå at Dronning Thyra overlevede Gorm og at Ravnunge-Tue er hendes anden mand[2]. Denne tolkning er dog blevet kritiseret af Marie Stoklund[3].

Alt i alt er der ingen tvivl om at kilder til Thyras liv er fåtallige og sammenlagt med hendes symbolske status gennem tiden er det svært at sige med sikkerhed hvem hun var og hvad hun gjorde, ud over at det var af så stor betydning at hun er blevet husket for eftertiden. [4]

Foruden sønnen Harald, havde hun også en anden søn, Knud, der ifølge sagaerne var ældre end Harald. Der har sandsynligvis også været yderligere et antal børn ud over disse to sønner.

Dannevirke[redigér | redigér wikikode]

Thyra Dannebod giver ordre til at bygge Dannevirke. Nationalromantisk illustration af Lorenz Frølich (1820-1908).

Ifølge Saxo er Thyra ansvarlig for bygningen af forsvarsværket Dannevirke i den sydlige del af den jyske halvø (i dag Sydslesvig)[5]. Denne tradition havde stor nationalromantisk betydning for Danmark i 1800-tallet, hvor Thyra blev set som vogteren af sydgrænsen. Ifølge dette eftermæle blev hun set som en en beslutsom og stærk dansk dronning og som symbolet for Danmarks stærke og sikre forsvar mod syd [6]. Nye udgravninger påbegyndt i 2010 som et samarbejde mellem arkæologer fra Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland viser at der var 4-5 faser af Danevirkevolden. Den ældste er ældre end år 500 e.v.t. og dermed over 400 år før Thyra levede.

Julius Exner (1825-1910), Thyra Danebod forsøger at formilde Gorm den Gamles vrede mod nogle fangne kristne, 1849

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jenvold, Birgit (2000) "Danmarks Dronninger: fra Danebod til Dorothea". Museet på Koldinghus. ISBN: 8787152452
  • Thomsen, Liv og Marianne Moring (2014) "Historiens heltinder, fortællinger fra 3000 års kvindehistorie". Gyldendal. ISBN: 9788702124101

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. danmarkshistorien.dk om JELLINGSTENENE CA. 950-985 og THYRA DANEBOD, DØD CA. 950
  2. Sawyer, Birgit 2000. The Viking-age rune-stones: custom and commemoration in early medieval Scandinavia. Oxford.
  3. Stoklund, Marie 2005. Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.
  4. Tyre Danebod ( - ca. 935) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på kvinfo.dk
  5. "Rigets modige forsvarer" på jelling.natmus.dk
  6. danmarkshistorien.dk om THYRA DANEBOD, DØD CA. 950
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi