Tiamat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tiamat (flertydig).

I babylonisk mytologi (og nok også i sumerisk mytologi selv om alle de bevarede tekster er senere), er Tiamat havet, personificeret som en gudinde[1] og en monstrøs inkarnation af primordalt kaos. [2]

I Enuma Elish, det babylonske epos af skabelsen, har Tiamat født den første generation guder; senere bekriger hun dem, men splittes i to af stormguden Marduk, som skaber himlen og jorden af hendes krop. Hun var kendt som Thalattē (en variant af thalassa, et græsk ord for "hav") i det hellenistiske babyloniske Berossus' første bind af en verdenshistorie, og nogle akkadiske afskrifter af Enûma Elish erstattede det almindelige ord for "hav" med Tiamat, så tæt var associationen. [3]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jacobsen, Thorkild. "The Battle between Marduk and Tiamat", Journal of the American Oriental Society, 88.1 (January-March 1968), pp 104-108.
  2. ^ Stephanie Dalley, Myths from Mesopotamia (Oxford University Press, 1987), p. 329.
  3. ^ Jacobsen, Thorkild. "The Battle between Marduk and Tiamat", Journal of the American Oriental Society, 88.1 (January-March 1968), pp 105.