Tiarmede blæksprutter
| Tiarmede blæksprutter | |
|---|---|
 Berryteuthis magister | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række |
Mollusca (Bløddyr) |
| Klasse |
Cephalopoda (Blæksprutter) |
| Underklasse |
Coleoidea (Ægte blæksprutter) |
| Overorden |
Decapodiformes Young, et al., 1998 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tiarmede blæksprutter (Decapodiformes) er en overorden i klassen blæksprutter. De er kendetegnet ved at have stilkede sugekopper med kitinringe. To af de ti arme er lange fangarme. Kroppen er typisk relativt slank og forsynet med finner.[1] De varierer meget i størrelse, fra kolosblæksprutten og kæmpeblæksprutten der kan blive over 10 meter lange og er verdens største hvirvelløse dyr, til arterne i ordnen Idiosepida med en typisk kropslængde på kun 1-2 cm.[2]
Tiarmede blæksprutter er rovdyr, der findes i alle verdens have, både nær bunden og i de fri vandmasser, men der er ingen blæksprutte-arter i ferskvand.[2] Nogle arter lever mest alene, mens andre forekommer i store stimer. Flere arter er spiselige og fanges i store mængder af fiskere, også i Danmark.[3][4][5] De vokser generelt meget hurtigt og lever typisk kun ét eller nogle få år. De yngler kun én gang i livet, og dør kort efter de har lagt deres æg.[2][3] Arten Humboldt har nogle af biologiens hårdeste materialer i sit næb.[6]
Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]
De nulevende arter i Decapodiformes deles i seks ordner:[7]
- Orden: Bathyteuthida (kun dybshavs-slægterne Bathyteuthis og Chtenopteryx)
- Orden: Idiosepida (kun slægterne Idiosepius og Xipholeptos)
- Orden: Myopsida (mange arter, fx loligoblæksprutte)
- Orden: Oegopsida (mange arter, fx kolosblæksprutte, kæmpeblæksprutte, Taningia danae)
- Orden: Sepiida (mange arter, fx sepiablæksprutte)
- Orden: Spirulida (kun Spirula spirula og flere forhistoriske arter)
I alt er 22 arter af blæksprutter registreret i Danmark, hvoraf de 18 er tiarmede blæksprutter i ordenerne Myopsida, Oegopsida og Sepiida, mens de 4 resterende er ottearmede blæksprutter.[8]
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
- Arter af tiarmede blæksprutter i Danmark (billed mangler: Rossia palpebrosa)
Dværgblæksprutte (en) (Alloteuthis subulata)
Loligoblæksprutte (Loligo forbesii)
Europæisk loligo (en) (Loligo vulgaris)
Kæmpeblæksprutte (Architeuthis dux)
Rød blæksprutte (en) (Illex coindetii)
Flyveblæksprutte (en) (Todarodes sagittatus)
Ross's blæksprutte (en) (Rossia macrosoma)
Sepiablæksprutte (Sepia officinalis)
.jpg)
,_Northern_Hawaiian_waters.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ G. Høpner Petersen, Hans Hvass (red.) (1978). Danmarks Dyreverden. Vol. bind 3 (2. udgave). Rosenkilde og Bagger. s. 60. ISBN 87-423-0076-2..
- ^ a b c Mark Norman (2000). A World Guide: Cephalopods. ConchBooks. ISBN 978-3925919329
- ^ a b Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (2018). Blæksprutterne kommer. Spis dem! Gyldendal. ISBN 9788702257175
- ^ Lise Brix (27. juli 2014). Et hav af blæksprutter boltrer sig i Danmark. Videnskab.dk
- ^ Paul G. Rodhouse (2005). Review of the state of world marine fishery resources: Fisheries technical paper. World Squid Resources
- ^ "Squid Beak Is Both Hard And Soft, A Material That Engineers Want To Copy". ScienceDaily (engelsk). 2008.
- ^ MolluscaBase (2021). Decapodiformes via World Register of Marine Species. Hentet 24. juli 2021.
- ^ Allearter.dk: Blæksprutter. Hentet 24. juli 2021
- Bent J. Muus. Skallus, Søtænder, Blæksprutter. G.E.C. Gads Forlag. Bind 65 i Danmarks Fauna. København 1959.