Tidslinje for det byzantinske rige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Udviklingen før rigets udskillelse
324: Konstantin den Store bliver Romerrigets eneherre.
330: Konstantinopel indvies officielt som rigets hovedstad 11. maj.
395: Romerrigets deling i øst og vest, herved opstår det byzantinske rige (Østrom)

Rigsudviklingen efter 395
395-454: Theodosius-dynastiet.
527-65: Justinian 1. byzantinsk kejser.
529: Codex Iustinianus, kejser Justinians lovsamling, udgives. Filosofskolen i Athen lukkes.
532: Nika-opstanden mod Justinian, store dele af hovedstaden brænder.
533: Byzans generobrer Nordafrika fra vandalerne.
537: Kirken Hagia Sophia indvies.
553: Byzans er atter herre over Italien.
568: Langobarderne invaderer Italien, store dele af Byzans' erobringer tabes.
610-95; 705-11: Det Heraklidiske Dynasti.
610-41: Heraklios kejser, helleniseringen af riget begynder for alvor.
628: Byzans besejrer det nypersiske rige.
639-40: Egypten går tabt til araberne.
675: Arabernes første belejring af Konstantinopel.
717-802: Det Syriske Dynasti.
718: Arabernes anden belejring af Konstantinopel.
726: Billedstriden begynder.
821-67: Det Frygiske Dynasti.
843: Billedstriden slutter.
865: Byzans trues første gang af russiske vikinger.
867-1054: Det Makedonske Dynasti.
907: Byzans trues anden gang af russiske vikinger.
912-13: Bulgarerne belejrer Konstantinopel.
920-44: Slægten Lakapenos dominerer rigets styrelse.
976-1025: Basilios 2. kejser, omfattende erobringspolitik gennemføres.
1018: Bulgarien erobres.
1054: Brud mellem den græsk-ortodokse og den romersk-katolske kirke.
1081-1183: Det Komneniske Dynasti.
1081-1118: Alexios 1. Komnenos kejser; samarbejde med de første korsfarere.
1118-43: Johannes 2. kejser, forsøg på generobring af Lilleasien.
1143-80: Manuel 1. kejser, nederlag i Lilleasien.
1183-1202: Voldsomme magtkampe i Byzans, indflydelsen på Balkan tabes.
1204: Korsfarere plyndrer og besætter Konstantinopel, Byzantinerriget foreløbig opløst.
1204-61: Det Latinske kejserdømme i Konstantinopel. Byzantinske eksilriger i Trapezunt og Nikæa.
1261: Byzantinerriget genoprettes.
1261-1453: Det Palæologiske Dynasti.
1354: Tyrkerne får første gang fodfæste i Europa.
1439: Den græske kirke underlægges officielt den romerske i forgæves forsøg på at få militærhjælp mod tyrkerne.
1448-53: Konstantin 11. sidste byzantinske kejser, søger forgæves hjælp i Vesteuropa.
1451: Muhammed 2. tyrkisk sultan, forbereder straks angreb på Konstantinopel.
1453: Tyrkerne erobrer Konstantinopel d. 29. maj, det Byzantinske Rige ophører.

Efterspil efter rigets fald
1461: Kejserriget Trapezunt erobres af tyrkerne. Dermed ophører den sidste byzantinske stat.
1472: Ivan 3. af Moskva gifter sig med Sophia Palaiologina, en niece til den sidste byzantinske kejser.
Ægteskabet lægger grunden til de russiske herskeres opfattelse af dem selv som arvtagere efter Byzans.

Se også[redigér | redigér wikikode]