Tilskuereffekten
Tilskuereffekten, eller tilskuerapati, er en socialpsykologisk teori, der postulerer at individer er mindre tilbøjelige til at tilbyde at hjælpe et offer i situationer hvor der også er andre mennesker til stede. Teorien blev fremlagt for første gang i 1964 og siden da har der været foretaget meget forskning, hovedsageligt i laboratorier, hvor der er blevet forsket i en række forskellige faktorer, såsom antallet af tilskuere, flertydighed, sammenhængskraft og ansvarsdiffusion som styrker gensidig fornægtelse. Teorien blev inspireret af mordet på Kitty Genovese, som det fejlagtigt blev rapporteret at 38 tilskuere havde set på uden at gribe ind. Nylig forskning har fokuseret på begivenheder fra den virkelige verden, fanget på overvågningskameraer, og der bliver i stigende grad stillet spørgsmålstegn ved effektens sammenhæng og robusthed.[1] Nylige studier har også vist at denne effekt kan generaliseres til arbejdspladser, hvor underordnede ofte ikke informerer deres manager om idéer, bekymringer og holdninger hvis andre er til stede.[2]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Philpot, Richard; Liebst, Lasse Suonperä; Levine, Mark; Bernasco, Wim; Lindegaard, Marie Rosenkrantz (2020). "Would I be helped? Cross-national CCTV footage shows that intervention is the norm in public conflicts" (PDF). American Psychologist (engelsk). 75 (1): 66-75. doi:10.1037/amp0000469. hdl:10871/37604. ISSN 1935-990X. PMID 31157529. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. marts 2021. Hentet 1. maj 2021.
- ^ Hussain, Insiya; Shu, Rui; Tangirala, Subrahmaniam; Ekkirala, Srinivas (2019). "The Voice Bystander Effect: How Information Redundancy Inhibits Employee Voice". Academy of Management Journal. 62 (3): 828-849. doi:10.5465/amj.2017.0245. ISSN 0001-4273.
 | Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |