Tine Bryld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tine Bryld

Tine Bryld, født Begtrup (18. december 1939Frederiksberg21. april 2011)[1] var en dansk socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og radiovært.[2]

Tine Bryld var datter af dr. med. Erik Begtrup og Bodil Holm og søster til Lena Vedel-Petersen. Efter endt uddannelse til socialrådgiver blev hun i 1965 ansat i Mødrehjælpen. Senere arbejdede hun som socialrådgiver på Christiania og fungerede tillige som rådgiver for Socialministeriet i Christiania-spørgsmålet samt medlem af Forsvarsministeriets særlige styringsråd for fristadens lovliggørelse. Hun fik 3 børn.[3]

Hun var særlig kendt for radioprogrammet TværsP1; en brevkasse, hvor hun fra 1972 rådgav unge om alt fra kærlighedssorger over seksualitet til mobning og tilværelsen som skilsmissebarn. Tine Bryld trak sig tilbage fra programmet i efteråret 2008.

Derudover har hun gennem mange år haft en fast brevkasse i ugebladet Alt for Damerne, ligesom hun har skrevet en lang række bøger, hvoraf trilogien Liv og Alexander fra 1982-1984 nok er den mest kendte.

Tine Bryld var gift to gange; først 1961-1968 med historiker Claus Bryld, anden gang (fra 1975) med arkitekt Arne Gaardmand. Han døde i 2008. Med sin første mand fik hun to børn; Esben (f. 1965) og Lea (f. 1967), mens hun med Arne Gaardmand fik datteren Iben (f. 1977).

Politisk var Bryld en overgang medlem af Venstresocialisterne, som hun i 1975 var folketingskandidat for. Hun var gennem årtier aktiv på venstrefløjen, bl.a. var hun i 1986 mægler under besættelsen af Ryesgade 58.

Bryld døde efter længere tids sygdom som følge af en hjerneblødning og blev 28. april 2011 bisat fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i København.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Tine Brylds aktiviteter som skribent spænder fra romaner og essays til faglitteratur inden for den sociale områder, hvori hun har årelang erfaring. Blandt hendes bøger kan nævnes:

  • Pige Liv, 1982 – (roman)
  • Befri dit liv, 1983 – (roman)
  • Liv og Alexander, 1984 – (roman)
  • En rift i huden, 1986 – (roman)
  • Hvid som sne, 1988 – (roman)
  • Talkshow, 1990 – (roman)
  • De nederste i Herstedvester, 1992
  • Gadeliv, 1994
  • Smilende rygge – Ghana, 1994
  • Nora, 1995
  • Ikke en engel, 1997
  • Liv og Alexander 1-3, 1997 – (roman)
  • I den bedste mening, 1998 – (biografi)
  • Hjemmestyrets børn – årgang '79, 2002
  • Tværs, 2002
  • Et par vamle gule underhylere – Når man kender voldtægtsmanden – Er det voldtægt? – Jeg skulle bare have sagt stop, 2004 – (essay)
  • I lyst og vold, 2004

Desuden udgav Gitte Løkkegaard portrætbogen Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt i 2009.[4]

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Tine Bryld har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger:[2]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Tine Bryld er død". Ritzau (Politiken). 21. april 2011. Hentet 21. april 2011. 
  2. ^ a b Tine Bryld (f. 1939). litteraturpriser.dk. Hentet 21. april 2011. 
  3. ^ Ekstra Bladet – Tine Bryld bisat
  4. ^ Dorte Remar (19. oktober 2009). Altings dobbelthed. Kristeligt Dagblad. 
  5. ^ Her er Danmarks mest betydningsfulde kvinde | Nyheder | DR