Ting (folkeforsamling)
For alternative betydninger, se Ting.
Et ting (af oldnordisk: þing) var i Vikingetiden og middelalderen en folkeforsamling hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt. Ordet lever videre i politiske forsamlinger som folketing eller landsting. I tinget kunne enhver bonde fremsige en klage, og dommen blev afsagt efter en dybtgående diskussion. Nægtede man at efterkomme tingets dom ville man blive dømt fredløs.
Vikingerne kendte ikke til fængselsstraf. Dømmelserne bestod hovedsageligt i bøder, fredløshed og halshugning.
Se også
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |