Tinnitus

Tinnitus Klassifikation
Information
Navn	Tinnitus
Medicinsk fagområde	oto-rhino-laryngologi
SKS	DH93.1
ICD-10	H93.1
ICD-9	388.3
DiseasesDB	27662
MedlinePlus	003043
Patientplus	tinnitus-pro
MeSH	D014012
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Tinnitus, også øresusen eller ringen for ørerne, er en tilstand, hvor man fornemmer lyd, der ikke stammer fra nogen ydre støjkilde. Personen oplever lyden i ørerne eller mere diffust inde i hovedet.

Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand eller et symptom, der kan have mange underliggende årsager. Lokalt i øret kan der være tale om høretab pga. støj, øreinfektioner, ophobning af ørevoks. I nervesystemet kan det være neurologiske sygdomme (nerve- eller hjerneskader) eller belastninger som følge af forgiftninger, øvrige infektionssygdomme, oxidativ stress, vitaminmangel eller psykologisk stress. Ofte kan årsagen ikke identificeres.

Behandlingen bygger, ligesom årsagsforklaringen, på to forskellige sygdomsopfattelser. Den ene er primært psykologisk og funktionel, hvor behandlingen går ud på at lære at mestre symptomerne, aflede opmærksomheden eller øge andre stimuli med f.eks. hvid støj. Den anden opfattelse går ud fra mere fysiologiske årsager, hvor man vil søge efter en tilgrundliggende sygdom, der har fremkaldt tinnitus.

Symptomer

Opfattelsen af den indre lyd kan have mange forskellige udtryk. Nogle bemærker en susen, heraf det tidligere anvendte udtryk øresusen. Andre opfatter en kimen, ringetone, noget, der kan minde om musik, eller kliklyde, maskin-, industri- og naturlyde.

Lyden høres kun af personen selv (i de allerfleste tilfælde) og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne. Nogle oplever at høre lyden alene i det ene øre eller mest markant i det ene øre. Andre oplever lyden ligeligt i begge ører, mens andre igen har en mere uklar oplevelse at høre noget et eller andet sted i hovedet.

Lige som karakteren af lyden kan opleves meget forskelligt, kan den opfattede styrke af lyden variere meget. Derfor kan forskellige personer have vidt forskellige opfattelser af både karakter og styrke af deres oplevelse af lyd. Ligeledes kan oplevelsen variere meget af, hvad tinnitus fylder i hverdagen. Samme person kan opleve, at lyden nogen gange er mere nærværende end andre. Nogle oplever, at der er tidspunkter, hvor de slet ikke bemærker lyden. Der er ofte et sammenfald mellem måden, man opfatter sin lyd på, og måden man oplever sit velvære og sin dagligdag på i bred forstand. Det vil sige, at fysisk og psykisk velvære og overskud og psykosociale forhold som arbejde og socialt liv kan have en indvirkning på den måde, man bemærker og bliver forstyrret af lyden.

Tinnitus er ikke en sygdom, men beskriver et signal (symptom) fra hjerne og høresystem, der opfattes som en indre lyd. Opfattelse af indre signaler er lige så reel som opfattelse af signaler fra den ydre verden. Tinnitus beskriver således ikke tegn på psykisk sygdom, men slet og ret en opfattelse af et signal fra organismen. Allerede i antikken er tinnitus beskrevet, og navnet stammer fra det latinske ”tinnere”, som betyder at ringe. Tinnitus er således ikke et symptom, der alene hører vor tid til, men er et normalt fænomen, som de fleste mennesker oplever af og til.

Hyppighed og udbredelse

Tinnitus er et hyppigt symptom, som mellem 40-45% af befolkningen har oplevet i kortere eller længere tid. Ca. 10% af den voksne befolkning har tinnitus ofte eller næsten konstant, mens mellem ½ og 1% har tinnitus i en sådan grad, at de oplever, at deres livskvalitet bliver påvirket.

Alle aldersgrupper kan få tinnitus, men den er mest udbredt hos voksne mennesker og specielt hos ældre. Tinnitus er ikke arveligt.

Årsager

Alle øresygdomme kan være ledsaget af eller forårsage tinnitus. Tinnitus optræder oftest sammen med nedsat hørelse på grund af alder eller i forbindelse med en kraftig støjpåvirkning gennem lang tid. Sansecellerne i det indre øre (hårcellerne) kan have taget skade, hvilket medfører, at forkerte nervesignaler bliver sendt til hjernen. Disse signaler kan opleves som tinnituslyd.

Visse former for medicin kan udløse tinnitus. Fx kan acetylsalicylsyre (i Aspirin, Kodimagnyl etc.) i høje doser give tinnitus.

I nogle tilfælde kan tinnitus opleves i forbindelse muskelspændinger i hoved, nakke eller skuldre. Derimod optræder tinnitus sjældent efter et slag mod hovedet eller et ulykkestilfælde med piskesmæld.

Nogle hyppige årsager eller følgesygdomme er:

• Anæmi ("blodmangel")
• Vitamin B12-mangel
• Beskadigelse af kranium
• Borreliose
• Høreskade, støjbetinget eller aldersbetinget
• Ménières sygdom
• Tilstoppelse af øregangen (ørevoksprop eller fremmedlegeme)
• Nyresygdomme
• Otitis media (mellemørebetændelse)
• Otosklerose (unormal knoglevækst ved indgangen til det indre øre)
• Palatal myoclonus (palatal tremor)
• Stress eller depression
• Piskesmæld

Forløb

Tinnitus kan begynde ganske langsomt over dage eller uger og måske kun være tilstede i forbindelse med oplevelse af stress eller træthed. Tinnitus kan også opstå ganske pludseligt, uden nogen kendt grund. Nogle gange forbindes tinnitus med en kraftig lydpåvirkning som en eksplosion eller en høj lyd gennem lang tid, men ofte er der ingen entydig forklaring på, at tinnitus opstår.

Psykologiske forhold og følger

Tinnitus bliver ofte forbundet med belastende psykologiske tilstande og påvirkning af personens sociale liv. Stress, anspændthed, koncentrationsbesvær, følelse af træthed og forstyrret søvn er forhold, som ofte forbindes med tinnitus.

Det kan dog ikke fastslås, om tinnitus er årsagen, og de psykologiske problemer er følgerne, eller om det er omvendt.

Således hævder nogle, at fokusering på tinnitus og de negative konsekvenser kan give øget bekymring, hvorved stress og muskelspænding kan opstå. En ond cirkel kan fremkomme: tinnitus tager til i styrke og giver mere ubehag, som så igen øger muskelspændingerne. Om aftenen/natten, når det bliver mere stille i omgivelserne, vil tinnitus kunne opleves kraftigere og mere dominerende, og søvnen bliver påvirket, og derved bliver den daglige koncentrationsevne og patientens velvære forringet, hvorved oplevesen af tinnitus igen forstærkes, osv. Omvendt oplever mange patienter, at de ikke tænker over tinnitus, når de er fysisk aktive.

Ifølge en mere fysiologisk forklaring kan både tinnitus og de forskellige mentale symptomer derimod være en følge af belastning af nervesystemet/hjernen. Når tinnitus har vekslende karakter, har det derfor ikke noget at gøre med patientens psyke, og forsøg på at fjerne fokus fra lyden kan derfor kun være en symptombehandling.

Undersøgelse

En ørelæge kan undersøge, om der skulle være en årsag, som umiddelbart kan forklares og behandles, f.eks. store mængder ørevoks. Ørelægen kan henvise til en øreafdeling for en mere grundig øre-næse-halsundersøgelse og evt. høreprøver.

Da tinnitus er et indre signal, som opleves individuelt af personen, er alle forsøg på at måle tinnitus indirekte. Det er personens egen og umiddelbare oplevelse af tinnitus, der bliver beskrevet. En måde at gøre dette på, er at præsentere forskellige toner, indtil man finder en lyd, som personen synes ligner tinnitus. Da målingerne i øvrigt ingen betydning har for den behandling, man kan tilbyde, er man mange steder ophørt med dem.

Behandling

Hvis årsagen er kendt, bør man behandle grundsygdommen, men ellers kan tinnitus forsøges behandlet på andre måder.

Ved mellemøresygdom kan tinnitus forsvinde efter behandling af sygdommen.

Psykologisk mestring

Da behandlingsformerne ikke er særlig effektive, taler man i stedet ofte om at "mestre" tinnitus, altså at ændre den måde, hvor man psykologisk forholder sig til tilstanden.

En grundig undersøgelse og information menes i mange tilfælde at kunne hjælpe patienten til at mestre tinnitus. Idéen er, at når patienten har brugbar viden om det, der opleves inden i kroppen, behøver man ikke længere opfatte tinnituslyden som en advarsel.

Endvidere kan man prøve at lindre de gener og problemer, som er forbundet med tinnitus. Det drejer sig primært om at kunne koncentrere sig eller slappe af, når man befinder sig i stille omgivelser, ved indsovning eller ved opvågnen om natten. Patienterne skal lære at undgå en ond cirkel, hvor irritationen over lyden øger følelsen af anspændthed, der så kan bevirke at tinnitus igen opleves værre.

Akustisk maskering

Ved hjælp af en ydre lydkilde forsøger man at ændre måden, man opfatter tinnitus på.

Ved nedsat hørelse kan et høreapparat være et godt hjælpemiddel, også i forbindelse med tinnitus.

Let baggrundsstøj (musik eller radio) kan være en fordel, idet oplevelsen af tinnitus kan forstærkes ved stilhed. Nogle patienter oplever god lindring ved blandet støj, for eksempel lyden fra en fodboldkamp i tv, hvor handlingen måske også afleder opmærksomheden.

Producenter af høreapparater er også gået ind på markedet for tinnituspatienter, idet der findes såkaldte tinnitusmaskere, desensibiliseringsinstrumenter eller støjgeneratorer. Det er apparater i øret, lignende et høreapparat, som udsender hvid støj.

Problemer med indsovning kan muligvis skyldes, at der er stille, så der ikke er andre lyde eller stimuli, der kan maskere tinnituslyden. Der sælges maskere/lydgeneratorer, der kan placeres ved sengen, f.eks. med havets brusen, fuglefløjt, afspændende lyde osv.

Kognitiv behandling

Den grundlæggende "mestring" af tinnitus er i princippet også en kognitiv behandling, men herudover kan man i nogle tilfælde også forsøge en dyberegående kognitiv behandling, hvis der menes at ligge psykologiske forhold til grund for tilstanden. Det kan være psykologisk stress eller belastning pga. personlige problemer, arbejde, økonomi, sygdom, familieforhold osv.

Afspænding

I forbindelse med tinnitus oplever nogle muskelspændinger, som igen kan føre til en forstærket oplevelse af forstyrrelsen. Det kan behandles med afspændingskurser eller behandling hos fysioterapeut.

Ved samtidig lydoverfølsomhed

Hvis patienten samtidig med tinnitus oplever lydoverfølsomhed, anbefales det ofte at undgå lydmæssig isolering. I stedet skal patienten langsomt udsætte sig for stigende lydniveauer (desensibilisering) for igen at kunne tåle almindelige lyde. Derfor frarådes brug af ørepropper eller høreværn i forbindelse med almindelige, uskadelige lyde.

Tankegangen bag dette er ligesom ved mestring, maskering og afspænding overvejende psykologisk, idet tinnitus opfattes som en form for sensibilisering, hvor patientens behandling af sanseinstryk (herunder stilhed) er nedsat.

Hvis der derimod ligger egentlige sygdomme til grund for tinnitus, eller ud fra mere fysiologiske forklaringer, vil det næppe hjælpe at "desensibilisere" sig. Ved mange neurologiske sygdomme kan sanse- og lydfølsomhed være et symptom, ligesom tinnitus, men ikke nødvendigvis i sammenhæng.

Prognose

Mange føler sig med tiden mindre og mindre generet af deres tinnitus. Hos nogle forsvinder tinnitus helt, uden at man kender årsagen. Tinnitus kan opleves belastende, særlig i begyndelsen. Ud fra en psykologisk orienteret sygdomsopfattelse taler man om, at der foregår en "naturlig tilvænning", som dog kan være meget langvarig.

Da tinnitus er et symptom, som kan have mange forskellige årsager, er det usandsynligt, at man finder en universalbehandling.

Referencer

Christian Brahe Pedersen og Frank Mirz: Tinnitusbogen, Munksgaard, 2002, ISBN 978-87-628-0360-2

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tinnitus
• International Tinnitus Awareness Association