Tirsted Kirke

Tirsted Kirke
Tirsted Kirke
	Tirsted Kirke
Generelt
Opført	o. 1200
Ændringer	Restaureret 1891–92 ved arkitekt Ove Petersen. Våbenhuset blev tilføjet på samme tid.
Viet til	Sankt Nikolaus
Geografi
Adresse	Tirsted Kirkevej 2, 4970 Rødby
Sogn	Tirsted Sogn
Pastorat	Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat
Provsti	Maribo Domprovsti
Stift	Lolland-Falster Stift
Kommune	Lolland Kommune
Kommune (1970)	Rødby Kommune
Arkitektur
Periode	Romansk arkitektur
Oversigtskort
	Tirsted Kirke class=notpageimage\| Tirsted Kirkes beliggenhed; 54°44′07″N 11°20′43″Ø / 54.7352°N 11.34533°Ø

Tirsted Kirke er en romansk teglstenskirke fra 1200-tallet, beliggende ved Vester Tirsted på det sydlige Lolland.^[1] Kirken udmærker sig ved sine særegne kalkmalerier.^[2]

Kirkebygningen knytter sig til de lollandske teglstenskirker, som er påvirket af den romanske teglstensarkitektur i Nordtyskland, særligt den holstenske. Stilen er dog ikke gennemført som en tro kopi, men er tilpasset en såkaldt ”lolland-falstersk stil”. Kronen havde kaldsretten til kirken allerede før reformationen. Efter reformationen hørte kirken under kronen frem til 1687, hvor den blev mageskiftet med Jens Juel til Jyllinge, som også ejede Tostrup.

I 1729 blev Tostrup hovedsæde for grevskabet Christianssæde, og grev Chr. Ditlev Reventlow foretrak Tirsted Kirke som hovedkirke frem for Skørringe Kirke. Kirken forblev under grevskabet frem til 1924.

Kor, skib og tårn er opført på en sokkel med to retkantede fremspring. Tårnets underdel var oprindeligt ført op til tagfodshøjde; overdelen er fra en senere periode. Våbenhuset blev opført i 1892, da kirken gennemgik en omfattende restaurering under ledelse af arkitekt Ove Petersen.

I 1607 blev der fundet en runesten i kirkens sydmur, kaldet Tirstedstenen. Stenen er i dag placeret på Nationalmuseet i København. Stenen er 2,5 meter høj og har en omkreds på 5 meter. Ud over en række skålgruber fra yngre stenalder ses en runeindskrift, som antages at være samtidig med Jellingstenene. Tirstedstenen dateres til ca. 970–1020 og blev fundet i 1627 i kirkegårdsmuren, men menes at være flyttet dertil fra en gravhøj øst for kirken. Indskriften er foreløbigt tolket som: „Asråd og Hildung (Hildvig/Hildulf?) rejste denne sten efter Frede, deres frænde, men han var mændenes skræk(?), fandt døden i Svitjod (Sverige) og var først(?) i Friggs(?) flok(?) dernæst(?) alle vikinger.“^[3]

Skibet fik i slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet indbygget et hvælv udsmykket af Elmelund-værkstedet. Ved restaureringen i 1892 blev hvælvet fjernet, og det oprindelige flade træloft blev genskabt.

I triumfvæggenes to nicher står to sidefigurer fra et korbuekrucifiks, skåret af Claus Berg i 1515. Figurerne stammer fra Brahetrolleborg Kirke, det tidligere Holme Kloster, mens selve krucifikset befinder sig i Fjenneslev Kirke.

Prædikestolen i højrenæssance er udført af snedkeren C.L.S. I felterne ses nyere malerier af evangelisterne.

Kirkens nuværende døbefont kom til kirken fra Brahetrolleborg Kirke i 1892. Kirkens oprindelige døbefont af kalksten fra Gotland står i dag på Maribo Stiftsmuseum. Den firkløverformede kumme er dekoreret med liljer.

Kalkmalerierne

Jacob Kornerup afdækkede kirkens kalkmalerier ^(no) i 1889. Murværket er stærkt plaget af fugt, som medfører saltudfældning, der nedbryder kalkmalerierne. Trods mange forsøg på dræning fortsatte problemerne. Kalkmalerierne blev restaureret igen i 1929 af Eigil Rothe, i 1940 og 1964 af E. Lind og i 1973 af R. Smalley.

I 1973 opgav man at bevare kalkmalerierne direkte på korets vægge og begyndte at trække dem af for derefter at montere dem på lærred. Desværre var fremstillingerne af pinseunderet og Dommedag monteret så dårligt, at pudsen faldt af. Det nedfaldne puds blev brugt af kirketjeneren til hans høns, og alle spor gik dermed tabt.

Da kirken igen blev restaureret i 1994, blev pinseunderet og dommedag rekonstrueret efter akvarelkopier og opsat på ny. Saltudfældningen fortsatte dog, og i 1999 var korets kalkmalerier i så dårlig stand, at man valgte at tage de mest beskadigede ned og opstille dem i galleriet i vestenden. Det var imidlertid ikke muligt at fjerne alle kalkmalerier, og der blev derfor foretaget en foreløbig restaurering, hvor de fjernede kalkmalerier er markeret med konturstreger.

Da Kornerup afdækkede kalkmalerierne i 1889, fandt han Elmelund-værkstedets udsmykning i hvælvet. Blandt andet fandt han en dødssyndsmand, som han kopierede i akvarel. Motivet ligner ikke andre kendte billeder fra Elmelund-værkstedet og tilskrives derfor ofte Brarupværkstedet. De syv dødssynder er Superbia (hovmod), Ira (vrede), Gula (frådseri), Luxuria (utugt), Invidia (misundelse), Avaritia (gerrighed) og Acedia (dovenskab). Hvis man hengav sig til disse synder, ville man få problemer på dommedag, og det var derfor klogt at gå til skrifte, bede nogle rosenkranse og betale aflad. På dødssyndsmanden er det markeret, hvor de enkelte synder udgår fra. Figuren er et Memento mori, som advarer mod dødssynderne og opfordrer til syndsbekendelse før døden.

Kornerup fandt udsmykningen grov og ikke bevaringsværdig og opfattede dødssyndsmanden som en kvinde med syv delfiner. Han indstillede derfor til bevaringskommissionen, at billederne ikke burde restaureres. Præsten fandt motivet anstødeligt og lukkede kirken for menigheden, indtil billedet blev tildækket igen. Det blev derfor besluttet ikke at arbejde videre med denne udsmykning. I stedet blev hvælvene fjernet, og kirkerummet ført tilbage til sin oprindelige romanske stil med fladt loft. Dødssyndsmanden kan derfor i dag kun ses på Kornerups akvarel fra 1889. Skriftebåndene er gengivet forkert, enten fordi maleren ikke kunne læse, eller fordi Kornerup tolkede teksten forkert.

Kalkmalerierne i koret bærer en indskrift, der omtaler Henning Kabel, som ejede Tostrup fra 1397 og stadig levede i 1430. Dette daterer kalkmalerierne til begyndelsen af 1400-tallet. Korets kalkmalerier er udført af det såkaldte Tirstedværkstedet. Figurerne er store og tegnet med en forholdsvis grov streg, uden psykologisk karakteristik, og stilistisk har man fjernet sig fra 1300-tallets høviske stil. I 1400-tallet blev fortællingen vigtigere end det rent dekorative.

Galleri

Den oprindelige døbefont, der nu befinder sig på Maribo Stiftsmuseum
Kirkens nuværende døbefont.
Mariafigur udskåret i Claus Bergs værksted.
Scene, der tolkes som Babelstårnet.
Tirstedstenen, runesten fundet i kirkens sydmur i 1607, nu på Nationalmuseet. Tirstedstenen er over 2,5 meter høj og stammer fra 900-tallet; den er rejst over en mand, der "døde i Svitjod", og der nævnes "vikinger", men sammenhængen er uklar.^[4]
Aftagne kalkmalerier fra koret ophængt i vestgalleriet.
Daniel i løvehulen og Samson med Gazas porte.
Scene fra Esters Bog i Det Gamle Testamente. Dragtmode ca. 1400, en bonde i gabestok og en forbryder i galgen.^[5] Den unge, smukke dronning Ester er afbildet som en træt, midaldrende kvinde og kan tænkes at være et samtidsportræt af dronning Margrete I, som ofte opholdt sig i området.^[6]