Tjekkoslovakiets våben
Tjekkoslovakiet benyttede flere våbener gennem sin historie, generelt med Bøhmens våben som det dominerende.
Første republik (1918-1938) og efterkrigstiden (1945-1961)[redigér | rediger kildetekst]
-
Lille våben 1918-1939; efterkrigstidens våben 1945-1961
-
Mellemste våben 1918-1939
-
Store våben 1918-1939
.svg)
.svg)
.svg)
Tjekkoslovakiet under tysk besættelse/kontrol 1938-1945[redigér | rediger kildetekst]
-
Protektoratet Bøhmen-Mæhrens lille våben
-
Protektoratets store våben
-
Sudeterlandet våben
-
Den slovakiske marionetstats våben
.svg)
.svg)
Efter 1961[redigér | rediger kildetekst]
-
Det kommunistiske våben 1961-1989.
Bemærk skjoldformen - et hussitterskjold -
Våben efter Fløjlsrevolutionen (1990-1992)
.svg)
Efterfølgerstater[redigér | rediger kildetekst]
-
Tjekkiets våben. I første og fjerde felt Bøhmens løve, i andet felt Mæhrens ternede ørn, i tredje felt Schlesiens sorte ørn.
-
Slovakiets våben, et patriarkalkors voksende op af et tretindet bjerg.
-
Karpato-Ukraines våben - efter 2. verdenskrig en del af Ukraine. Våbenet er antaget ved tjekkoslovakisk parlamentsbeslutning den 30. marts 1920, og benyttes endnu.
Elementer i Tjekkoslovakiets våben[redigér | rediger kildetekst]
.svg)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |