Spring til indhold

Tom Stoppard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tom Stoppard
oktober 2022
Personlig information
FødtTomáš Sträussler Rediger på Wikidata
3. juli 1937 Rediger på Wikidata
Zlín, Tjekkoslovakiet
Død29. november 2025 (88 år) Rediger på Wikidata
Dorset, Storbritannien Rediger på Wikidata
FarEvžen Sträussler Rediger på Wikidata
MorMartha Stoppard Rediger på Wikidata
ÆgtefællerMiriam Stoppard (1972-1992),
Sabrina Guinness (2014-2025),
Jose Ingle (1965-1972) Rediger på Wikidata
PartnerFelicity Kendal Rediger på Wikidata
BørnEd Stoppard,
Oliver Stoppard,
Barnaby Stoppard,
William Stoppard Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMount Hermon School,
Pocklington School Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society of Literature,
American Academy of Arts and Sciences,
Writers Guild of America West Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeaterkritiker, journalist, dramatiker, filminstruktør, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, filmmanuskriptforfatter Rediger på Wikidata
FagområdeFilmmanuskript, filmmanuskriptforfatning, teater, teaterkritik, drama Rediger på Wikidata
GenreDramedy Rediger på Wikidata
Påvirket afHenry James Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDan David-prisen (2008),
Kommandør af Order of the British Empire (1978),
Laurel Award for Screenwriting Achievement (2013),
Tony Award for Best Play (2023),
Praemium Imperiale (2009) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sir Tom Stoppard, oprindeligt Tomáš Sträussler (født 3. juli 1937 i Zlín, Tjekkoslovakiet (nu Tjekkiet), død 29. november 2025 i Dorset, Storbritannien[1]) var en tjekkiskfødt britisk dramatiker og manuskriptforfatter. Stoppard instruerede i 1990 filmen Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde, efter et selvskrevet manuskript baseret på hans eget teaterstykke fra 1967.

Tom Stoppards jødiske familie flygtede under 2. verdenskrig fra Europa for at undslippe nazismen og endte i Indien, hvor hans mor (hans far døde under flugten) giftede sig igen med en engelsk officer, hvis efternavn den unge Tom endte med at tage. Siden 1946 har Stoppard boet og arbejdet i Storbritannien. Hans manuskripter til teater, film og tv behandler ofte filosofiske problemer og aktuelle samfundsspørgsmål på en original og humoristisk måde.[2]

Hans gennembrud kom i 1967 med stykket Rosenkrans og Gyldenstjerne er døde,[2] der er en vittig omskrivning af Shakespeares Hamlet, og vandt en Tony Award for årets bedste stykke. Stoppard skrev også manuskriptet til filmen af samme navn fra 1990, baseret på stykket. En anden stor succes var filmen Shakespeare in Love fra 1998, for hvilken han og medforfatteren Marc Norman (en) vandt en Oscar for bedste originale manuskript.[2]

Det kritikerroste skuespil Rock'n Roll (2006) skildrer den sociale udvikling fra 1968 til 1990 gennem to parallelle handlinger, hvor publikum skiftevis følger et oppositionsrockband i Prag og en akademikerfamilie i Cambridge, England.

Stoppard blev også kendt for sit engagement i menneskerettigheder og demokrati i Central- og Østeuropa, især i sit hjemland Tjekkoslovakiet. Under kommunisttiden holdt han kontakt med og støttede aktivt den daværende teaterdirektør og førende dissident Václav Havel og demokratibevægelsen Charta 77.

Udvalgt filmografi

[redigér | rediger kildetekst]
  1. "Oscarvinder Sir Tom Stoppard er død". Ekstra Bladet. 29. november 2025.
  2. 1 2 3 Ulla Kallenbach. "Tom Stoppard". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2025-12-05.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]