Toms

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Toms Chokoladefabrik)
Toms Gruppen A/S
Lakridspastillerne Toms Poletter i slikposer
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab Rediger på Wikidata
Branche Konfekture Rediger på Wikidata
Grundlagt 30. januar 1924
Grundlægger Hans Trojel og V.H. Meyer
Etableringssted København, Danmark Rediger på Wikidata
Hovedsæde Ballerup, Danmark Rediger på Wikidata
Produkter Slik, chokolade Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning DKK 2 mia. (2021) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
540 (2021) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 56759328 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/56759328 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Toms Gruppen A/S er en dansk konfekturevirksomhed, der producerer og sælger chokolade og andre sukkervarer.

Firmanavn[redigér | rediger kildetekst]

Navnet Toms stammer fra deres navne: Trojel og Meyer (s'et blev tilføjet af hensyn til placeringen i slikautomater, hvor man ikke var glade for at have 'Tom' stående).[kilde mangler]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Den 23. februar 1924 blev virksomheden optaget i Aktieselskabs-Registret med Reg.Nr. 6777. Virksomheden blev grundlagt på Vesterbrogade i København af apoteker/grosserer Hans Jørgen Wilhelm Trojel, kontorist Frants Vilhelm Trojel og apoteker/grosserer Victor Hans Meyer.

Allerede året efter flyttede firmaet til et nyt fabriksanlæg på Prags Boulevard 47-49. I starten fungerede firmaet som grossist med salg af andre fabrikkers produkter, men fra 1925 påbegyndte de deres egen produktion. I årene efter 2. verdenskrig voksede Toms under ledelse af Victor B. Strand sig stor med overtagelse af Anthon Berg og Pingvin Lakrids. I 1971 blev Galle & Jessen pålægschokolade en del af Toms og fungerer stadig som egne brands. Dengang flyttede de af praktiske årsager produktionen af pålægschokolade til Toms. I dag er Toms logoet også kommet uden på pakkerne. Inden for de senere år har man opkøbt blandt andet Bonbon i 2001 og nogle udenlandske virksomheder inden for samme branche.

Produkter[redigér | rediger kildetekst]

Toms og dens tilknyttede virksomheder producerer kendte slikmærker som Ga-Jol, Bogø Chokolade og Spunk. Produkterne omfatter blandt andet:

Økonomiske forhold[redigér | rediger kildetekst]

I 2005 havde Toms en nettoomsætning på ca. 1,75 mia kr. og en overskudsgrad på 4,8%. Virksomheden beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere i Danmark, Sverige og England. I Danmark arbejder ca. 850, dels i en sukkervarefabrik på Avedøre Holme, dels i hovedkvarteret placeret i Ballerup, hvor chokoladefabrikken er tegnet af Arne Jakobsen i 1962.[1] I Sverige produceres sukkervarer på en fabrik i Habo ved Jönköping.

Den administrerende direktør har siden 2014 været Carsten L. Thomsen.

Gerda og Victor B. Strands Fond ejer alle aktierne i Toms Gruppen A/S.[2]

Direktion[redigér | rediger kildetekst]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Fakta om Toms". Hentet 15. marts 2010.
  2. ^ "Gerda og Victor B. Strands Fond". Hentet 20. februar 2023.