Tornado

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Tornado (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tornado)
Den 3. maj 1999 ramlede den vindkraftigste tornado, som endnu er målt, gennem den sydlige del af Oklahoma City. En radar målte en hastighed på 512 kilometer i timen inde i tornadoen, og den kostede 34 døde og knap seks mia. kroner i skader.[1] Her er tornadoen fotograferet i byen Anadarko.
Tornadoen, en kategori F5, der den 22. juni 2007 ramte byen Elie i Manitoba i Canada.
Dobbelte tornadoer i Great Plains den 28. september 2010.

En tornado er en hvirvelvind der ved høj hastighed er i stand til at anrette store ødelæggelser på sin vej. Ordet tornado er af spansk oprindelse.

Tornado, skypumpe, og støvhvirvel skal ikke forveksles, selvom alle tre fænomener har en roterende, synlig luftsøjle. De opstår under forskellige forhold og opfører sig ikke på samme måde. Skypumpen dannes nedefra og op, mens tornadoen dannes fra skyen og ned.

Skypumper dannes hvor luft kan rotere samtidigt med at den rejser sig, i forbindelse med at bygeskyer opstår. Tornadoer dannes under roterende fuldt udviklede cumulonimbus skyer (bygeskyer), hvor de fra underkanten af skyen, i det som kaldes sky-vægen, strækker sig fra skyen og ned til jorden. I USA hedder skypumpen en landspout eller waterspout, alt efter om den opstår over vand eller land.[2] En skypumpe er svær at se med en radar, da den ikke stammer fra en mesocyklon (supercelle, stor bygesky).[3]

Tornadoers styrke bliver betegnet efter den den forbedrede Fujita tornadoskala ud fra hvilke skader vinden medfører. EF0 er små skader og EF5 er voldsomme skader. (EF = Enhanced Fujita) Det betyder at en tornado med vinde på 300 km/t der bevæger sig over en flad slette, kan blive kategoriseres som EF0 hvor imod en tornado med 300 km/t vinde der lægger sin rute gennem en by kan blive kategoriseret som EF4.

Danske tornadoer eller skypumper er som regel EF0 eller EF1.

Det sted hvor der dannes flest tornadoer i gennemsnit pr. år, er i det midtvestlige USAThe Great Plains[4]. USA ser op til 1200 - 1224 tornadoer årligt[5][6]. Tornadoerne forekommer her mest i staterne Nebraska, Oklahoma, Kansas og Texas. Disse fire stater udgør også den såkaldte "Tornado Alley". Højsæsonen for tornadoerne er fra marts til starten af juni, hvor maj er den måned, hvori der opstår flest.

Tornadoer er kendetegnet ved de voldsomme vinde, de genererer. Tornadoer kan være på jorden lige fra få sekunder til flere timer. Disse lokale vejrfænomener ved man endnu ikke nok om til at meteorologer præcist kan forudsige hvor de vil opstå. Dette har stor betydning særligt i "Tornado Alley", hvor der findes et varslingscenter i Oklahoma City, "Storm Prediction Center/National Weather Service", hvorfra man observerer skyernes rotation og gang og udløser varslingssirener, hvis der er kraftig aktivitet i en tordensky. Tornadoalarm (sirene, radio og tv melding) udløses gennemsnitligt 13 minutter før tornadoen når jorden.

En sky der danner tornadoer er en cumulonimbussky (bygesky) og den kan blive op til 15.000 m høj og dermed nå helt op til tropopausen.

En tornados diameter er typisk omkring 50 m, men den kan blive flere kilomenter bred[7]. Den kan strække sig langt op gennem skyen, så tornadoer er flere kilometer høje. Det meget lave lufttryk inde i tornadoen skaber ekstremt kraftige vinde, og den 3. maj 1999 i Oklahoma City i forbindelse med en yderst forbløffende tornado registrerede en radar vindhastigheder på helt op til 512 km/t. Det var den hidtil hurtigste vind målt på Jorden, og tornadoen, der skabte de kraftige vinde, blev op til 1,6 km i diameter. Det gør tornadoen til den hurtigste vejrskabte vind på Jorden. Den største tornado registreret er El Reno tornadoen, der den 31 Maj 2013 i 40 minutter forsagede død og ødelæggelse i en brede på op til 4160 meter med lokale vindhastigheder på over 474 km/t målt med mobile radarer, her iblandt "Doppler On Wheels". El Reno tornadoen medførte skader der kategoriserede den som en EF3 tornado[8]. 1 mindre erfaren stormspotter og 3 erfarne døde. De 3 erfarne var del af projektet "Twistex".[9]

En tornado kan have mange farver, alt efter hvad den suger op i sin hvirvel, og hvordan den rammes af sollyset. Hvis en tornado er omringet af kraftig regn, kan den være stort set umulig at se, så hvert år er der tilfælde hvor personer havner i en tornado uden at vide det før de rammes af de voldsomme vinde.

Orkaner er også stærke vinde, men de er langsommere end de voldsomste tornadoer, og er langt større og længere varende. Der er tale om to vidt forskellige vejrsystemer. Dog kan det ske, at der i det lavtrykket som orkanen består af, kan dannes kraftige skypumper eller sågar tornadoer. Orkaner kan ses fra rummet via et satellitbillede, mens tornadoer ikke kan ses fra den afstand. Dels er tornadoer små i denne sammenhæng og dels skygger toppen af skyen for udsigten ovenfra.

Sådan dannes en tornado[redigér | rediger kildetekst]

Komposit af 8 billeder af en tornado mens den udvikler sig.
Et hjem i Forney, Texas ødelagt af en tornado

Når en kraftig vind højt oppe i atmosfæren møder en svag vind ved overfladen, kan luften begynde at rotere om en vandret akse. Hvis det sker inde i en tordenbyge, skubber den opstigende varme luft i tordenbygen det roterende rør af luft op i lodret position.

Kombinationen af den opstigende og roterende bevægelse danner en meget stor søjle med turbulent luft. Hvis luften er fugtig nok til at den fortættes, frigøres der energi, så hvirvlen forstærkes, bliver synlig, og strækker sig nedad, indtil den når Jorden, hvor den så endelig kan blive til en tornado.[10] Mange detaljer i processen er uklare.

Tornadoer i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Skypumper og tornadoer er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder sandsynligvis skypumper hvert år. Der findes ingen statistik om, hvor de dannes eller hvor hyppigt, men de fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret. Hvis man kigger nøje på hvor mange af de hvirvelvinde der opstår i Danmark rent faktisk er skypumper, vil vi formodentlig opdage at ægte tornadoer som opstår oppefra og ned fra en roterende fuldt udviklet cumulonimbus sky er få til ikke eksisterende.

Et typisk eksempel kunne være en vejrsituation i Østersøen i august med en kold luftmasse højt over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20 °C og vandtemperaturen omkring 20 °C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen.

Den kraftigste der er observeret i Danmark, optrådte den 6 september, 1882 ved Kattrup, nord for Horsens. 6 Bindingsværkshuse blev knust, og jord blev oprevet på markerne i dybe furer. Tornadoen blev klassificeret som en F4 tornado, og havde et spor på 32.3 kilometer fra Gødvad, til Kattrup.[11] En anden kraftig tornado ramte landsbyen Hostrup øst for Ho Bugt den 24. november 1928. Et stuehus blev jævnet med jorden, og Hostrup forsamlingshus blev delvist knust. Den ramte derefter Alslev og Hyllerslev hvor blandt andet en mølle blev lagt ned. Den havde et spor på 6.8 kilometer og blev klassificeret som en F4 tornado.[12][13] Den 11. februar 1962, opstod der en tornado over land nordvest for Holstebro hvor ca. 100 bygninger blev beskadiget, nogle voldsomt beskadiget. 500 træer blev knækket eller revet op med rødder i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer. Det europæiske stormlaboratorium (ESSL) klassificerede Holstebro-tornadoen som en F3/T7 tornado, tredjehøjeste på Fujita skalaen & fjerdehøjeste på TORRO skalaen.[14][15] [16][17][18] Billeder viser tage revet af, boligblokke voldsomt beskadiget, og bygninger delvist kollapset.[19] En anden med samme styrke ramte Fårvang, året efter. over 20 bygninger blev beskadiget, her under en skole.[20] Der var særligt mange beretninger om skypumper i Danmark i somrene 1999 og 2002.

Klassificering af tornadoer[redigér | rediger kildetekst]

Fujita-Pearson Tornado Intensity Scale
Klassifikation Vindstyrke Skadevirkninger
F0 op til 115 km/h Svage
F1 116 - 179 km/h Moderate
F2 180 - 251 km/h Store
F3 252 - 330 km/h Alvorlige
F4 331 - 416 km/h Ekstreme
F5 417 - 509 km/h Meget ekstreme
Tornado Rating Klassifikation
F0 F1 F2 F3 F4 F5
Svage Stærke Voldsom
Væsentlig
Intens

[21] Til formål for studier, såsom "Tornado Klimatologi", så bliver Fujita skalaen opdelt i grupper.[22][23]

Tornadoer bliver klassificeret via skader som tornadoen har lavet på bygninger og landskab i form af skade indikatorer der er kaldt for "Degree of damage & damage indicator" (DOD-DI). Skaderne er et mål for tornadoen's vindhastighed[24]. Tornadoer deles ind i seks kategorier, efter hvor stor vindstyrke de har. Til dette formål benyttedes tidligere Fujitaskalaen[25], men efter 2007 den Forbedrede Fujita skala[26]. I Europa bruger man den Internationale Fujita Skala, som blev udgivet den 1 august, 2023.[27][28] Før hen brugte man ofte den gamle Fujita skala & TORRO Skalaen da Europa har nogle andre standarder for byggeri og anlæg end USA. Da den første og anden udgave af IF skalaen blev udgivet i 2018 og i maj 2023, brugte man dem.[29][30][31][32]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Poul Høi (21. maj 2013). "»Det er væk. Det hele er væk«". Berlingske.
  2. ^ https://www.tornadofacts.net/tornado-types/landspout.html
  3. ^ https://www.kztv10.com/weather/sharons-weather-blog/difference-between-a-landspout-and-tornado
  4. ^ https://scied.ucar.edu/learning-zone/storms/tornadoes/where-tornadoes-happen
  5. ^ https://www.ustornadoes.com/2016/04/06/annual-and-monthly-tornado-averages-across-the-united-states/
  6. ^ https://thehill.com/changing-america/enrichment/education/585928-why-america-has-the-most-tornadoes-in-the-world/
  7. ^ https://www.weather.gov/lmk/tornadoesfaq
  8. ^ https://www.weather.gov/oun/events-20130531
  9. ^ https://www.washingtonpost.com/news/capital-weather-gang/wp/2018/05/31/five-years-ago-four-of-their-own-died-in-the-monster-el-reno-tornado-but-storm-chasers-have-declined-to-back-away/
  10. ^ https://www.nssl.noaa.gov/education/svrwx101/tornadoes/
  11. ^ https://web.archive.org/web/20220926000200/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=01664552&force_dynamic_map=true;
  12. ^ https://web.archive.org/web/20230213154716/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=15464468093
  13. ^ http://www.hostrupsognearkiv.dk/lokalhistorier/skypumpe-og-stormflod/
  14. ^ https://web.archive.org/web/20230213160344/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=1625459016
  15. ^ http://dagbladet-holstebro-struer.dk/foto/galleri-da-landets-vaerste-skypumpe-ramte-holstebro#slide-50
  16. ^ John Cappelen (maj 2013). "Skypumper". DMI. Arkiveret fra originalen 14. maj 2018. Hentet 27. april 2014.
  17. ^ Lars Henrik Aagaard (13. februar 2012). "Dagen Holstebro aldrig glemmer". Berlingske.
  18. ^ Niels Hansen (11. februar 2012). "Da Danmarks værste skypumpe raserede ved Holstebro". DMI. Arkiveret fra originalen 15. marts 2018. Hentet 27. april 2014.
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. november 2021. Hentet 3. november 2021.
  20. ^ https://web.archive.org/web/20220121101445/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=10142659630&force_dynamic_map=true%3B
  21. ^ Brooks, Harold. "index". nssl.noaa.gov. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2012. Hentet 27. maj 2017.
  22. ^ Grazulis, Thomas P. (juli 1993). Significant Tornadoes 1680–1991. St. Johnsbury, Vermont: The Tornado Project of Environmental Films. ISBN 978-1-879362-03-1.
  23. ^ The Fujita Scale of Tornado Intensity, Archived at: Arkiveret 30. december 2011 hos Wayback Machine
  24. ^ https://www.spc.noaa.gov/faq/tornado/ef-ttu.pdf
  25. ^ https://www.weather.gov/ffc/fujita
  26. ^ https://www.weather.gov/oun/efscale
  27. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/IF-scale_v1.0c.pdf
  28. ^ https://www.essl.org/cms/research-projects/international-fujita-scale/
  29. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/20150902-Towards-an-International-Fujita-Scale-ESSL-rating-practice.pdf
  30. ^ https://www.essl.org/media/publications/IF-scale_v0.10.pdf
  31. ^ https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/20230506_IF-scale_v0.99.9d.pdf
  32. ^ https://www.torro.org.uk/research/tornadoes/tscale

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]