Torre dei Conti

Torre dei Conti er et middelalderligt befæstet tårn i Rom, Italien, beliggende nær Colosseum og Forum Romanum.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Tårnet blev opført i 1238 af Richard Conti, bror til pave Innocens 3., som en befæstet residens for hans familie, Conti di Segni, oven på en af exedraerne i porticusen med de fire apsider ved de kejserlige fora (Forum Pacis), nær Forum af Nerva.[2] Det stod på grænsen til området tilhørende den rivaliserende Frangipani-familie.
I dag har det en højde på 29 m,[2] men det var oprindeligt 50–60 m højt og fik tilnavnet Torre Maggiore (”Det store tårn”) på grund af sin størrelse.[3] Det var oprindelig beklædt med genanvendte frådsten fra ruinerne af de kejserlige fora, men denne beklædning blev senere fjernet til brug ved opførelsen af Porta Pia i 1500-tallet, tegnet af Michelangelo.
De øverste etager blev ødelagt af en række jordskælv, kulminerende med jordskælvet i 1348, hvorefter tårnet blev forladt indtil 1620, da det blev genopført af Apostolic Camera. Andre jordskælv i 1630 og 1644 forårsagede skader, som blev udbedret i slutningen af 1600-tallet af pave Alexander 8., der tilføjede to støttepiller.[3]
Med åbningen af Via Cavour i 1800-tallet og Via dei Fori Imperiali i begyndelsen af 1900-tlalet blev tårnet efterladt isoleret fra andre bygninger. I 1937 blev tårnet skænket af Benito Mussolini til Arditi (de italienske stormtropper), som beholdt ejerskabet indtil 1943. Tårnet rummer mausoleet for general Alessandro Parisi, en leder af Arditi, der døde i en bilulykke i 1938, og hvis jordiske rester opbevares der i en antik romersk sarkofag.

Den 3. november 2025 kollapsede tårnet delvist under renoveringsarbejde.[1][2][4] En arbejder blev dræbt, og en anden blev såret.[5]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Giuffrida, Angela (3 november 2025). "Worker dies after being rescued from partially collapsed medieval tower in Rome". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 3 november 2025.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - 1 2 3 "Workers injured in partial collapse of tower in Rome". RTÉ. 3 november 2025.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - 1 2 Worker dies after medieval tower partly collapses in Rome
- ↑ Povoledo, Elisabetta; Watkins, Ali (3 november 2025). "Torre dei Conti Partially Collapses in Rome, Trapping Worker Under Rubble". The New York Times. Hentet 3 november 2025.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Worker trapped under collapsed medieval tower in Rome dies, media says". Reuters. november 3, 2025. Hentet november 3, 2025.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)