Toksin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Toxin)
Spring til navigation Spring til søgning
Toxiner er giftstoffer af biologisk oprindelse. Her slangen østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner

Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks. fra slanger, planter eller bakterier. Betegnelsen toxiner omfatter således ikke giftstoffer af ikke-biologisk oprindelse, som f.eks. de fleste kemiske kampstoffer. Ikke destomindre omtales toxiner også som kemiske kampstoffer fordi det giver en organisme en fordel i kampen mod andre organismer. Biologiske kampstoffer bruges også om toksiner og toksiske organismer, der kan anvendes militært.[1]

Toksiner forekommer vidt udbredt i naturen. Det anslås at der findes 20 millioner forskellige toksiner i naturen.[2]

Farlighed[redigér | rediger kildetekst]

Graden af farlighed udtrykkes i form af hvor stor en dosis, der udløser enten død (LD50) eller giftvirkning TD50.

Den mest giftige slangegift har en LD50 på 25 μg per kg legemsvægt. For tetrodotoksin er den tilsvarende mængde 8 μg. For batrachotoksin, giftstoffet fra pilegiftfrøens hud, er tallet 2-7 μg. For palytoksin er det 300 ng.[3]

Det stærkest virkende toksin er Botulinumtoksinet, der har en skønnet dødelig dosis for mennesker på 1,3-2,1 ng per kg legemsvægt intravenøst eller intramuskulært og 10-13 ng per kg indåndet.[4]

Eksempler på kemiske kampstoffer[redigér | rediger kildetekst]

Bakterielle toxiner[redigér | rediger kildetekst]

Blandt kendte toksiner er botulinumtoksin (botox), som dannes af bakterien Clostridium botulinum og kan føre til den sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning.

Både Sigella og visse E coli-bakterier producerer shiga-toksin, der blokerer proteinsyntesen og kan være livstruende, se en:Shiga toxin.

Saxitoxin (STX) er en nervegift som produceres af cyanobakterier og visse arter af marine dinoflagellater.

Toxiner fra andre mikroorganismer[redigér | rediger kildetekst]

Mykotoksin er en gruppe af giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, hvis toksiditet varierer kraftigt. Hos gærsvampen drejer det sig om ethanol (alkohol), men blandt de mere frygtede mykotoksiner kan nævnes aflatoksin,

Plantetoxiner[redigér | rediger kildetekst]

Mange uskyldigt-udseende og almindeligt forekommende planter indeholder toksiner, alkaloider og proteiner.[5]

Lectiner i bønner og løg er naturligt forekommende toksiner som f.eks. ricin.[6]

Endvidere findes curare, der er en samlet betegnelse for meget toksiske plantegifte (isoquinolin- eller indol-alkaloider) brugt på pile af Sydamerikanske indianere, se en:Curare.

Toxiner fra dyr[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Biologiske kampstoffer. Center for Biosikring og Bioberedskab". Arkiveret fra originalen 10. november 2019. Hentet 10. november 2019.
  2. ^ The bite that heals. National Geographic. Februar 2013
  3. ^ World's 2nd deadliest poison, in an aquarium store near you. Discover 2011
  4. ^ Arnon, Stephen S. (21. februar 2001). "Botulinum Toxin as a Biological Weapon: Medical and Public Health Management" (PDF, 0.5 MB). Journal of the American Medical Association. 285 (8): 1059-1070. doi:10.1001/jama.285.8.1059. PMID 11209178. {{cite journal}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  5. ^ Look but DON'T TOUCH: 8 TOXIC plants in Canadian gardens. The Weather Network
  6. ^ Giftige planter og dyr kan bruges i medicin. Videnskab.dk 2009

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]