Transitiv (verbum)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et transitivt verbum betegner i grammatik et udsagnsord, der kan tage genstandsled (akkusativobjekt), og som kan stå i både aktiv og passiv. Det, der er genstandsled i den aktive sætning, bliver grundled i den passive sætning.

Eksempler på transitive verber[redigér | redigér wikikode]

At sætte[redigér | redigér wikikode]

  • Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg sætter gryden her.
  • Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg sætter.
  • Udsagnsordet kan stå i passiv: Gryden sættes (eller: Gryden bliver sat).

At lægge[redigér | redigér wikikode]

  • Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg lægger pengene her.
  • Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg lægger.
  • Udsagnsordet kan stå i passiv: Pengene lægges (eller: Pengene bliver lagt).

At spise[redigér | redigér wikikode]

  • Udsagnsordet kan tage genstandsled: Æslet spiser gulerødder.
  • Udsagnsordet kan stå i aktiv: Æslet spiser.
  • Udsagnsordet kan stå i passiv: Gulerødderne spises (eller: bliver spist) af æslet.

Eksempler på intransitive verber[redigér | redigér wikikode]

Et intransitivt verbum er et verbum, der ikke er transitivt.

At sidde[redigér | redigér wikikode]

  • Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.
  • Nogle intransitive verber kan faktisk godt stå i både aktiv (Jeg sidder i sofaen) og passiv (Hvor meget siddes der i den sofa?) (eller: bliver siddet).

At ligge[redigér | redigér wikikode]

  • Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.

Betydningsrelaterede ordpar[redigér | redigér wikikode]

  • At sætte (transitiv) og at sidde (intransitiv): Jeg sætter mig i sofaen, og så sidder jeg der nogle minutter.
  • At lægge (transitiv) og at ligge (intransitiv): Jeg lægger besked på telefonsvareren, og så ligger den og venter på at blive hørt.
  • At stille (transitiv) og at stå (intransitiv): Jeg stiller koppen, så den står på bordet.
  • At "sprænge" (transitiv) og at "springe" (intransitiv): Jeg sprænger granaten, dvs. den springer i luften.