Translatio imperii

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Translatio imperii, latin for ”overførsel af verdensherredømme”, er et begreb som opstod i middelalderen i Europa for at beskrive dén lineære udvikling de mente havde fundet sted ved at verdensherredømmet var flyttet fra højkulturer under antikken til det nordlige Europa i deres egen tid. Begrebet er nært forbundet med translatio studii, ”overførsel af lærdom”.

Begrebet anvendes især i middelalderen, dog med forskellige opfattelser af hvor herredømmet var opstået og hvilket land som havde herredømmet. De forskellige synsmåder kan bero på at de levede i forskellige tider. Skematisk kan man opstille nogle hovedteorier:

Idéen om translatio imperii anses i dag at være en forladt, typisk middelalderlig forestilling. Jacques Le Goff har i La civilisation de l'Occident médieval (1964) vist at årsagsammenhængen, når begrebet anvendes, var stærkt afhængig af religiøse overvejelser, samt at ingen tog i betragtning at flere lande kunne have herredømmet samtidig.

Det nordlige Europas syn på translatio imperii oprørte i 1300-tallet Petrarca, som i et brev til paven forklarede at Rom stadig var kulturens og desuden kristendommens centrum.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Inge Jonsson, "Karl den store och Parisuniversitetet", Vetenskapens träd, Stockholm 1974 (angivet af det svenske forlæg)