Transport på Færøerne

Færger fra Strandfaraskip Landsins, med det nye fartøj MS Smyril til venstre

Færøerne betjenes af et internt transportsystem baseret på veje, færger og helikoptere. Siden 1970’erne er størstedelen af befolkningscentrene på Færøerne blevet forbundet til ét samlet vejnet, forbundet af broer og tunneller.

International transport, både for passagerer og gods, er stadig vanskelig på grund af høje omkostninger, store afstande og dårligt vejr, især om vinteren. Eksport af hjemmeproducerede varer er derfor dyrt og begrænser udviklingen af en varebaseret økonomi.

Historie

Den generelle historie om det færøske transportsystem kan opdeles i fire perioder:

Før 1900

I denne første periode var transport ret primitiv og bestod af robåde, gang og visse steder hestetransport (for overklassen). Både blev brugt til transport mellem bygder, selv på samme ø, da landtransport var vanskelig på grund af de stejle fjelde.

1900-1945

Den anden periode begyndte i slutningen af 1800-tallet, hvor færgeforbindelser begyndte at opstå. Færgerne var hovedsageligt private initiativer, men blev i stigende grad drevet af det offentlige. Dette blev suppleret af en spirende bilkultur. Efter anden verdenskrig var en stor del af Færøerne tilgængelig via færger og biler; private busser og taxaer opererede også.

1945-1970’erne

Tredje periode var præget af modernisering. Indførelsen af bilfærger gjorde det muligt at køre mellem landets bycentre. Det blev muligt at køre fra hovedstaden Tórshavn til Vágur og Tvøroyri i syd, til Fuglafjørður og Klaksvík i nord, samt til lufthavnen ved Sørvágur i vest. Vágar Lufthavn blev oprindeligt bygget af briterne under krigen og genåbnedes som civil lufthavn i 1963. Desuden blev vejnettet udbygget, og tunneler til fjerntliggende dale og fjorde som Hvalba, Sandvík og Norðdepil blev bygget i 1960’erne.

1970’erne-nu

Indgangen til Norðoyatunnilin ved Leirvík på Eysturoy.

Den fjerde periode markerede fremkomsten af et ”fastland” takket være tunneller og broer. I 1973 blev Streyminbroen, den første bro mellem to færøske øer, opført mellem Norðskáli på Eysturoy og Nesvík på Streymoy. I 1976 stod en ny tunnel mellem Norðskáli og Eysturoy færdig. De to største øer blev forbundet og udgjorde det, man nu kalder ”Meginlandið”. I 1975 kom dæmningen mellem Viðoy og Borðoy, i 1986 en tilsvarende mellem Borðoy og Kunoy, og i 1992 fik hovedstaden Tórshavn en forbindelse til nordlige egne.

De nyeste udviklinger er undervandstunnellernne. I 2002 blev tunnelen mellem Streymoy og Vágar færdig, og i 2006 tunnelen mellem Eysturoy og Borðoy (Norðoyatunnilin). En afgift på 170 DKK (130 DKK i juni 2013) opkræves for at køre gennem disse to tunneller; de øvrige er gratis. Mere end 85 % af befolkningen er nu tilgængelig med bil. Den 19. december 2020 åbnede Eysturoyartunnilin mellem Streymoy og Eysturoy.

I begyndelsen af 2014 besluttede alle partier i Lagtinget at bygge to nye tunneller: Eysturoyartunnilin (åbnet i 2020) og Sandoyartunnilin mellem Streymoy og Sandoy, som åbnede i 2023. Projektet ventes at koste næsten 3 milliarder DKK – den dyreste byggeopgave i Færøernes historie. Eysturoyartunnilin har verdens første undersøiske rundkørsel og består af tre tunneler: 7,1 km, 2,1 km og 1,8 km.

Fremtid

Kort over eksisterende færøske tunneler i 2025.

Der har været tale om en mulig tunnel mellem Sandoy og Suðuroy. Den ville være 20–25 km lang og forbinde 99 % af Færøerne med vejnet.

Jernbaner

Der findes ingen passagerjernbaner på Færøerne, grundet landskabet, befolkningstætheden og korte afstande.

To jernbaner har eksisteret: ét system til en tidligere NATO-radarstation og én transportbane i Gjógv til godstransport mellem havn og by.

Veje

Streyminbroen, mellem Streymoy og Eysturoy, åbnet 1973

"Lyskunst" inde i Norðoyatunnilin

Se også: Færøske tunneler.

Vejnettet er i dag den vigtigste transportform og har erstattet både. I 2021 var der 16.289 benzinbiler, 9.795 dieselbiler og 567 elbiler på øerne.

Google Street View blev tilgængelig i november 2017, indsamlet af lokale – og får.

Landeveje

• i alt: 960 km
• Nationale veje: 460 km
• Lokale veje: 500 km

Busser

Det nationale netværk Bygdaleiðir drives af Strandfaraskip Landsins, som også betjener de karakteristiske blå busser. I 2024 blev de første elbusser – Iveco E-Way – introduceret.

Kommunerne Tórshavn, Klaksvík, Eysturkommuna og Sunda kommuna driver egne, gratis bybusser (Bussleiðin).

Søfart

Norröna i Tórshavn 1997.

Havne

• Tórshavn
• Klaksvík
• Tvøroyri
• Vágur
• Vestmanna
• Kollafjørður
• Runavík
• Fuglafjørður
• Krambatangi
• Gamlarætt

Handelsskibe

i alt: 6 skibe over 1000 bruttotons, på sammenlagt 22.853 bruttotons (13.481 tons dødvægt/(DWT)), estimeret i 1999. Skibe efter type:

• Fragtskibe: 2
• Olietankskib: 1
• Kølefragtskib: 1
• RoRo-skib: 1
• Passagerskib til kortdistance: 1

Færger

Det færøske færgeselskab Strandfaraskip Landsins driver et netværk af færger, i tillæg til de landlige blå busser, kaldet Bygdaleiðir (landsbylinjer). Deres største skib er Smyril, en roll-on/roll-off-færge, som opretholder forbindelsen mellem Tórshavn og den sydlige ø, Suðuroy. Dette fartøj blev sat i drift i 2005. En anden færge, Teistin, også en roll-on/roll-off-færge, opretholder forbindelsen mellem øen Sandoy og Streymoy; færgehavnen på Streymoy ligger ved Gamlarætt, nær Kirkjubøur og Velbastaður på den sydvestlige kyst af Streymoy. Efter åbningen af Sandoyartunnilin ophørte færgefart mellem Sandoy og Streymoy. Den foreslåede Suðuroyartunnilin vil ligeledes fjerne behovet for færgeforbindelser til både Skúvoy og Suðuroy.

Siden begyndelsen af 1980’erne har Smyril Line drevet en regelmæssig international passager-, bil- og fragtforbindelse ved hjælp af en stor, moderne, multifunktionel færge, Norröna. Den ugentlige forbindelse forbinder Færøerne med Seyðisfjörður i Island og Hirtshals i Danmark.

Luftfart

Atlantic Airways AgustaWestland AW139 ved Froðba

Uddybende artikel: Lufthavne på Færøerne

Atlantic Airways er Færøernes nationale flyselskab med base i Vágar Lufthavn. Der flyves regelmæssigt til Island, Danmark, Norge, Skotland, og sæsonruter til bl.a. Barcelona, Mallorca, Lissabon, New York.

Atlantic Airways var oprindeligt statsejet, men er blevet delvist privatiseret. Regeringen har planer om at fortsætte salget af sin resterende ejerandel i selskabet. Som privat virksomhed fortsætter Atlantic Airways med at levere Færøernes beredskab for eftersøgning og redning, under kontrakt med regeringen.

Lufthavne

Færøerne har kun én kommerciel lufthavn. Vágar Lufthavn er beliggende tæt på landsbyen Sørvágur på øen Vágar. Den har en asfalteret landingsbane på 1.799 meter / 5.902 fod og blev oprindeligt bygget af det britiske Royal Engineers under anden Verdenskrig. De vigtigste flyselskaber med faste ruteflyvninger er Atlantic Airways og Scandinavian Airlines. Andre flyselskaber opererer charterflyvninger.

Helikopterlandingspladser

Helikoptere sørger for indenrigsflyvninger i fast rutefart, medicinsk evakuering og redningsoperationer.

Der findes offentlige (passager- og fragt) helikopterlandingspladser ved Froðba, Hattarvík, Kirkja, Klaksvík, Mykines, Skúvoy, Stóra Dímun, Svínoy og Tórshavn (Boðanes). Der er desuden helikopterlandingspladser til brug for luftambulancer ved Skopun og Tórshavn (hospitalet).

Se også

• Transport i Danmark
• Færøske tunneler
• Smyril Line
• Strandfaraskip Landsins