Trinbræt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 1. sep. 2013, 10:48 af Sarrus (diskussion | bidrag) Sarrus (diskussion | bidrag) (tilføjer link til Wiktionary)

Et trinbræt er en lille jernbanestation, der som oftest blot består af en billetautomat og en ventesal samt en-to perroner, eller blot af en grusperron.

Emmersbæk Trinbræt

Jernbaneteknisk bruges betegnelsen trinbræt om et togekspeditionssted af kategorien holdesteder, hvor udveksling af passagerer kan finde sted: "Trinbræt: Togekspeditionssted hvor udveksling af passagerer kan finde sted. Holdested hele døgnet".[1]

Et trinbræt ligger således på den fri bane, men kan ligge helt eller delvist på en station. De fleste af S-banens stationer bærer faktisk betegnelsen trinbræt, dette gælder f.eks. Nørreport, der er et trinbræt på fri bane mellem stationerne København H og Østerport og Ølby ved Køge.

I Varde ses et eksempel på at et trinbræt kan ligge på en station, dvs. indenfor stationsgrænsen. Faktisk ligger der hele to, nemlig det sydlige Varde Kaserne T og det nordlige Arnbjerg T.

Noter


Søsterprojekter med yderligere information: