Steele-rapporten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Trump–Rusland rapporten)
Denne artikel er en del af
en serie om
Donald Trump

Privatliv

Forretnings- og mediekarriere

Præsidentkampagner

Præsidentperiode

Højesteretsdommere

Politikker

Donald Trump's signature

Steele-rapporten, også kendt som Trump-Rusland-rapporten (på engelsk: Steele-dossier eller Trump–Russia dossier)[1] er en privat efterretningsrapport skrevet af den tidligere britiske efterretningsofficer Christopher Steele fra juni til december 2016. Rapporten er en 35-siders lang ufærdig rapport, som indeholder en samling rå efterretnings-informationer fra forskellige anonyme kilder kendt af Christopher Steele. Rapporten indeholder bl.a. beskyldninger om en sammensværgelse mellem Donald Trumps præsidentkampagne og Ruslands regering. Ligeledes hævder rapporten, at Vladimir Putin skulle have haft kompromat på Trump, hvorfor førstnævnte skulle have afpresset og derved have en vis form for kontrol over Trump. En af de mest sensationelle påstande i rapporten omhandler, at Rusland angiveligt skulle være i besiddelse af en video (kompromat), hvor Trump angiveligt befinder sig i præsidentsuite i Ritz-Carlton Hotel i Moskva i 2013 omgivet af prostituerede, der udføre et såkaldt golden showers (urinere) på værelsets seng, mens Trump angiveligt skulle have overværet dette show.[2] Steele-rapporten har spillet en central rolle i de efterfølgende beskyldninger om russisk indblanding i USA's præsidentvalg i 2016 og Robert Mullers senere Ruslands-undersøgelse (2017-2019). Der er ingen af de centrale påstande i Steele-rapporten, som er blevet verificeret eller bekræftet. Tværtimod er der flere af rapportens påstande, som er blevet afkræftet. Ligeledes er flere af rapportens centrale kilder enten selv anklaget for lyve, eller også beskylder de Christopher Steele for at overdrive eller udlægge deres informationer fejlagtigt.[3][4][5]

Rapporten er oprindeligt bestilt og udarbejdet til det private amerikanske efterforskningsfirma Fusion GPS, som i juni 2016 hyrede Steele til at udarbejde rapporten. Forinden, i oktober 2015, var Fusion GPS blevet kontaktet af det konservative medie, The Washington Free Beacon, som ønskede at indhente ufordelagtige oplysninger på nogle politiske modstandere, heriblandt Donald Trump og andre republikanske præsidentkandidater. Mediet hyrede derfor Fusion GPS til at udarbejde research på disse oppositionspolitikere (på engelsk kaldet: "opposition research" eller blot "oppo research"). Uafhængigt af dette hyrede en advokat for Hillary Clintion's kampagne ogDemocratic National Committee (DNC) i april 2016 ligeledes Fusion GPS til at undersøge Trump. The Washington Free Beacon afsluttede efterfølgende, i maj 2016, samarbejdet med Fusion GPS. DNC benægtede kendskab til, at en af deres advokater havde været i kontakt med Fusion GPS. Ligeledes hævdede Steele, at han ikke indledningsvis havde kendskab til, at det var Clinton-kampagnen, der var den endelige modtager af hans research. Fusion GPS' samarbejde med DNC og Clinton-kampagnen ophørte, efter Trump var blevet valg til præsident i november 2016. Steele forsatte dog efterfølgende sit arbejde med at undersøge Trump og blev angiveligt i denne periode betalt direkte af Fusion GPS' med-grundlægger, Glenn R. Simpson. Mens Steele udarbejde rapporten, videregav han nogle af sin oplysninger til både den britiske og amerikanske efterretningstjeneste.

Et udkast af Steele-rapporten blev offentliggjort af mediet BuzzFeed d. 10. januar 2017, hvori det blev noteret, at rapportens oplysningerne ikke var blevet bekræftet. Som følge heraf kritiserede flere medier BuzzFeed's beslutning om at offentliggøre rapporten, uden at have verificeret beskyldningerne forinden, mens andre medier forsvarede BuzzFeed's beslutning. Steele-rapporten havde forinden BuzzFeed's offentliggørelse cirkuleret blandt andre medier i efteråret 2016, men fordi disse medier ikke havde kunne verificere og bekræfte rigtigheden af rapportens indhold, havde de undladt at publicere rapporten.[6]

Steele-rapporten har været genstand for flere konspirationsteorier. En konspirationsteori – der blev fremmet af bl.a. Trump og mange af hans støtter – var, at det var Steele-rapporten, der udløste og åbnede FBI's "Crossfire Hurricane".[a] Denne FBI-undersøgelse blev derimod igangsat d. 31. juli 2016, som følge af et Trump-kampagnemedlems, George Papadopoulos, påstande om, at russere havde skadeligt materiale om Trumps modkandidat Hillary Clinton.[7] Dog spillede Steele-rapporten en central rolle i ansøgningsprocessen til at få tildelt en kontroversiel FISA-warrant[b] mod Carter Page (et andet medlem af Trump-kampagnen) i oktober 2016.[8][3] Ligeledes indeholdte Mueller-rapporten referencer til dele af Steele-rapportens beskyldninger, omend Mueller-rapporten undlod at referere nogle af Steele-rapportens mere sensationelle påstande. Mueller-rapporten afvist dog en af Steele-rapportens konkrette beskyldninger, som omhandlede at Michael Cohen (Trumps tidligere personlige advokat) skulle have været i Prag.[4]

I forbindelse med Steele-rapportens offentliggørelse i begyndelsen af 2017 fordømte Donald Trump den som "fake news" og en "politisk heksejagt".[9] En af rapportens primære kilder sagde i januar 2017, at Steele havde udlagt visse informationer fejlagtigt eller overdrevet dem.[5] Den 4. november 2021 anklagede specialanklager, John Durham, en af Steele-rapportens centrale kilder – Igor Danchenko – for at have løjet fem gange overfor FBI i forbindelse med undersøgelse af oprindelsen af FBI's Trump-Rusland-undersøgelse.[3] Trumps udsagn om at Steele-rapportens påstande skulle være usande er således i overvejende grad blevet bekræftet. Ligeledes har flere personer kritiseret både FBI's og flere mediers behandling af Steele-rapporten – særligt deres manglende kritiske tilgang til rapporten.[10]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Rapporten består af 17 memoer (35 sider) baseret på rapporter fra unavngivne efterretningskilder, der er kendt af rapportens forfatter Christopher Steele.[11][12] Steele er en tidligere leder af det russiske afdeling for Britiske efterretningstjeneste (MI6), og udarbejdede rapporten for det private efterforskningsfirma Fusion GPS.

Rapporten hævder, at Trump-kampagnemedlemmer og russiske operatører har konspireret for at blande sig i valget til fordel for Trump.[13] Den hævder også, at Rusland forsøgte at skade Hillary Clintons kandidatur, herunder deling af negativ information om Clinton med Trump-kampagnen.[14] Andre anklager er at Putin har "kompromat" om Trump, afpresser ham, og derved har en vis form for kontrol over Trump som skaber et national sikkerhedsproblem for USA.[15][16]

Problemet var alvorligt nok til, at Ynet, en israelsk online nyhedswebsted, rapporterede den 12. januar 2017, at amerikansk efterretning rådede israelske efterretningsofficerer om at være forsigtige med at dele information med den indkommende Trump-administration, indtil muligheden for russisk indflydelse over Trump, antydede af Steeles rapport er blevet undersøgt fuldt ud.[17]

Rapporten blev offentliggjort i sin helhed af BuzzFeed den 10. januar 2017.[18] Flere mainstream-medier kritiserede BuzzFeeds beslutning om at frigive den uden at verificere dens påstande,[19][20] mens andre forsvarede dens frigivelse inkluderende domme fra to retssager, som forsvarede BuzzFeeds privilegium til at offentliggøre og offentlighedens ret til at vide om beskyldningerne mod Trump.[21][22][23]

Historie og finansiering[redigér | rediger kildetekst]

Det konservative politiske websted The Washington Free Beacon indgik i oktober 2015 kontrakt med firmaet Fusion GPS for at udføre en generel politisk oppositionsforskning om Trump og andre republikanske præsidentkandidater, men afsluttede kontrakten i maj 2016.

I april 2016 indgik en advokat for Hillary Clintons præsidentkampagne og den Demokratiske nationale udvalg (DNC) en kontrakt med firmaet Fusion GPS (samme firma som ovenstående) for at fortsætte oppositionsforskningen, men kun på Trump personligt.[11]

I juni 2016 havde Fusion GPS brug for særlig hjælp og indgik en aftale med Christopher Steeles firma, Orbis Business Intelligence, om at forske og udarbejde en rapport om Trump.[24] Fusion GPS gav Steele "ingen specifikke marcheringsordrer ud over dette grundlæggende spørgsmål: 'Hvorfor forsøgte Mr. Trump gentagne gange at gennemføre aftaler i en notorisk korrupt politistat, som de fleste seriøse investorer undgår?'"[25]

Da Clinton-kampagnen indirekte havde ansat Steele, oprettede advokaten en "juridisk barriere" ved at fungere som en "firewall" imellem undersøgelsens involverede instanser.[26] Derfor kunne DNC-embedsmænd senere benægte al kendskab til, at deres advokat havde indgået kontrakt med Fusion GPS, og Steele hævdede, at han ikke var klar over, at Clinton-kampagnen var modtageren af hans forskning indtil flere måneder efter at han havde indgået kontrakten med Fusion GPS.[26][27] Efter Trumps valg som præsident ophørte finansieringen til Fusion GPS fra Clinton og DNC, men Steele fortsatte sin forskning, og blev efter sigende betalt direkte af Fusion GPS-medstifter Glenn R. Simpson.[12]

I slutningen af august eller begyndelsen af september, Federal Bureau of Investigation (FBI) bad Steele om "alle oplysninger, som han var i besiddelse af, og for ham at forklare, hvordan materialet var blevet samlet, og at identificere hans kilder. Den tidligere spion fremsendte flere memos til bureauet - hvoraf nogle henviste til medlemmer af Trumps indre cirkel. Efter dette punkt fortsatte han med at dele information med FBI."[28][29] Mens han udarbejdede rapporten, Steele blev ved med at sende information til både britiske og amerikanske efterretningstjenester.[16][30]

Kontrasten mellem Steeles bestræbelser på at spionere mod russerne og Trumps bestræbelser på at samarbejde med dem er blevet bemærket. Steven L. Hall, tidligere CIA-chef for Ruslands operationer, har kontrasteret Steeles metoder med dem fra Donald Trump Jr., der søgte information fra en russisk advokat på et møde i Trump Tower i juni 2016: "Distinksjonen: Steele spionerede mod Rusland for at få information Rusland ønskede ikke frigivet; Don Jr tog et møde med dem for at få information, som russerne ønskede at give."[31] Jane Mayer henviste til det samme møde og kontrasterede forskellen i reaktioner på russiske forsøg på at støtte Trump: Da Trump Jr. blev tilbudt "snavs" på Clinton som "en del af Rusland og dens regerings støtte til Mr. Trump," i stedet for "at gå til FBI, som Steele havde gjort, da Trumps søn fik at vide at Rusland hjalp Trump, accepterede han støtten ved at svare: "Hvis det er, hvad du siger, elsker jeg det ..."[26]

I alt betalte Perkins Coie [advokatens firma] Fusion GPS 1,02 millioner dollars i gebyrer og udgifter, hvoraf Fusion GPS betalte Orbis [Steeles firma] $168.000 for at fremstille rapporten.[32] DNC- og Clinton-kampagnen afslørede det samlede beløb der blev betalt til Perkins Coie i kampagnefinansieringsrapporter.[33]

Påstande og benægtelser[redigér | rediger kildetekst]

Rapporten beskriver to forskellige hemmelige russiske operationer. Det første var et forsøg, der varede i mange år, på at finde måder at påvirke Trump på, sandsynligvis ikke så meget for at gøre ham til en kendt russisk agent, men mest sandsynligt at gøre ham til en kilde, som russerne kunne bruge. Denne operation brugte kompromat (russisk: kort for "kompromitterende materiale") og lokkende tilbud om forretningsaftaler. Den anden operation forekommer for nylig og involverede kontakter med Trumps repræsentanter under kampagnen for at diskutere hacking af DNC og Podesta.[11]

Rapporten indeholder flere påstande og beskyldninger om dårlig opførsel og sammensværgelse mellem Donald Trumps præsidentkampagne og Ruslands regering som en del af den beviste russiske indblanding i USAs præsidentvalg i 2016 (en).

Nogle påstande er offentligt bekræftet,[34] andre ubekræftet,[35] men ingen er blevet modbevist ifølge James Clapper (tidligere direktør for national efterretning og Defense Intelligence Agency).[36] Shepard Smith, værten for den normalt Trump-venlige Fox News, har udtalt: "Intet af rapportens indhold, så vidt Fox News ved, er blevet modbevist."[37] I nogle tilfælde er offentlighedens muligheder for at fastslå rigtigheden af påstandene blevet hindret fordi informationen er klassificeret "hemmelig" af efterretningsvæsenet.[38][39]

Ifølge ledende medlem af House Intelligence Committee Adam Schiff handler en stor del af rapportens indhold om russiske bestræbelser på at hjælpe Trump, og disse påstande "viste sig at være sande".[40]

Rapporten hævder at Putin afpresser Trump, da han skulle være i besiddelse af "kompromat" der vedrører påstået betalt bestikkelse og eksistensen af "pinligt materiale" på grund af Trumps engagement i "perverse seksuelle handlinger" og "uortodoks adfærd" i Rusland, some angiveligt er blevet filmet og optaget af FSB. I den forbindelse siges det at Kreml havde lovet Trump, at de ikke ville bruge kompromatten mod ham betinget af forsættelse af de "høje niveauer af frivilligt samarbejde, der kommer fra hans hold."[41][42][43][44]

Trump og Putin har gentagne gange benægtet påstandene, og Trump har mærket rapporten "miskrediteret", "debunked", "fiktiv" og "fake news",[45][46] et udtryk Trump bruger for "ting, han ikke kan lide".[47] David A. Graham fra The Atlantic har bemærket, at på trods af Trumps "mantra om, at 'der ikke var noget samarbejde' ... er det tydeligt, at Trump-kampagnen og senere overgang var ivrige efter at samarbejde med Rusland og at holde det hemmeligt."[48]

Pålidelighed og modtagelse[redigér | rediger kildetekst]

Steeles omdømme har været omtalt af medierne, som kaldt ham en "højt respekteret Kreml-ekspert" og "en af MI6s største russiske specialister".[49] Andrew Wood, den tidligere britiske ambassadør i Moskva, har givet sit samtykke til Steeles omdømme.[30] Han betragter Steele som en "meget kompetent professionel operatør ... Jeg tager rapporten alvorligt. Jeg synes ikke, den er helt upålidelig." Han sagde også, at "rapportens centrale beskyldning - om, at Trump og Ruslands ledelse kommunikerede via hemmelige tilbage-kanaler under præsidentkampagnen - var fremtrædende plausibel".[50] FBI-efterforskere behandler angiveligt Steele "som en peer", hvis erfaring som en betroet Rusland-ekspert har indbefattet hjælp til justitsministeriet, de britiske premierministre og mindst en amerikansk præsident,[51] og det var Steele som afsløret korruption på FIFA.[52]

Medierne, USA's efterretningsfællesskab, og de fleste eksperter har behandlet rapporten med forsigtighed fordi den indeholder mange ubekræftede beskyldninger, mens Trump har fordømt hele rapporten som falske nyheder.[53]

Kommentator Jonathan Chait har skrevet at efterhånden som "tiden går, er flere og flere af de påstande, Steele først har rapporteret, blevet båret ud", hvor mainstream-medierne "behandler [rapporten] som sladder", efterretningsfællesskabet "tager det alvorligt",[54] og FBI undersøgte hver linje i rapporten og talte med to af Steeles kilder.[55] Mueller-rapporten (en), et resumé af konklusionerne fra Special Counsel-undersøgelse om russisk indblanding i valget i USA i 2016, indeholdt overfladiske referencer til nogle af rapportens beskyldninger, men kun lidt om de få sensationelle påstande.[55]

Nogle aspekter af rapporten er bekræftet,[34][56] især dens vigtigste påstande, at Rusland og Putin forsøgte at støtte Trump og skade Clinton,[57][16][26] og at mange af Trump-kampagnemedlemmerne holdt adskillige hemmelige møder med russiske agenter (en).[58] Alligevel er en stor del af rapporten ikke verificeret og én påstand blev afvist af Mueller-rapporten.[55] Russiske efterretningsbureauer har forsøgt at skabe tvivl om ægtheden af rapporten.[59]

I modsætning til gentagne påstande fra Trump,[60] Fox News,[61] og mange af hans tilhængere, var rapporten ikke drivkraften for åbningen af FBIs Operation Crossfire Hurricane undersøgelse (en) af den russiske indblanding i præsidentvalget 2016.[62]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ En FBI-undersøgelse, som i perioden fra d. 31. juli 2016 til d. 17. maj 2017 undersøgte, hvorvidt nogle i Trump-kampagnen koordinerede og/eller samarbejde med den russiske regering.
  2. ^ En FISA-warrant er en tilladelse til at overvåge en amerikansk statsborgerg.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Vogel, Kenneth P.; Haberman, Maggie (27. oktober 2017). "Conservative Website First Funded Anti-Trump Research by Firm That Later Produced Dossier". The New York Times. Hentet 1. april 2018.
  2. ^ Mosk, Matthew et al. (d. 18. oktober 2021): "Out of the Shadows: Christopher Steele defiant on dossier, says Trump still 'potential' threat". ABC News. Hentet d. 5. november 2021
  3. ^ a b c Gerstei, Josh et al. (4. november 2021): "Steele dossier source arrested in Durham probe". POLITICO. Hentet d. 5. november 2021.
  4. ^ a b Hall, Kevin G. (18. april 2019): "Mueller report states Cohen was not in Prague. It is silent on whether a Cohen device pinged there". McClatchy DC Bureau. Hentet 5. november 2021.
  5. ^ a b Savage, Charlie; Goldman, Adam (d. 17. juli 2020). "F.B.I. Agent in Russia Inquiry Saw Basis in Early 2017 to Doubt Dossier". The New York Times. Hentet d. 18. juli 2020.
  6. ^ Gillum, Jack (12. januar 2017): "Newly leaked dossier on Trump circulated in DC for month". PBS. Hentet 05. november 2021.
  7. ^ "Alexander Downer interviewed by FBI over Russian interference in US election, report says". ABC News. Arkiveret fra originalen d. 28. marts 2019. Hentet d. 27. marts 2019.
  8. ^ Polantz, Katelyn et al. (19. december 2019): "FISA court slams FBI conduct in Carter Page surveillance warrant applications". CNN. Hentet d. 5. november 2021
  9. ^ Kelly, Mary Louise et al. (d. 10. januar 2017): "Trump Denies Allegations Of Secret Ties, Collusion Between Campaign And Russia". NPR. Hentet d. 5. november 2021.
  10. ^ Re, Gregg (d. 10. april 2020): "FBI had information Steele dossier was part of 'Russian disinformation campaign,' declassified footnotes show". Fox News. Hentet 5. november 2021.
  11. ^ a b c Shane, Scott; Confessore, Nicholas; Rosenberg, Matthew (12. januar 2017). "How a Sensational, Unverified Dossier Became a Crisis for Donald Trump". The New York Times. Hentet 11. februar 2018.
  12. ^ a b Sampathkumar, Mythili (23. august 2017). "Trump–Russia dossier sources revealed to the FBI by Christopher Steele". The Independent. Hentet 1. april 2018.
  13. ^ Sumter, Kyler (16. november 2017). "The five most interesting claims in the Donald Trump dossier". The Week. Hentet 24. december 2017.
  14. ^ Sipher, John (11. januar 2018). "What Should We Make of The Dirty Dossier at the Heart of the Mueller Investigation?". Newsweek. Hentet 11. maj 2018.
  15. ^ Herb, Jeremy; Raju, Manu; Cohen, Marshall (10. januar 2018). "Fusion co-founder: Dossier author feared Trump was being blackmailed". CNN. Hentet 21. januar 2018. Chris said he was very concerned about whether this represented a national security threat and said he wanted to -- he said he thought we were obligated to tell someone in government, in our government about this information," Simpson said. "He thought from his perspective there was an issue -- a security issue about whether a presidential candidate was being blackmailed."
  16. ^ a b c Levine, Mike (12. januar 2018). "FBI vets: What many are missing about the infamous 'dossier' amid Russia probe". ABC News. Hentet 26. februar 2018. Chris said he was very concerned about whether this represented a national security threat and said ... he thought we were obligated to tell someone in government, in our government about this information," Glenn Simpson, the man who hired Steele to conduct opposition research on Trump, told Senate staffers in a transcript released Tuesday. "He said he was professionally obligated to do it.
  17. ^ Bergman, Ronen (12. januar 2017). "US intel sources warn Israel against sharing secrets with Trump administration". Ynetnews. Hentet 1. april 2018.
  18. ^ Bensinger, Ken; Elder, Miriam; Schoofs, Mark (10. januar 2017). "These Reports Allege Trump Has Deep Ties To Russia". BuzzFeed. Hentet 24. december 2017.
  19. ^ Bump, Philip (11. januar 2017). "BuzzFeed, the Russia dossier and the problem of too much information". The Washington Post. Hentet 29. juli 2017.
  20. ^ Zurawik, David (11. januar 2017). "BuzzFeed undermines all journalists with Trump 'dossier'". The Baltimore Sun. Arkiveret fra originalen 7. januar 2018. Hentet 10. januar 2018.
  21. ^ Shafer, Jack (22. december 2018). "Week 83: BuzzFeed Takes a Victory Lap". Politico. Hentet 23. december 2018.
  22. ^ Peiser, Jaclyn (19. december 2018). "BuzzFeed Wins Defamation Lawsuit Filed by Executive Named in Trump Dossier". The New York Times. Hentet 22. december 2018.
  23. ^ Paul, Deanna; Hamburger, Tom (20. december 2018). "'The public has a right to know': BuzzFeed prevails in Russian tech mogul's defamation suit over Steele dossier". The Washington Post. Hentet 20. december 2018.
  24. ^ Johnson, Kevin; Kelly, Erin (9. januar 2018). "Dossier author was told FBI had a source inside Trump Organization". USA Today. Hentet 10. januar 2018.
  25. ^ Simpson, Glenn R.; Fritsch, Peter (2. januar 2018). "The Republicans' Fake investigations". The New York Times. Hentet 3. januar 2018.
  26. ^ a b c d Mayer, Jane (12. marts 2018). "Christopher Steele, the Man Behind the Trump Dossier". The New Yorker. Hentet 6. marts 2018.
  27. ^ Raju, Manu; Herb, Jeremy (26. oktober 2017). "In Hill interviews, top Dems denied knowledge of payments to firm behind Trump dossier". CNN. Hentet 3. august 2019.
  28. ^ Harding, Luke (15. november 2017). "How Trump walked into Putin's web". The Guardian. Hentet 24. december 2017.
  29. ^ Corn, David (31. oktober 2016). "A Veteran Spy Has Given the FBI Information Alleging a Russian Operation to Cultivate Donald Trump". Mother Jones (magazine). Hentet 24. december 2017.
  30. ^ a b Sengupta, Kim (13. januar 2017). "Ex-MI6 agent so worried by his Donald Trump discoveries he started working without pay". The Independent. Hentet 3. marts 2018.
  31. ^ Carter, Brandon (27. oktober 2017). "CIA's ex-Russia chief: Unlike Steele, Trump Jr. took info Russia wanted to give". The Hill (newspaper). Hentet 27. december 2017.
  32. ^ Hosenball, Mark (1. november 2017). "Ex-British spy paid $168,000 for Trump dossier, U.S. firm discloses". Reuters. Hentet 7. november 2017.
  33. ^ Johnson, Ted (10. september 2018). "Omarosa Reveals New Recording of Trump Blaming Hillary Clinton for Collusion". Variety. Hentet 11. september 2018.
  34. ^ a b Sciutto, Jim; Perez, Evan (10. februar 2017). "US investigators corroborate some aspects of the Russia dossier". CNN. Hentet 10. februar 2017.
  35. ^ Lee, Michelle Ye Hee (26. december 2017). "Trump slams FBI, Obamacare in post-Christmas tweets". The Washington Post. Hentet 11. januar 2018.
  36. ^ "Manafort accuses Mueller deputy of leaking to press. TRANSCRIPT: 05/22/2018. The Rachel Maddow Show". MSNBC. 22. maj 2018. Hentet 26. september 2018.
  37. ^ Hutzler, Alexandra (16. august 2018). "Fox News Host Contradicts Sean Hannity, Trump Over Dossier Claims". Newsweek. Hentet 18. august 2018. Shep Smith, an anchor at Fox News, reported on August 15, 2018, that "Some of the assertions in the dossier have been confirmed. Other parts are unconfirmed. None of the dossier, to Fox News's knowledge, has been disproven."
  38. ^ Berke, Jeremy (8. juni 2017). "Comey's cryptic answer about the infamous Trump dossier makes it look likely it could be verified". Business Insider. Hentet 23. januar 2018.
  39. ^ Truscott IV, Lucian K. (18. august 2018). "The people on Trump's list aren't enemies, they are witnesses. The secrets they have aren't secrets anymore. They're evidence". Salon (website). Hentet 18. august 2018.
  40. ^ Tau, Byron (15. november 2017). "Rep. Schiff Rejects Efforts to Dismiss Dossier on Trump". The Wall Street Journal. Hentet 22. juli 2018.
  41. ^ Stein, Jeff (10. januar 2017). "Trump, Russian spies and the infamous 'golden shower memos'". Newsweek. Hentet 21. januar 2018.
  42. ^ Sipher, John (6. september 2017). "What exactly does the Steele dirty Russian dossier on Trump contain?". Newsweek. Hentet 20. januar 2018.
  43. ^ Zappone, Chris (11. januar 2017). "Russia planned to cultivate and compromise Donald Trump, according to leaked memos". The Sydney Morning Herald. Hentet 27. februar 2018.
  44. ^ "Russian operatives claim to have compromising personal information about Donald Trump". NZ Herald. 11. januar 2017. Hentet 27. februar 2018.
  45. ^ Breuninger, Kevin (13. januar 2018). "Fusion GPS testimony on infamous dossier shines new light on Trump's perilous financial ties". CNBC. Hentet 18. januar 2018.
  46. ^ Stefansky, Emma (11. november 2017). "Trump: I Believe Putin "Means It" When He Denies Election Meddling". Vanity Fair (magazine). Hentet 25. januar 2018.
  47. ^ Keith, Tamara (2. september 2018). "President Trump's Description of What's 'Fake' Is Expanding". NPR. Hentet 4. september 2018.
  48. ^ Graham, David A. (10. januar 2018). "What 'Fire and Fury' Shares With the Steele Dossier". The Atlantic. Hentet 2. februar 2018.
  49. ^ Hughes, Chris; Robson, Steve (12. januar 2017). "First picture of British spy behind Donald Trump 'dirty dossier' revealed". Daily Mirror. Hentet 11. februar 2018.
  50. ^ Harding, Luke; Hopkins, Nick (13. januar 2017). "UK's former Moscow ambassador in spotlight over Trump dossier". The Guardian. Hentet 18. januar 2017.
  51. ^ Hamburger, Tom; Helderman, Rosalind S. (6. februar 2018). "Hero or hired gun? How a British former spy became a flash point in the Russia investigation". The Washington Post. Hentet 10. marts 2018.
  52. ^ Hosenball, Mark (12. januar 2017). "Former MI-6 spy known to U.S. agencies is author of reports on Trump in Russia". Reuters. Arkiveret fra originalen 12. januar 2017. After he left the spy service, Steele supplied the U.S. Federal Bureau of Investigation (FBI) with information on corruption at FIFA, international soccer's governing body.
  53. ^ Sengupta, Kim (20. april 2018). "Steele dossier: Donald Trump denounced the document as fake, but much of its contents have turned out to be true". The Independent. Hentet 19. august 2018.
  54. ^ Chait, Jonathan (7. december 2017). "The Steele Dossier on Trump and Russia Is Looking More and More Real". New York (magazine). Hentet 28. december 2017. As time goes by, more and more of the claims first reported by Steele have been borne out. In general, there is a split between the credibility afforded the dossier by the mainstream media and by intelligence professionals. The former treat it as gossip; the latter take it seriously.
  55. ^ a b c Shane, Scott; Goldman, Adam; Rosenberg, Matthew (19. april 2019). "Mueller Report Likely to Renew Scrutiny of Steele Dossier". The New York Times. Hentet 20. april 2019.
  56. ^ Cullison, Alan; Volz, Dustin (19. april 2019). "Mueller Report Dismisses Many Steele Dossier Claims". The Wall Street Journal. Hentet 7. august 2019. Paragraph 5: "Some portions of the dossier have been validated."
  57. ^ Price, Greg (21. december 2017). "What's True in the Trump 'Golden Shower' Dossier? Salacious Report Dogged President Throughout 2017". Newsweek. Hentet 24. december 2017.
  58. ^ Samuelsohn, Darren; Frostenson, Sarah; Lin, Jeremy C.F. (21. januar 2018). "The 285 people connected to the Russia probes". Politico. Hentet 25. april 2018.
  59. ^ Mendick, Robert (20. januar 2019). "Kremlin accused of laying false trail linking Sergei Skripal to ex-MI6 officer behind Trump dossier". The Daily Telegraph. Hentet 20. januar 2019.
  60. ^ Kruzel, John (23. juli 2018). "Trump falsely says Steele dossier triggered Russia probe". PolitiFact. Hentet 12. april 2019.
  61. ^ Rupar, Aaron (22. marts 2019). "Fox News has normalized a lie about the origins of the Russia investigation". Vox (website). Hentet 23. marts 2019.
  62. ^ Mueller, III, Robert S. (marts 2019). "Report On The Investigation Into Russian Interference In The 2016 Presidential Election" (PDF). United States Department of Justice. Hentet 20. april 2019. "And within a week of the release [of DNC documents by WikiLeaks], a foreign government [Australia] informed the FBI about its May 2016 interaction with Papadopoulos and his statement that the Russian government could assist the Trump Campaign. On July 31, 2016, based on the foreign government reporting, the FBI opened an investigation into potential coordination between the Russian government and individuals associated with the Trump Campaign." Volume 1, p.6

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Steele-rapporten&oldid=11599674"