Vindrossel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Turdus iliacus)
Vindrossel
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Turdidae (Drosselfugle)
Slægt Turdus (Drossel)
Art T. iliacus
Videnskabeligt artsnavn
Turdus iliacus
Linnaeus, 1766
Hjælp til læsning af taksobokse
Turdus iliacus coburni

En vindrossel (latin: Turdus iliacus) er en spurvefugl i drosselfamilien. I perioden maj-juli yngler vindroslen i et stort område fra Island i vest over Skotland, Nord- og Mellemskandinavien til Kolyma-floden i Sibirien i øst (sjældent også i Danmark). Den overvintrer i Syd- og Vesteuropa samt Mellemøsten. Som ynglested foretrækker den f.eks. i Sverige birke- og nåletræsskove i fjeldområderne, ofte i moser. Vindroslen er med sine cirka 21 centimeter noget mindre end sangdroslen og kendes blandt andet på sin lyse stribe over øjet og på de vinrøde flanker (kropssider).

Siden omkring 1960 er vindroslens yngleområde udvidet mod syd, så den også er set som ynglefugl i Skåne og enkelte gange i Danmark. Fuglen foretrækker at yngle i fugtig skov og buskklædte områder.

Vindroslens lokkekald er et langtrukkent siip, der i Danmark ofte høres om natten forår og efterår, hvor trækket finder sted. Fuglen advarer med et skærende tji-tik eller tju-tik. Sangen består af 4-6 fløjttoner, som regel i faldende tonehøjde, efterfulgt af en mere lavmælt kvidren.

Det videnskabelige artsnavn iliacus kommer af det latinske ilia = kropsside.[1]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 2, side 535. Branner og Korch, København, 1961.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Hans Skotte Møller: Lademanns naturfører: Fugle-atlas, 1975, efter Walter Černý: "Welcher Vogel ist das?"
  • Björn Gidstam og Bertil Wahlin: Fåglar i Nord- och Mellaneuropa, Norstedts, 1977, ISBN 91-1-923371-X
  • Lars Imby: Svenska fåglar, Rabén Prisma, 1987, ISBN 91-518-2635-6
  • Benny Génsbøl: Nordens fugle, Gads Forlag, Bogklubben 12 bøger, 1997, ISBN 87-604-0222-9
  • Tommy Dybbro og Frands Carlsen: Havens fugle, Politikens Forlag, 2003, ISBN 87-567-6917-2

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


FuglSpire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.