Ruslands årtusinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tusindårsmindesmærket)
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 58°31′16.05″N 31°16′30.87″Ø / 58.5211250°N 31.2752417°Ø / 58.5211250; 31.2752417

Ruslands årtusinde i Velikij Novgorod, Novgorod oblast, Rusland
Ruslands årtusinde med Skt. Sofia katedralen i baggrunden

Ruslands årtusinde (russisk: Тысячелетие России) er et bronzemonument, der er opstillet i byen Velikij Novgorods kreml. Det 15,7 meter høje monument er opført i 1862 til fejringen af 1000-året for Ruriks ankomst til Novgorod; en begivenhed, der traditionelt anses som begyndelsestidspunktet for den russiske stat.

Monumentet blev i 1992 optaget på UNESCO's verdensarvsliste i henhold til kriterierne ii, iv og vi.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Der blev i 1859 udskrevet en konkurrence om at skabe et monument til fejringen. Arkitekten Viktor Hartmann og kunstneren Mikhail Mikesjin blev erklæret vindere af konkurrencen. Mikeshin havde tegnet et grandiøst 15 meter højt rigsæble på en klokkeformet piedestal. Monumentet skulle omgives med adskillige lag af skulpturer af russiske monarker, gejstlige, generaler og kunstnere, der havde præget Rusland gennem landets historie.

Mikeshin var ikke selv skulptør, hvorfor monumentets 129 forskellige statuer blev fremstillet af datidens førende russiske skulptører. Noget overraskende for et sådant offentligt projekt blev zarerne og generalerne afbildet side om side med 16 fremtrædende personligheder i russisk kultur: Lomonosov, Pusjkin, Lermontov, Gogol, Karl Brullov, Mikhail Glinka, etc. Det er bemærkelsesværdigt, at Ivan den Grusomme ikke er afbildet på monumentet, hvilket skyldes hans rolle Novgorod-massakren i 1570. Ved siden af de moskovitiske fyrster er afbildet de litauiske fyrster Gediminas og Vytautas den Store, der regerede over østslaverne i det nuværende Hviderusland og Ukraine.

Det kostede 400.000 rubler at fremstille monumentet, hvilket gjorde det til det indtil da dyreste monument i Rusland. De fleste af pengene kom fra donationer. Til brug for piedestalen på den store skulptur blev fragtet 16 granitblokke, der hver vejer 35 tons, fra Sortavala til Novgorod. Bronzemonumentet i sig selv vejer 100 tons.

Da monumentet blev afsløret den 20. september (gregorianske kalender) 1862, mente mange kunstkritikere, at monumentet var overlæsset med figurer. Tilhængere af monumentet anså derimod Mikeshins design som harmonisk i rammerne indenfor Kreml og fint indpasset til omgivelserne, herunder den nærliggende Sofiakatedral for 1000-tallet.

Under 2. verdenskrig demonterede tyskerne monumentet og forberedte flytning til Tyskland. Det lykkedes dog Den Røde Hær at generobre Novgorod inden dokumentet blev flyttet, og monumentet blev genopført i 1944.

Der afholdes i dag en årlig festival "Tusindeåret for Ruslands dåb" med afsæt i monumentet; den første nationale og religiøse festival i USSR/Rusland siden USSR i begyndelsen af 1980'erne opgav sin ateistiske politik.[2]

Toppen[redigér | rediger kildetekst]

Billede Beskrivelse
Памятник 1000-летию России. Ангел с крестом. - panoramio.jpg En engel (en personificering af den ortodokse kirke), der støtter korset og velsigner en knælende kvinde i russisk nationaldragt, der læner sig mod et skjold med våbenskjold og datoen "1862". Figurerne er fremstillet af Ivan Schröder; korset er fremstillet efter Viktor Hartmann. Denne gruppe er opsat på toppen af rigsæblet (symbol på monarkens magt). Rigsæblet er påført inskriptionen: "Til tusindeåret for den russiske stat, der fandt sted under kejser Aleksandr 2. i året 1862"

Udsmykning på den mellemste del[redigér | rediger kildetekst]

Billede Navn Navn på russisk Historisk år Beskrivelse
1000 Rurik.JPG Væringernes ankomst til Rus Призвание варягов на Русь 862 Statuen af den første krigsfyrste Rurik med hjelm og skjold med inskription “år 6370" (siden verdens skabelse). Rurik har et skind om sine skuldre, bag ham den hedenske slaviske gud Veles. Figuren ser mod syd-vest mod retning af Kijev.
1000 Vladimir up.jpg Kristningen af Kijevriget Крещение Руси 988 I midten er storfyrst Vladimir den Store afbilledet med et ortodokst kors. Ved ham en kvinde, der holder sit barn til dåb og en slavisk peson afsætter den hedenske gud Perun. Kompositionen ser mod syd-øst.
Dmitry Donskoi (Millennium Monument in Novgorod).jpg Begyndelsen af fordrivelsen af tatarerne Начало изгнания татар 1380 Dmitrij Donskoj, sejrherren under Slaget ved Kulikovo, holder en russisk stridskølle i sin højre hånd. Ved fødderne ligger Mamai, den besejrede krigsherre fra Den Gyldne Horde. I sin venstre hånd holder Dmitrij Donskoj en erobret buntjuk, tatarernes symbol på magt. Kompositionen ser mod øst.
1000 Ivan III 2.jpg Grundlæggelsen af det uafhængige Zar-Rusland Основание самодержавного царства Русского 1491 Ivan den Store klædt som de byzantinske kejsere. I hænderne holder han et scepter og et rigsæble. Foran ham en knælende tater, ved siden ligger en litauer, der repræsenterer Storfyrstendømmet Litauen, samt en teutonisk ridder, der repræsenterer den Teutonske Orden. Kompositionen er rettet mod nord-øst.
1000 Mikhail F Romanov.jpg Kroningen af Romanov-dynastiet Начало династии Романовых 1613 Den unge zar Mikhail af Rusland bestiger den russiske trone over at have afsluttet De urolige tider. Fyrst Dmitrij Pozjarskij, der repræsenterer adelen, beskytter ham med et sværd mens Kuzma Minin, der beskytter folket, giver ham rigsæblet og et scepter. I baggrunden ses en sibirisk kosak, der symboliserer den senere kolonisering af Sibirien.
Millennium of Russia 2.6.jpg Grundlæggelsen af det russiske imperium Образование Российской империи 1721 Peter den Store med laurbærkrans og scepter i højre hånd er støttet af en engel, der viser ham vejen til nordvest, hvor den kommende by Sankt Petersborg skal blive grundlagt. Ved Peters fødder ses en svensker, der forsøger at beskytte det fiorrevne svenske flag, hvilket symboliserer den russiske sejr i Den Store Nordiske Krig. Kompositionen ser mod nord-vest.

Udsmykning på den nederste del[redigér | rediger kildetekst]

Mænd af oplysningstiden: Statsmænd: Militærpersoner og helte: Forfattere og kunstnere:
1000 Kirill i Mefody.jpg Cyril og Methodius, slavernes missionærer Jaroslav den Vise, Storfyrste af Kijev 1000 Sviatoslav.jpg Svjatoslav 1. af Kijev, Storfyrste af Kijev 1000 Lomonosov.jpg Mikhail Lomonosov, polyhistor
1000 Olga.jpg Olga af Kijev, Storfyrstinde af Kijev 1000 Monomah.jpg Vladimir Monomakh, Storfyrste af Kijev 1000 Udaloi.jpg Mstislav Mstislavitj, Fyrste af Novgorod og Galicien 1000 Fonvizin.jpg Denis Fonvizin, skuespilforfatter
1000 Vladimir Sviat.jpg Vladimir den Store, Storfyrste af Kijev 1000 Gediminas.jpg Gediminas, Storfyrste af Litauen 1000 Galitsky.jpg Daniel af Galicien, Fyrste af Galicien 1000 Kokorinov.jpg Aleksandr Kokorinov, arkitekt
1000 Avraam.jpg Abraham, biskop af Rostov 1000 Algirdas.jpg Algirdas, Storfyrste af Litauen 1000 Dovmont.jpg Daumantas, Fyrste af Pskov 1000 Derjavin.jpg Gavrila Dersjavin, poet og statsmand
1000 Antony Pechersky.jpg Anton af Kijev, grundlægger af Huleklostret i Kijev 1000 Vitovt.jpg Vytautas, Storfyste af Litauen 1000 Aldr Nevsky.jpg Aleksandr Nevskij, Storfyrste af Vladimir-Suzdal 1000 Volkov.jpg Fjodor Volkov, skuespiller
1000 Feodosy Pechersky.jpg Theodosius af Kijev, Munk fra Kijev 1000 Ivan III.jpg Ivan den Store, Storfyrste af Moskva 1000 Mihail Yarosl.jpg Mikhail, fyrste af Tver 1000 Karamzin.jpg Nikolai Karamzin, skuespilforfatter og historiker
1000 Kuksha.jpg Kuksha af Kijev, munk fra Kijev 1000 Silvestr.jpg Sylvester, gejtlig og statsmand 1000 Donskoi na frize.jpg Dmitrij Donskoj, Storfyrste af Moskva И. А. Крылов на Памятнике "1000-летие России" в Великом Новгороде.jpg Ivan Krylov, poet og fabelskriver
1000 Nestor.jpg Nestor, nedskriver af krøniken om Ruslands historie 1000 Anastsia Romanovna.jpg Anastasia Romanovna, Ivan den Grusommes førstehustru 1000 Keistut.jpg Kęstutis, Storfyrste af Litauen 1000 Jukovsky.jpg Vasilij Zhukovskij, poet og oversætter
1000 Kirill Belozersky.jpg Cyril af den hvide sø, grundlægger af Kirillo-Belozerskij klostret 1000 Adashev.jpg Aleksej Adasjev, Ivan den Grusommes tætte ven og rådgiver 1000 Holmsky.jpg Daniil Kholmskij, general 1000 Gnedich.jpg Nikolaj Gneditj, poet og oversætter
1000 Stefan Permsky.jpg Stefan af Perm, biskop og missionær i Perm 1000 Germogen.jpg Hermogenes, Patriark af Moskva og hele Rusland 1000 Vorotynsky.jpg Mikhail Vorotynskij, Feltmarskal 1000 Griboedov.jpg Aleksandr Griboyedov, forfatter og diplomat
1000 Aleksy.jpg Alexius, Metropolit for Kijev og Moskva 1000 Mikhail Romanov.jpg Mikhail Romanov, første Romanov-zar 1000 Shenya.jpg Daniil Sjtjenja, militær leder 1000 Lermontov.jpg Mikhail Lermontov, poet og forfatter
1000 Sergy Rad.jpg Sergij Radonekhskij, åndelig leder 1000 Filaret.jpg Filaret, Patrirk af Moskva 1000 Marfa.jpg Marfa Boretskaja, Posadnik af Novgorod 1000 Pushkin.jpg Aleksandr Pusjkin, poet og forfatter
1000 Piotr Mogila.jpg Peter Mogila, Metropolit af Kijev 1000 Ordin.jpg Afanasy Ordin-Nashchokin, diplomat 1000 Ermak.jpg Yermak Timofeyevich, kosakleder 1000 Gogol.jpg Nikolaj Gogol, forfatter
1000 Zosima.jpg Zosima af Solovki, grundlægger af klosteret i Solovetskij 1000 Matveev.jpg Artamon Matvejev, statsmand og diplomat 1000 Skopin.jpg Mikhail Skopin-Sjujskij, militærleder 1000 Glinka.jpg Mikhail Glinka, komponist
1000 Maksim Grek.jpg Maximus grækeren, forfatter 1000 Alex Mikh.jpg Aleksej af Rusland, zar 1000 Pojarsky 2.jpg Dmitrij Pozjarskij, fyrste 1000 Brullov.jpg Karl Briullov, Maler
1000 Savvaty.jpg Savvatij, grundlægger af klosteret i Solovetskij 1000 Petr I.jpg Peter den Store, zar og ruslands første kejser 1000 Minin.jpg Kuzma Minin, leder af folkehæren 1000 Bortniansky.jpg Dmitrij Bortnjanskij, komponist
1000 Iona.jpg Jonas af Moskva, Metropolit af Moskva 1000 Dolgorukov.jpg Jakov Dolgorukov, rådgiver til Peter den Store 1000 Palitsyn.jpg Avraamij Palitsyn, munk og forfatter
1000 Makary.jpg Macarius, Metropolit af Moskva 1000 Betskoi.jpg Ivan Betskoj, statsmand og refomist 1000 Bogdan.jpg Bogdan Khmelnytskij, hétman for zaporogkosakkerne
1000 Varsonofy.jpg Varsonofius, ærkebiskop af Tver 1000 Ekaterina II.jpg Katharina den Store, kejserinde 1000 Susanin.jpg Ivan Susanin, folkehelt
1000 Gury.jpg Gurij, ærkebiskop af Kazan 1000 Bezborodko.jpg Aleksander Bezborodko, statsmand og diplomat 1000 Sheremetiev.jpg Boris Sheremetev, feltmarskal og diplomat
1000 Ostrojsky.jpg Konstantin Ostrozhsky, fyrste og vojvod af Kijev 1000 Potiomkin.jpg Grigorij Potjomkin, statsmand og diplomat 1000 Golitsyn.jpg Mikhail Golitsyn, feltmarskal
1000 Nikon.jpg Nikon, Patriark af Moskva 1000 Kochubei.jpg Viktor Kotjubej, statsmand og diplomat 1000 Saltykov.jpg Pjotr Saltykov, feltmarskal
1000 Rtishev.jpg Fjodor Rtishtjev, filantrop 1000 Alexandr 1.jpg Aleksandr I, kejser 1000 Minih.jpg Burkhard von Münnich, feltmarskal
1000 Rostovsky.jpg Dimitrij af Rostov, gejstlig og komponist 1000 Speransky.jpg Mikhail Speransky, statsmand 1000 Orlov-Chesmensky.jpg Aleksej Orlov, general
1000 Tihon Zadonsky.jpg Tikhon af Zadonsk, Archbishop of Ladoga and Voronezh 1000 Vorontsov.jpg Mikhail Vorontsov, feltmarskal 1000 Rumiantsev-Zadunaisky.jpg Pjotr Rumjantsev, feltmarskal
1000 Mitrofan.jpg Mitrofan, ærkebiskop of Voronezh 1000 Nikolai 1.jpg Nicholas I, Emperor 1000 Suvorov.jpg Alexander Suvorov, Generalissimo
1000 Konissky.jpg Georgij Konisskij, ærkebiskop of Belarus 1000 Barklai.jpg Michael Barclay de Tolly, feltmarskal
1000 Feofan Prokopovich.jpg Feofan Prokopovitj, ærkebiskop af Novgorod; statsmand 1000 Kutuzov.jpg Mikhail Kutuzov, feltmarskal
1000 Platon.jpg Platon Levsjin, Metropolit af Moskva 1000 Senyavin.jpg Dmitrij Senjavin, Admiral
1000 Innokenty.jpg Innocent, ærkebiskop af Chersonesos Taurica 1000 Platov.jpg Matvei Platov, general
1000 Bagration.jpg Pjotr Bagration, general
1000 Dibich.jpg Karl Diebitsch-Zabalkanskij, feltmarskal
1000 Paskevich.jpg Ivan Paskevitj, feltmarskal
1000 Lazarev.jpg Mikhail Lazarev, Admiral
1000 Kornilov.jpg Vladimir Kornilov, viceadmiral
1000 Nahimov.jpg Pavel Nakhimov, Admiral

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ UNESCO's omtale af monumenterne i Novgorod
  2. ^ Krindatch, Alexey D. (2006). "Religion, Public Life and the State in Putin's Russia". Occasional Papers on Religion in Eastern Europe. XXVI (2): 28. ISSN 1474-225X. OCLC 8092797053. Hentet July 20, 2021 – via Paperity.org. 

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]