Tv-overvågningsloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tv-overvågningsloven
Dansk lovgivning
Lang titel: Lov om tv-overvågning
Type: Lovbekendtgørelse
Nummer: 1190
År: 2007
Ressort: Justitsministeriet
Datoer
Vedtaget: 11. oktober 2007
Stadfæstet: 11. oktober 2007
Offentliggjort: 23. oktober 2007
Status: Gældende

Lov om tv-overvågning, også kaldet tv-overvågningsloven, oprindeligt lov om forbud mod privates tv-overvågning m.v.,[1] er en dansk forvaltningsretlig lov, der indeholder regler for, hvornår private virksomheder og borgere må foretage tv-overvågning, og særlige regler for videregivelse af personoplysninger fra tv-overvågning, der er foretaget med kriminalitetsforebyggende formål,[2] og sammen med databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven udgør de centrale regler om databeskyttelse.[3]

Loven er senest ændret ved lov nr. 506 af 23. maj 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.[4]

Lovens område[redigér | rediger kildetekst]

Ved tv-overvågning forstås "vedvarende eller regelmæssigt gentagen overvågning af personer ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera". Det er i udgangspunktet lige meget, om der foregår billedoptagelse, eller om billederne blot vises på en tv-skærm eller lignende.[2]

Private virksomheder og borgere må som udgangspunkt ikke foretage tv-overvågning af områder med almindelig færdsel, men forbuddet gælder af sikkerhedsmæssige og kriminalpræventive hensyn imidlertid ikke i en række særlige tilfælde, f.eks. ved tankstationer, pengeautomater, pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder og butikker, og tv-overvågning af egne indgange og facader uden billedoptagelse kan også tillades.[2]

Boligorganisationer og ejere af idrætsanlæg kan med politiets tilladelse foretage tv-overvågning med henblik på kriminalitetsbekæmpelse, og tv-overvågningsloven indeholder en bestemmelse om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning som led i en "tryghedsskabende indsats i nær tilknytning til boligområder".[2]

Forbuddet mod tv-overvågning gælder ikke for offentlige myndigheder, men behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.[5]

Krav om skiltning[redigér | rediger kildetekst]

Det er bestemt ved lov, at private eller offentlige myndigheder ved skiltning eller på anden tydelig måde skal oplyse, hvis der foretages tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller arbejdspladser. Kravet om skiltning gælder ikke for privates tv-overvågning af pengetransporter og tv-overvågning af egne indgange med videre uden billedoptagelse. Regler om oplysningspligt over for de registrerede gælder i alle tilfælde.[2]

Videregivelse af personoplysninger[redigér | rediger kildetekst]

Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der behandles i forbindelse med tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål, må kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis det følger af anden lovgivning, eller videregivelsen sker til politiet i forbindelse med opklaring af kriminalitet. Erhvervsdrivende, der har været udsat for berigelseskriminalitet over bagatelgrænsen, må under særlige betingelser gerne videregive billed- og lydoptagelser af en formodet gerningsperson internt i organisationen eller til andre relevante (private) erhvervsdrivende, under forudsætning af, at videregivelsen sker i et lukket system, og Datatilsynet giver tilladelse til behandling af personoplysninger i systemet.[2]

Sletning af billed- og lydoptagelser[redigér | rediger kildetekst]

Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der behandles i forbindelse med tv-overvågning med kriminalitetsforebyggende formål, skal i udgangspunktet slettes 30 dage efter, at de er blevet optaget. Optagelsen kan opbevares i længere tid, hvis det er nødvendigt i forhold til en konkret tvist, eller hvis optagelserne kan videregives som følge af anden lovgivning i henhold til tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, der indsattes ved ændringsloven af 23. maj 2018.[4] I alle øvrige tilfælde skal optagelser med personoplysninger slettes efter databeskyttelsesforordningens regler om opbevaringsbegrænsning.[2]

Tilsynsmyndighed[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med eventuelle overtrædelser af tv-overvågningslovens regler, kan henvendelse ske til politiet. Datatilsynet fører desuden tilsyn med overholdelsen af tv-overvågningslovens særlige regler for videregivelse af optagelser, og at myndigheder, virksomheder og andre dataansvarlige overholder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.[2]

Ikrafttrædelse[redigér | rediger kildetekst]

Loven trådte i kraft 1. juli 1982, mens lov nr. 519 af 6. juni 2007 som opsamlet i lovbekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2007. Loven er sidenhen ændret fem gange, senest med virkning fra 25. maj 2018.[6]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ LOV nr. 278 af 09/06/1982 (Lov om forbud mod privates TV-overvågning m.v.). Retsinformation. Hentet 2019-10-23.
  2. ^ a b c d e f g h "Tv-overvågning". Datatilsynet. Hentet 2019-10-23.
  3. ^ "Generelt om databeskyttelse". Justitsministeriet. Arkiveret fra originalen 30. juli 2019. Hentet 2019-07-30.
  4. ^ a b LOV nr. 506 af 23/05/2018 (Lov om ændring af lov om tv-overvågning m.v.). Retsinformation. Hentet 2019-07-30.
  5. ^ "Generelt om databeskyttelse – Lovgivning". Datatilsynet. Hentet 2019-07-30.
  6. ^ LBK nr. 1190 af 11/10/2007 af lov om tv-overvågning (TV-overvågningsloven). Retsinformation. Hentet 2019-10-23.