Tver guvernement

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tver Guvernement lå i det mellemste Rusland. Det blev oprettet i 1796 og eksisterede frem til afslutningen på den russiske borgerkrig.

Landskabelige forhold[redigér | redigér wikikode]

Arealet udgjorde 54.861 km2 med 1.813.404 indbyggere eller 33 pr. km2. En meget betydelig del af Tver lå frem til 1. verdenskrig endnu hen i urtilstand som skov eller sump, og man regner, at der omkring 1920 fandtes 32 % skov, 13 % uproduktivt område samt 28 % eng- og græsland og 27 % agerland. I de nordlige dele var gran og fyr fremherskende i de store skove, hvor imod birken og ellen spiller hovedrollen syd på.

Befolkningsforhold[redigér | redigér wikikode]

Hovedmassen af befolkningen var efter 1. verdenskrig russere, men dernæst forekom 100.000 kareler, der var den sidste rest af den oprindelig finske befolkning, samt nogle få tusinder polakker, jøder og tyskere. Efter russiske forhold er oplysningen forholdsvis god.

Næringsliv[redigér | redigér wikikode]

Landbruget stod ikke højt, dels på grund af klimaet, dels som følge af den ret ufrugtbare jordbund. De vigtigste kornsorter var havre og rug, og desuden avles hør og kartofler, men der måtte hvert år indføres korn fra de sydlige naboguvernementer. Heller ikke kvægavlen var af vigtighed: der findes i 1920 379.236 heste, 828.440 stk hornkvæg, 1.160.147 får og 23.965 Svin.

Af stor betydning for folkets ernæring er fiskeriet, der navnlig i de større søer som Seligher drives med stort udbytte.

Skovbruget blev drevet dels som udhugning og flådning af træstammer, dels som udvinding af tjære, beg og terpentinolie. Derimod var bygningen af flodskibe, der tidligere var en vigtig indtægtskilde for Tver, nu i tilbagegang.

Næsten alle vegne i Tver var husindustrien af vigtighed, og bønderne forstod enten at lave trævarer og husgeråd, eller de er smede og tilvirkede økser, leer, søm og lignende. Torshok og omegn var særlig kendt for sine saffiansvarer. Fabriksindustrien var i opkomst. Særlig nævnes bomuldsvarefabrikkerne, rebslagerierne, papir-, læder-, glas- og fajanceindustrien samt teglværkerne, savskærerierne og brænderierne. De vigtigste industribyer var Tver, Rshev, Vischnij Volotschek, Ostaschkov og Koljäsin.

Handelen fremmedes ved de sejlbare floder og ved nogle vigtige jernbanelinier, og den koncentrerer sig navnlig om byerne ved Petrograd—Moskva-Banen samt om Rshev og Ostaschkov.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Guvernementet deltes i 14 kredse: Bjeschezk, Kaljäsin, Kaschin, Kimri, Kortscheva, Novotorshok, Ostaschkov, Rshev, Stariza, Subzov, Tver, Vessegonsk og Vischnij-Volotschek.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det oprindelig af finner beboede land var efterhånden blevet koloniseret af slaverne, hvis ældste by i disse egne, Torshok, allerede i 11. århundrede havde betydning som handelsplads. I 12. århundrede var området delt mellem fyrsterne af Novgorod, Smolensk og Susdal. Omkring 1180 opstod et eget Fyrstendømme Tver med den omtrent samtidig anlagte by Tver som hovedstad. Dette rige bestod indtil 1484, da det kom under Moskva.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0968.html Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIII, s. 960-961; opslag: Tver Guvernement