Tver oblast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. mar. 2015, 02:23 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)
Tver oblast
Тверска́я о́бласть
Tverskaja oblast
Oblast
Nationalsang: Ingen
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Centrale
Økonomisk region Centrale
Officielle sprog Russisk
Administrativ center Tver
Areal 84.586 km² (nr. 39)
Indbyggertal 1.471.459 (nr. 33)
Grundlagt 29. januar 1935
Tidszone UTC+3
 - sommertid UTC+3
Tver oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Tver oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Tver oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Hjemmeside: http://region.tver.ru/


Tver oblast (russisk: Тверска́я о́бласть, tr. Tverskaja oblast) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 84 586 km² og 1.471.459(2002) indbyggere. Det administrative center i oblasten ligger i byen Tver.

Tver oblast har mange indsøer, så som Seliger og Brosno. En stor del af området optages af Valdajhøjderne, hvor floderne Volga, Vestre Dvina og Dnepr har deres kilder.

Tver oblast har også mange historiske byer: Torzjok, Toropets, Zubtsov, Kasjin, Vysjnij Volotsjok og Kaljazin. Den ældste af dem er Rzjev, hovedsagelig kendt på grund af slagene ved Rzjev under 2. verdenskrig.

Geografi

Den vestlige del af oblasten opfyldes af den sydlige fortsættelse af Valdajhøjderne, hvis højeste punkt i Tver ligger 322 moh. Herfra sænker terrænet sig mod nordøst, øst og sydøst; i den mellemste del af Tver ligger jernbanen fra Sankt Petersborg til Moskva på et niveau af 160—215 m; mod sydøst, hvor Volga berører Moskva, ligger flodspejlet 113 moh. og længere øst på ved indtrædelsen i Jaroslavl 96 moh. Tver har et kuperet terræn, hvor bakkedrag veksler med lavere strøg med søer og udstrakte sumpe. Jordbunden er alle vegne diluviale dannelser, der i hvert fald for de vestlige egnes vedkommende hviler på devon, mens der mod øst stedvis optræder silur.

Vandløb og søer

Guvernementets vigtigste vandløb er Volga, der afvander den vestlige og sydlige del. I den vestlige del af Tver udspringer Düna, og de nordligste dele afvandes af floderne Msta og Zna. Blandt de talrige, men gennemgående små søer, der udmærker sig ved deres lave, sumpede bredder er Seligher og Ochwat-Shadenje.

Klima

Klimaet er kontinentalt, men dæmpes i sine ekstremer en del på grund af det meget ferskvand. I byen Tver er den varmeste måned 19,7°C, og den koldeste måned ÷ 11,6°C, mens den højeste iagttagne sommertemperatur er 35°C og den laveste vintertemperatur ÷ 45°C.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 57°09′N 34°36′Ø / 57.15°N 34.6°Ø / 57.15; 34.6