Tyrkisk peber
| Tyrkisk peber | |
|---|---|
 Klassiske tyrkisk peber-bolcher | |
| Alternative navne | Turkinpippuri Türkisch Pfeffer Tyrkisk pepper Turkisk peppar |
| Type | Saltlakrids bolche |
| Oprindelsesland | Danmark (oprindeligt Finland (produceres her fra midten af 1980'erne) |
| Region eller stat | Norden |
| Associeret nationalt køkken | Det danske køkken Det finske køkken |
| Opfundet | Skabelon:Stardato of alder |
| Hovedingredienser | sukker, lakrids, salmiak |
Tyrkisk peber, ofte omtalt som Turkinpippuri på finsk, Türkisch Pfeffer på tysk, Tyrkisk pepper på norsk og Turkisk peppar på svensk) er et mærke af saltlakrids-konfekture smagt til med salmiak, som er populær i Nordeuropa.
Produktet blev oprindeligt lanceret i 1977 af den danske virksomhed Perelly, men blev opkøbt af den finske virksomhed Fazer i 1996. Selvom der findes andre lignende produkter på markedet, er "Tyrkisk peber" et varemærke, som Fazer har eneret til.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Navnet tyrkisk peber blev historisk brugt i Danmark og Norge om Capsicum annuum (spansk peber), der blev anvendt medicinsk.[2]
Slikket blev opfundet af Per Fjelsten i 1976 i Jylland.[3] Tyrkisk peber blev første gang solgt kommercielt i 1977 af Perelly, en dansk virksomhed, der blev startet under navnet Støvring Bolcher i 1946. Slikket blev hurtigt et af deres bedst sælgende produkter, og Fazer erhvervede en del af virksomheden i midten af 1980'erne. Fazer opkøbte senere hele virksomheden og flyttede produktionen fra Danmark til Finland i 1990'erne.[1] Under Fazers ejerskab blev produktet udviddet internationalt, og der blev introduceret forskellige varianter af slikket.[3]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Hovedingredienserne i slikket er lakrids og ammoniumklorid, som typisk kaldes salmiak. Salmiakken giver tyrkisk peber den karakteristiske, stærke smag, der skaber en brændende fornemmelse i munden.[4] Den gør også slikket hygroskopisk, hvilket medfører, at hvis slikket ligger i en åben pose, vil det optage fugt fra luften og klistre sammen i løbet af få dage.
Den originale udgave af slikket er en stor, hul og rund skal, der både er overtrukket og fyldt med salmiakpulver. Det sælges i mørkeblå poser med flammemotiv. Poserne benytter et bedømmelsessystem med flammestjerner til at skelne mellem stærkere og mildere varianter.[5] Fazer har fremstillet særlige "udfordringsvarianter" af tyrkisk peber med chili-ekstrakt, der har en styrke på 900.000 på Scoville-skalaen.[6]
Varianter
[redigér | rediger kildetekst]
Tyrkisk pebers produktserie er siden udvidet med varianterne "Hot & Sour" (en mildere udgave af den traditionelle variant, der fås i fire smagsvarianter: Spicy Citrus, Pepper Liquorice, Chilli Melon og Strawberry Surprise) og "Bonfire" (bløde bolsjer med en langt mildere smag) samt slikkepinde og fyldt lakrids. Der har også eksisteret en version med chilismag og en version med kraftig lakridssmag og mindre indhold af salmiak og peber, men disse er siden udgået af sortimentet. Lakridsvarianten indgår dog stadig som en af smagsvarianterne i "Hot & Sour"-poserne. I Nordeuropa findes der forskellige konkurrerende varianter af salmiakbaseret slik, herunder pulverpadder (frøformede bolsjer),rustne søm og spejderhagl.
Tyrkisk peber bruges til fremstilling af den finske likør Salmiakki Koskenkorva samt lignende skandinaviske drikke. Da Perelly fremstillede tyrkisk peber, kunne produktet også fås som pulver. Pulveret blev ofte brugt til at lave en drink, der i Danmark kendes som sorte svin, små grå, hot shot eller lakridsshot, i Sverige som lakritsshot, og i Norge som tyrker, små grå eller lakrisshot.
Brændeformet eller skolekridtformet tyrkisk peber
Tyrkisk Peber-is
Chokolade med Tyrkisk Peber-smag
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Nordhagen, Poul (2000-02-13). "Pebret bolchekrig forbi". Jyllands-Posten. Hentet 2026-02-03.
- ↑ Alm, Torbjørn (2009). "Sterke saker: 1. Spansk pepper Capsicum annuum i folketradisjonen i Norge" (PDF). Blyttia (norsk). 67 (2): 118.
- 1 2 Skjalden (2024-08-04). "Tyrkisk Peber - fra dansk oprindelse til global berømmelse". Nordic Culture. Hentet 2026-02-04.
- ↑ Rodríguez Rodríguez, José Manuel; Navarro de Tuero Bonán, Juan A. (2011). "Aprendiendo química con golosinas" (PDF). Revista Eureka sobre Enseñanza y Divulgación de las Ciencias (spansk). 8. eISSN 1697-011X.
- ↑ Binelli, Mark (2018-10-24). "The Saltier the Licorice, the Happier the Country. Just Look at Finland". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 2024-11-19.
- ↑ Nurmi, Teemu (2024-02-23). "Joko maistoit? – K18-karkki voi aiheuttaa hikoilua, vatsaoireita tai pahoinvointia". Helsingin Uutiset (finsk). Hentet 2024-11-19.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]