Tyrkiske sprog

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Tyrkiske sprog er en sprogfamilie, der tales af tyrkisktalende befolkningsgrupper i store dele af Eurasien, og som tales af ca. 200 millioner mennesker. Sprogene er udbredt fra Østeuropa og Anatolien over Kaukasus og Centralasien til Sibirien og det vestlige Kina. Sprogfamilien omfatter mere end 35 dokumenterede sprog og klassificeres i moderne sprogforskning som en selvstændig sprogfamilie.^[1]

I en almindeligt anvendt klassifikation opdeles de tyrkiske sprog i oghuriske sprog ^(en) og fællestyrkiske sprog ^(en).^[1] Den oghuriske gren er i dag hovedsageligt repræsenteret ved tjuvasjisk, mens de øvrige tyrkiske sprog henregnes til fællestyrkisk. Inden for denne hovedgren opererer man ofte med undergrupper som oghuz, kiptjak, karluk og sibirsk-tyrkisk.^[1]

De tyrkiske sprog er typologisk især kendt for deres agglutinerende struktur, hvor grammatiske funktioner normalt udtrykkes gennem kæder af suffikser. Mange af sprogene har desuden vokalharmoni, mangler grammatisk køn og har ofte en grundlæggende subjekt-objekt-verbum-ordstilling.

De tidligste sikre skriftlige vidnesbyrd om tyrkiske sprog er de såkaldte Orkhon-indskrifter fra 700-tallet, som er blandt de ældste bevarede tekster på oldtyrkisk.^[2] For studiet af middelalderens tyrkiske sprog er også Dīwān Lughāt al-Turk, forfattet af Mahmud al-Kashgari i 1000-tallet, en central kilde, fordi værket giver en omfattende beskrivelse af tyrkiske ordformer, dialekter og sproglig variation i perioden.

De tyrkiske sprogs oprindelse forbindes normalt med Indre Asien, hvorfra tyrkisktalende grupper over længere tid spredte sig mod vest, syd og nord. Denne historiske udbredelse medførte omfattende kontakt med blandt andet iranske, mongolske, slaviske, kinesiske og arabiske sprog, hvilket har sat spor i ordforråd og lydudvikling.^[1]

Blandt de største nutidige tyrkiske sprog er tyrkisk, aserbajdsjansk, usbekisk, kasakhisk, uighurisk og turkmensk. Hertil kommer blandt andre kirgisisk, tatarisk, basjkirsk, jakutisk og tjuvasjisk. Flere tyrkiske sprog fungerer i dag som officielle statssprog, mens andre har regional status eller tales som minoritetssprog.

Et spørgsmål i forskningen har været, om de tyrkiske sprog er beslægtede med mongolske, tungusiske, koreanske og japanske sprog i en større altaiske sprogfamilie.^[3] Dette er fortsat omdiskuteret, men i moderne historisk lingvistik betragtes tyrkiske sprog som udgangspunkt som en selvstændig sprogfamilie, og mange forskere forklarer ligheder med nabofamilier ved sprogkontakt snarere end ved en sikker fælles oprindelse.^[3]

Medlemmer

Sprog	Talende	Sted
Tyrkisk	91,3 mill.	Tyrkiet, Cypern, Nordcypern, Balkan, Irak, Syrien, immigranter i Vesteuropa
Usbekisk	34 mill.	Usbekistan, Nordafghanistan, Tadsjikistan, Rusland, Mongoliet, Pakistan, Turkmenistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Vestkina
Aserbajdsjansk	30 mill.	Aserbajdsjan, Nordvestiran, Tyrkiet, Rusland, Georgien
Kasakhisk	16 mill.	Kasakhstan, Kina, Mongoliet, Afghanistan, Tadsjikistan, Tyrkiet, Turkmenistan, Ukraine, Usbekistan, Rusland, Iran
Uighurisk	8 mill.	Xinjiang, Kina
Turkmensk	7,8 mill.	Turkmenistan, Rusland, Nordiran, Usbekistan, Afghanistan, Tadsjikistan, Nordirak
Tatarisk	7 mill.	Republikken Tatarstan, Rusland, Ukraine, Usbekistan, Kasakhstan
Kirgisisk	5,1 mill.	Kirgisistan, Kina (Turkestan), Usbekistan, Tadsjikistan, Afghanistan
Tjuvasjisk	1,2 mill.	Rusland (Tjuvasjien)
Basjkirisk	1,6 mill.	Republikken Basjkortostan, Rusland; Kasakhstan, Usbekistan
Kashgai	1,5 mill.	Iran (Fars og Khusistan)
Karakalpakisk	871,970	Usbekistan (Karakalpakstan), Kasakhstan, Rusland
Kumykisk	520,000	Rusland (Dagestan, Tjetjenien og Nordossetien–Alania)
Krimtatarisk	500,000	Republikken Krim, Usbekistan, Tyrkiet, Rumænien, Kirgisistan, Bulgarien
Jakutisk	450,000	Rusland (Sakha)
Khorsani	400,000	Iran
Karatjajisk-Balkarisk	310,000	Rusland (Kabardino-Balkarien og Karatjajevo-Tjerkessien)
Tuvinsk	253,953	Rusland (Republikken Tyva), Kina, Mongoliet
Urum	185,000	Ukraine, Kasakhstan, Georgien
Sibirisk tatarisk	150,000	Rusland (Omsk-, Tjumen-, Novosibirsk-, Tomsk-, Kemerovo-, Sverdlovsk Oblast )
Gagausisk	150,000	Moldova, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Ukraine, Grækenland
Altajsk	125,700	Rusland (Altaj, Altaj kraj og Kemerovo oblast)
Nogajisk	86,000	Rusland (Dagestan, Tjetjenien, Stavropol og Karatjajevo-Tjerkessien), Kasakhstan, Tyrkiet, Ukraine, Rumænien, Bulgarien
Salar	70,000	Kina
Khalajisk	40,000	Iran
Khakassisk	29,000	Rusland (Republikken Khakasija)
Aynu	12,000	Kina (Xinjiang)
Dolgan	5,300	Rusland (Tajmyrhalvøen)
Shorisk	2,800	Rusland (Kemerovo oblast)
Vestyugurisk	2,000	Kina (Gansu)
Ili-tyrkisk	120	Kina (Ili)
Karaim	80	Republikken Krim, Polen, Litauen, Ukraine (Galicien)
Tofa	67	Rusland (Irkutsk oblast)
Chulymisk	44	Rusland (Tomsk oblast og Krasnojarsk kraj)
Fuyu-kirgisisk	10	Kina (Heilongjiang)

Ordeksempler

Tyrkiske sprog er nært beslægtede, som det fremgår af de nedenstående eksempler:

dansk	oldtyrkisk	tyrkisk	aserbajdsjansk	turkmensk	tartarisk	kasakhisk	usbekisk	uighurisk
fader/forfader	ata/apa/qañ	baba/ata	baba/ata	ata	ata/atay	ata	ota	ata
moder	ana	anne/ana	ana	ene	ana	ana	ona	ana
søn	oğul	oğul	oğul	ogul	ul	ul	o'g'il	oghul
pige	qız	kız	qız	gyz	qız	qyz	qiz	qiz
næse	burun	burun	burun	burun	boryn	murın	burun	burun
arm	qol	kol	qol	qol	qul	qol	qo'l	kol
øje	köz	göz	göz	göz	küz	köz	ko'z	köz
vej	yol	yol	yol	ýol	jul	zhol	yo'l	yol
fed	semiz	semiz	semiz	simyz	semiz	semiz	semiz	semiz
jord	torpaq	toprak	torpaq	topraq	tufrak	topıraq	tuproq	tupraq
blod	qan	kan	qan	gan	kan	qan	qon	qan
aske	kül	kül	kül	köl	kül	kul	kül	kül
vand	su	su	su	suw	syw	suw	suv	su
hvid	ağ	ak/beyaz	ağ	ak	ak	aq	oq	aq
sort	qara	kara/siyah	qara	garä	kara	qara	qora	qara
rød	qızıl	kırmızı/kızıl	qızıl	qyzyl	kyzyl	qızıl	qizil	qizil
blå / himmel	göy	gök	göy	gök	kük	kök	ko'k	kök
stjerne	yultuz	yıldız	ulduz	ýyldyz	yoldız	juldyz	yulduz	yultuz

Referencer

1 2 3 4 Johanson, L., & Éva Ágnes Csató. (2021). The Turkic Languages.
↑ Tekin, T. (1968). A grammar of Orkhon Turkic.
1 2 Janhunen, J. A. (2023). “The Unity and Diversity of Altaic.” Annual Review of Linguistics 9

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tyrkiske sprog
The Turkic Languages in a Nutshell Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine (engelsk)

[:0-1] 1 2 3 4 Johanson, L., & Éva Ágnes Csató. (2021). The Turkic Languages.

[2] Tekin, T. (1968). A grammar of Orkhon Turkic.

[:1-3] 1 2 Janhunen, J. A. (2023). “The Unity and Diversity of Altaic.” Annual Review of Linguistics 9

[1]

[2]

[3]