UEFA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. mar. 2015, 02:25 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt coord wd)

UEFA (Union of European Football Associations) er en sammenslutning af de europæiske nationale fodboldforbund. Dansk Boldspil-Union er således repræsenteret i organisationen, især i kraft af sin deltagelse i oprettelsen. UEFA blev oprettet 15. juni 1954 i Basel, Schweiz.

Nuværende turneringer

Denne artikel eller sektion om sport er forældet eller ikke opdateret.
Se artiklens diskussionsside eller historik.

UEFA arrangerer nu følgende fodboldturneringer:

Landshold

Klubhold

  • UEFA Champions League: Den mest prestigefyldte klubturnering i verden. Fungerer også som en form for uofficielt europamesterskab for klubhold. Vinderen af turneringen kvalificerer sig til FIFA Club World Cup.
  • UEFA Europa League: En sammenslutning af UEFA's to tidligere turneringer UEFA Cuppen og Intertoto Cuppen.
  • UEFA Youth League: En turnering for deltagelse af U-19 holdene tilknyttet de 32 klubber, der har kvalificeret sig il Champions Leagues gruppespil.[1]
  • UEFA Regions Cup: En turnering for amatørhold, der afvikles hvert andet år.

Tidligere turneringer

Organisationen har tidligere arrangeret følgende fodboldturneringer:

  • UEFA Intertoto Cup: En anderledes sommerturnering for klubhold, med tre vindere, der får adgang til UEFA Cuppen. Afløste International Football Cup, hvis primære formål var at sikre fodboldkampe på tipskuponen. Turneringen blev afviklet for sidste gang i 2008.
  • UEFA Cup: En turnering for de "næst-bedste" hold i de national forbund, samt for pokalvinderen. Blev afviklet sidste gang i 2008-09-sæsonen. Er blevet afløst af UEFA Europa League.
  • UEFA Pokalvindernes Europa Cup: En europæisk turnering for pokalvinderne. Blev afviklet sidste gang i 1998.

Organisation

Det øverste organ i UEFA er kongressen. En ordinær kongres bliver afholdt hvert år, mens en sekundær ordinær kongres kan blive indkaldt af eksekutivkomiteen, hvis der skal diskuteres finanser eller lignende.[2] Eksekutiv komiteen består af 15 medlemmer, der alle er valgt på den årlige kongres. Komiteen skal vælge fem vice-præsidenter. UEFA's præsident bliver valgt ved kongressen til en fireårig periode. Under eksekutiv komiteen i hierarkiet ligger professionel fodbolds strategiske råd sammen med 19 forskellige komiteer, generalsekretariatet og ekspertpanelerne. Under general sekretariatet hører administrationen, med matchofficials og instruktører.

Generalsekretariatet

Ledes af generalsekretæren, Gianni Infantino, hvis rolle består i at repræsentere UEFA som delegeret for præsidenten. Ansættelse og fyringer af UEFA-direktører og UEFA´s medlemmer af personalet, efter konsultation med præsidenten. Denne skal også forelægge en forretningsplan, skive en rapport der præsenteres ved den ordinære kongres, samt lave en beregning af indtægter og udgifter. Gianni Infantino har været generalsekretær i UEFA siden 2009.[3]


Vigtige personer

Titel Land Navn
Præsident Frankrig Frankrig Michel Platini
Vice-præsident Tyrkiet Tyrkiet Şenes Erzik
Generalsekretær Italien Italien Gianni Infantino
Ærespræsident Sverige Sverige Lennart Johansson

Medlemslande

UEFA er en af FIFA's seks konføderationer, og følgende landes fodboldforbund er medlem af UEFA (pr. 24. maj 2013):

UEFAs medlemsforbund fremhævet med blåt.

Præsidenter

Navn Nationalitet Periode
1. Ebbe Schwartz Danmark Danmark 1954–1962
2. Gustav Wiederkehr Schweiz Schweiz 1962–1972
3. Artemio Franchi Italien Italien 1972–1983
4. Jacques Georges Frankrig Frankrig 1983–1990
5. Lennart Johansson Sverige Sverige 1990–2007
6. Michel Platini Frankrig Frankrig 2007–

Referencer

  1. ^ UEFA's regulativ for afvikling af UEFA Youth League 2013/14
  2. ^ "Executive commitee". UEFA.com. Hentet 26. april 2013.
  3. ^ "General Secretary". UEFA.com. Hentet 26. april 2013.
  4. ^ "Gibraltar given full Uefa membership at London Congress" (engelsk). BBC Sport. 24. maj 2013. Hentet 24. maj 2013.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 46°22′16″N 6°13′52″Ø / 46.37101°N 6.23103°Ø / 46.37101; 6.23103