USA's angreb på Venezuela 2026
 | Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem. |
| USA's angreb på Venezuela 2026 | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Del af Operation Southern Spear og krisen i Venezuela | |||||
 Kort over USA's angreb 3. januar 2026. |
|||||
|
|||||
| Parter | |||||
| USA | Venezuela | ||||
| Ledere | |||||
| Donald Trump | |||||
| Involverede enheder | |||||
| USA's forsvar | Venezuelas forsvar | ||||
| Tab | |||||
| Ingen amerikanske tab rapporteret | Ukendt antal døde og sårede[1] | ||||
Foto: United States Department of Defense
USA's angreb på Venezuela i 2026 begyndte med en opbygning af amerikanske militære styrker i havet ud for Venezuela og i regionen i øvrigt, fulgt af en blokade og boarding af olietankere samt bombning af mistænkte narkotikasmuglere i speedbåde.
Natten til 3. januar 2026 gik amerikanske specialstyrker fra Delta Force[2][3][4] til angreb inde i Venezuela og tog ifølge USA's præsident Donald Trump Venezuelas præsident Nicolás Maduro og hans hustru til fange og førte dem ud af landet.[5] De blev fløjet til Stewart Air National Guard Base (en). Ifølge regeringskilder blev Maduro derefter fængslet i Metropolitan Detention Center i Brooklyn, hvorefter han efter planen fremstilles for retten mandag 5. januar.[6]
USA's udenrigsminister Pam Bondi (en) oplyste senere lørdag, at Nicolás Maduro og hans hustru blandt andet er blevet tiltalt for at deltage i narkoterrorisme og sammensværgelse om indsmugling af kokain.[7]
Samtidig udførte USA flere missilangreb mod militære mål i Venezuela.[8]
Det internationale samfund reagerede få timer efter angrebet med hård kritik. Spanien opfordrer således til deeskalering og respekt for international lov.[9] I USA kritiserede Demokraterne også interventionen.[6]
På et pressemøde på Mar-a-Lago 3. januar sagde præsident Trump, at USA vil lede Venezuela indtil en sikker og ordentlig magtovedragelse kan finde sted. Her sagde han samtidig, at USA havde forberedt et andet angreb, og at USA er åben for at sende amerikanske styrker ind i Venezuela.[6]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]I august 2025 indledte USA en militær optrapning i det sydlige Caribien. Landet placerede krigsfartøjer og militær personnel i området.[10][11] I september påbegyndte United States Southern Command militære angreb mod fartøjer i det caribiske hav. USA oplyste, at disse fartøjer var involveret i narkotikasmugling, og at Venezuela stod bag.[12][13]
Tiltagene var en del af USA's militære indsats Operation Southern Spear, der rettede sig mod mistænkte kriminelle netværk med koblinger til Venezuelas regering under Nicolás Maduro.[14]
Før angrebene anklagede USA Maduro for at lede en såkaldt "narkostat" og for at snyde med resultatet af præsidentvalget i Venezuela 2024.[15] Venezuelas nationale valgmyndighed udråbte Maduro som valgets vinder. Oppositionen hævdede dog, at dens kandidat, Edmundo González, havde fået et markant flertal af stemmerne.[16] USA's præsident Trump havde tidligere rubriceret de venezuelanske grupperinger Tren de Aragua og Cartel de los Soles som udenlandske terrororganisationer og har sågar påstået, at Cartel de los Soles styres af Maduro personligt.[16]
I november 2025 sendte USA hangarfartøjet USS Gerald R. Ford til området, og i december begyndte USA at stoppe og beslaglægge olietankskibe og indførte dermed en søblokade mod Venezuela.[17][18] I slutningen af december indledte USA sågar hemmelige operationer inde i Venezuela under ledelse af CIA.[19] Donald Trump havde forinden meddelt, at militæret også skulle gennemføre angreb inde i landet.[20]
Efterspil
[redigér | rediger kildetekst]Rettergangen mod Venezuela's præsident Nicolás Maduro foregår i en retsbygning i New York City, tilhørende USA's føderale retsvæsen.[21]
Den 10. januar 2026 sagde Travel.state.gov, til amerikanere: "Sikkerhedsadvarsel: Rejs ikke til Venezuela; Rejs [ud af Venezuela] straks".[22][23]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Kurmanaev, Anatoly; Pager, Tyler; Weiser, Ben; Wong, Edward; Rosenberg, Carol; Glatsky, Genevieve; Horowitz, Jason; Wang, Jiawei; Bubola, Emma; Correal, Annie; Schmitt, Eric; The New York Times; Triebert, Christiaan; Nehamas, Nicholas (3. januar 2026). "U.S. Captures Venezuelan Leader Nicolás Maduro, Trump Says: Live Updates". The New York Times. Hentet 3 januar 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Jacobs, Jennifer; Walsh, Joe; LaPorta, James; Reals, Tucker (3. januar 2026). "U.S. strikes Venezuela and captures Maduro; Trump says "we're going to run the country" for now". CBS News. Hentet 3. januar 2026.
- ↑ "What Is Delta Force, The Elite US Special Forces Unit That Captured Maduro". NDTV. 3. januar 2026. Hentet 3. januar 2026.
- ↑ Elliott, Spencer; Mayes-Osterman, Cybele; Meyer, Josh; Winkie, Davis; Chambers, Francesca (3. januar 2026). "US attacks Venezuela, captures Maduro. What we know so far". USA TODAY. Hentet 3. januar 2026.
- ↑ Elster, Kristian; Journalist, Kristian Elster /; Olsson, Svein Vestrum /; Meløe, Aurora Ytreberg / (3. januar 2026). "Eksplosjoner hørt i Venezuelas hovedstad Caracas". NRK (bokmål). Hentet 3. januar 2026.
- 1 2 3 Smith, David; Rogero, Tiago (4. januar 2026). "Trump says US will 'run' Venezuela after Nicolás Maduro captured and taken to New York". The Guardian. Hentet 4. januar 2026.
- ↑ Ritzau (3. januar 2026). "Nicolas Maduro tiltales for narkosmugling og våbenbesiddelse i USA". Kristeligt Dagblad. Hentet 3. januar 2026.
- ↑ "Venezuela latest: Trump says US has 'captured' President Maduro in strikes on country". BBC News. 3. januar 2026. Hentet 3. januar 2026.
- ↑ Ebling, Sebastian Juel; Petersen, Matilde Teut (3. januar 2026). "Fordømmelse over angreb hagler ned over USA". TV 2. Hentet 3. januar 2026.
- ↑ Holland, Steve (18. august 2025). "US deploys warships near Venezuela to combat drug threats, sources say". Reuters. Arkiveret fra originalen 21. august 2025. Hentet 21. august 2025.
- ↑ "Multiple explosions heard in Venezuela capital Caracas amid tensions with US". Hindustan Times. 3. januar 2026.
- ↑ Garcia Cano, Regina (7. november 2025). "What a reporter found when she investigated US military strikes on Venezuelan drug boats". AP News. Hentet 8. november 2025.
- ↑ Pozzebon, Stefano (1 september 2025). "Trump claims Venezuela's Maduro is a drug-trafficking threat to the US. Does the data back him up?". CNN. Arkiveret fra originalen 1. september 2025. Hentet 30. december 2025.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Roy, Diana (22. december 2025). "Operation Southern Spear: The U.S. Military Campaign Targeting Venezuela". Council on Foreign Relations. Hentet 2. januar 2026.
- ↑ "Trump says Venezuela's Maduro captured after strikes". Reuters. 3. januar 2026.
- 1 2 "What we know about US strikes on Venezuela". BBC. 3. januar 2026.
- ↑ Withrow, Emma (31. december 2025). "Fact Check Team: Exploring the roots of US-Venezuela conflict". KATV. Hentet 2. januar 2026.
- ↑ Harrison, Chase (17 december 2025). "Tracking Trump and Latin America: Security–Trump Blockades Sanctioned Venezuelan Oil". Americas Society. Hentet 2. januar 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Sérvulo González, Jesús (30. december 2025). "Trump escalates conflict with Venezuela with the start of covert operations". El País. Hentet 2. januar 2026.
- ↑ Cancryn, Adam (2 januar 2026). "Trump says strikes on targets inside Venezuela to start "soon"". CNN. Hentet 2 januar 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Maduro and his wife plead not guilty at first court appearance since capture in Venezuela. Nbcnews.com 6. januar 2026
- ↑ https://www.vg.no/nyheter/i/oEAnWm/usa-ber-borgere-forlate-venezuela-oeyeblikkelig. 2026-01-11
- ↑ https://travel.state.gov/content/travel/en/international-travel/International-Travel-Country-Information-Pages/Venezuela.html. 2026-01-11. "Security Alert: Venezuela: January 10, 2026: Do Not Travel to Venezuela; Depart Immediately"