Spring til indhold

USA's folketælling fra 2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
USA's folketælling fra 2020
Logoet for U.S. Census Bureau, som er det agentur, der er ansvarlig for at udføre U.S census
Begivenhed24. folketælling i USA USA
Forrige1. april 2010; 14 år siden (2010-04-01)
Næste1. april 2030; om 5 år (2030-04-01)
Hjemmesidewww.census.gov/programs-surveys/decennial-census/decade/2020/2020-census-results.html

USA's folketælling fra 2020 var en statistisk opgjort folketælling (skæringsdato var 1. april 2020),[1][2] gennemført af United States Census Bureau, et agentur tilknyttet USA's handelsdepartement.

I denne som i andre amerikanske folketællinger, angiver de tilhørende tabeller indbyggertal for delstater, storbyer, mindre byer og counties (amter).[3][4][5] Ifølge USA's forfatning skal en folketælling finde sted hvert tiende år, og den forrige lå således i 2010.[6]

Inden den egentlige folketælling havde man i forvejen estimeret et befolkningstal på 329.459.499 (2020), hvilket ville betyde en stigning på 6,7 % i forhold til tallet for 2010.[7]

I henhold til bestemmelserne fra Afsnit 13 i United States Code er personligt identificerbare oplysninger, indhentet gennem folketællingen, generelt hemmeligt klassificeret. National Archives and Records Administration (NARA) har dog bemyndigelse til at offentliggøre alle data efter 72 år. I tilfældet med folketællingen i 2020 vil dette hermed træde i kraft i 2092.[8]

Befolkningstallene for hver delstat er afgørende for fordelingen af pladser såvel i Repræsentanternes Hus som i Valgmandskollegiet (Electoral College). Tallene vil blive brugt som grundlag for de kommende præsidentvalg i 2024 og 2028.

Fordeling af pladser i USAs kongres efter 2020 folketællingen..

Folkeafstemningen bruges bl.a. til at omfordele hvor mange pladser de enkelte delstater har i USAs kongres.

Ændringer i forhold til tidligere folketællinger

[redigér | rediger kildetekst]

2020-folketællingen havde flere ændringer i forhold til tidligere opgørelser.[9][10][11]

For første gang var der ud over den klassiske udfyldning af en papirformular også mulighed for at udsende folketællingsoplysningerne online og telefonisk.[12] I første omgang blev det generelt antaget, at oplysningerne ville blive udsendt online til modtagerne, men efter en revurdering blev papirformularer ligeledes uddelt til mange husstande. Udvalgte regioner med lav internetudbredelse fik tilsendt papirformularer lige fra begyndelsen.

For første gang var det også muligt at give information på tolv andre sprog ud over engelsk – men kun online eller telefonisk. Desuden blev der stillet oversættelseshjælpemidler til rådighed på i alt 59 sprog.

Som et nyt tiltag, blev registreringen af bygninger og adresser også understøttet af GPS-satellitbilleder, i modsætning til tidligere tider, hvor repræsentanter fra myndighederne skulle besøge hver eneste gade i USA i løbet af folketællingen for at verificere adresser på stedet. I 2020 blev der for første gang brugt speciel software til at registrere ledige husstande mere effektivt.[13]

Spørgsmålene i undersøgelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende spørgsmål blev stillet som en del af folketællingen:[14][15]

  1. Hvor mange mennesker bor eller opholder sig i husstanden?
  2. Bor husstandens beboere i en lejet eller ejet ejendom?
  3. Hvilket køn er personerne i husstanden?
  4. Hvor gamle er personerne i husstanden?
  5. Hvilken racegruppe hører folkene i husstanden til?
  6. Er der personer i husstanden, der klassificerer sig som Hispanic eller latino?
  7. Hvad er forholdet mellem personerne i husstanden?

I forbindelse med folketællingen, var ca. 500.000 assistenter blevet ansat af myndighederne for at undersøgelsen kunne gennemføres tilfredsstillende. Enhver der var mindst 18 år gammel, besad et gyldigt Social Security-nummer, havde en e-mailadresse og var amerikansk statsborger, kunne søge jobbet online. Ansøgeren måtte ikke være opført på FBI's registreringsliste over kriminelle og måtte acceptere en forudgående fingeraftrykskontrol. Derudover skulle vedkommende underskrive en fortrolighedsaftale ift. følsomme personoplysninger.

Den 19. oktober 2020 meddelte det amerikanske Census Bureau, at 99,98 % af alle amerikanske husstande var registreret i folketællingen efter færdiggørelsen af samtlige undersøgelsesaktiviteter. I alle delstater, undtagen Louisiana, lå den endelige deltagelse på over 99,9 % (i Louisiana 99,0 %). Omkring to tredjedele af alle amerikanske husstande (67,0 %) deltog aktivt i folketællingen via internet, spørgeskema eller telefon – et lidt højere tal end folketællingen fra 2010 med en deltagelse på omkring 66,5 %. I de resterende husstande blev beboerne interviewet personligt i deres hjem af Census Bureaus personale.[16]

Undersøgelse om statsborgerskab

[redigér | rediger kildetekst]

Efter USA's folketælling fra 1950 blev spørgsmålet om statsborgerskab slettet, og efterfølgende blev der kun spurgt ind til borgerens fødested.[17] I et notat foretaget i januar 2018 konkluderede Census Bureau, at dette spørgsmål ikke længere var nødvendigt, fordi nationalitetsdata allerede var indsamlet andre steder, og en dobbelt indsamling derfor ikke ville give økonomisk mening. Den amerikanske handelsminister Wilbur Ross, hvis afdeling drev Census Bureau, sagde imidlertid, at undersøgelserne indtil videre ikke var tilstrækkelige.[18] I marts 2018 annoncerede Census Bureau endelig sin plan om at spørge om statsborgerskab: "Is this person a citizen of the United States?"[19][20][21] Han begrundede spørgsmålet over for Kongressen med en bedre håndhævelse af Voting Rights Act, som havde til formål at sikre lige deltagelse af minoriteter i amerikanske valg.[20] Spørgsmålet blev godkendt af Ross efter Justitsministeriet havde spurgt ham om dette.[22]

Efter Census Bureaus meddelelse, kritiserede mange politikere fra forskellige amerikanske delstater og byer beslutningen og påpegede, at migranter ville føle sig afskrækket fra at angive korrekte svar på spørgsmålene i folketællingen. Samtidig satte de spørgsmålstegn ved de faktiske motiver for sekretær Wilbur Ross' beslutning. Retssager mod projektet blev anlagt i tre delstater på samme tid (New York, Maryland og Californien).[23] Census Bureau gennemførte en testundersøgelse af omkring 480.000 husstande i juni 2019 for at finde ud af, hvad den generelle effekt af nationalitetsspørgsmålet var. Samtidig skulle der udvikles passende strategier for at undgå falske oplysninger eller endog fuldstændig afvisning af respondenternes deltagelse.[24]

I forbindelse med den indledte retssag blev der i maj 2019 fremlagt dokumenter, hvoraf det fremgik, at den planlagte angivelse af nationalitet, der indgik i en politisk motiveret omlægning af distrikterne (såkaldt gerrymandering, var til fordel for Republikanere. Operation REDMAP blev ledet af den i 2018 afdøde republikaner Thomas Hofeller,[25] der havde begrundet den indbyggede nationalitetsangivelse med håndhævelsen af "Voting Rights Act".[25] Ved en subpoena (stævning) blev justitsministeriet anmodet om at fremlægge yderligere materiale vedrørende indledningen af spørgsmålet. Den kontrollerede også, om Wilbur Ross eller den amerikanske justitsminister William Barr havde overtrådt nogen love. Den 12. juni 2019 erklærede administrationen under præsident Trump, at dele af dokumenterne ikke kunne bruges på grund af fortrolighed.[26] Komiteen United States House Committee on Oversight and Reform udtrykte efterfølgende sin tillid til Wilbur Ross og William Barr.[27]

Forhandlingerne ved New Yorks føderale distriktsdomstol og Højesteret

[redigér | rediger kildetekst]

Et søgsmål blev imidlertid anlagt af justitsminister Barbara Underwood ved United States District Court´s distriktsdomstol i New York med yderligere tilslutning fra 17 andre delstater, 15 byer og adskillige menneskerettighedsgrupper. Under undersøgelsen kom det frem, at Wilbur Ross før marts 2018 havde holdt samtaler om nationalitetsspørgsmålet med den republikanske aktivist Steve Bannon, hvilket modbeviste Ross' tidligere vidneudsagn foran Kongressen. Dette fik dommer Jesse M. Furman til, i optakten til retssagens start november 2018, at bede Ross om en redegørelse for sin tilføjelse af nationalitetsspørgsmålet.[28]

Trump-administrationen appellerede derefter til USA's højesteret med en anmodning om at udsætte retssagen og undersøgelsen af Wilbur Ross' rolle i udformningen af nationalitetsspørgsmålet. Retten besluttede dog, at processen skulle gennemføres som planlagt, men at Ross ikke kunne afkræves at vidne under ed, før selve retssagen var blevet indledt.[29]

Dommer Furman afgjorde i januar 2019, at tilføjelsen af et statsborgerskabsspørgsmål til folketællingen i 2020 var ulovlig og skulle udgå, selvom det dog ikke var i strid med selve forfatningen.[30] Justitsministeriet udstedte derefter en domstolsprøvelse, hvori det anmodede Højesteret om at behandle afgørelsen direkte uden om Court of Appeals som 2. instans. Beslutningen skulle træffes senest ved udgangen af juni 2019, da trykningen af formularerne begyndte den 1. juli. Den 15. februar erklærede retten sig "domstols-egnet" i spørgsmålet om søgsmålskompetence, og retsmødet fandt efterfølgende sted den 23. april 2019.[31][32] Den 27. juni traf højesteretten sin endelige afgørelse og afviste definitivt anmodningen om at få spørgsmålet med i folketællingen.[33]

Høring ved den føderale distriktsdomstol i Californien

[redigér | rediger kildetekst]

Den anden retssag blev behandlet af dommer Richard Seeborg ved den føderale distriktsdomstol for Californiens nordlige distrikt, og ligesom Furman i New York konkluderede han, at nationalitetsspørgsmålet var i strid med den amerikanske forfatning, hvorefter en retskendelse blev udstedt, der forbød brugen af det.[23][34] Regeringen appellerede dette til appelretten for det 9. distrikt med en planlagt høring den 10. juli 2019.

Nationalitetsspørgsmålet sendes til høring ved Marylands føderale distriktsdomstol

[redigér | rediger kildetekst]

Endnu en retssag med samme spørgsmål som søgsmål, blev anlagt af flere grupper ved distriktsdomstolen i Maryland og behandlet af dommer George J. Hazel. Efter sin afgørelse om, at nationalitetsspørgsmålet var i strid med forfatningen, appellerede regeringen til appelretten i det 4. distrikt,[23] men da afsløringerne om Hofeller samtidig blev offentliggjort, sendte appelretten sagen tilbage til distriktsdomstolen.[35] Formålet var at undersøge, om der kunne fastslås en diskriminerende hensigt som følge af de ændrede beviser. I så fald ville dommer Hazel kunne udstede et påbud om, at spørgsmålet ikke skulle medtages i folketællingen, uanset den igangværende højesteretssag.[36]

Det videre forløb

[redigér | rediger kildetekst]

Efter højesterets afgørelse erklærede Donald Trump, at regeringen ville udskyde folketællingen så længe som muligt, indtil det juridiske spørgsmål var løst.[37] Justitsministeriet erklærede afsluttende den 2. juli 2019, at spørgsmålet om nationalitet ikke ville fremgå af folketællingen, og handelsministeriet påbegyndte efterfølgende en trykning af folketællingsskemaerne.[38] Den næste dag bekræftede Trump dog, at han ville fortsætte med at forfølge sagen. Justitsministeriet meddelte straks, at det var blevet instrueret i at søge efter en lovlig måde at imødekomme spørgsmålet om nationalitet i folketællingen.[39][40] Som svar på en ordre fra dommer Hazel bekræftede justitsministeriet den 5. juli 2019, at det ville søge en mulig vej at tilføje statsborgerskabsspørgsmålet på, selvom det på det tidspunkt ikke vidste, hvilken vej det ville tage. Med ordren gav Hazel regeringen juridisk mulighed for at gå videre med nationalitetsspørgsmålet, og samtidig kunne han påbegynde fastlæggelsen af en tidsplan i samarbejde med dommer Furman fra retten i New York for at granske yderligere procedurer i forbindelse med New York- og Maryland-retssagerne.[40][41] Den 7. juli meddelte justitsministeriet, at det havde til hensigt at udskifte hele sit juridiske team, der arbejdede på sagen,[42] men Furman tillod kun justitsministeriet at afskedige to af sine elleve advokater, idet han skrev i afvisningen den 9. juli, at justitsministeriet "ikke havde givet nogen grunde, endsige 'tilfredsstillende grunde' til udskiftning af advokater".[43][44] Furman påpegede, at sagen allerede havde overskredet ministeriets egen tidligere anmodede frist den 1. juli, og at advokatudskiftning ville forårsage yderligere forsinkelser.[45][43]

Præsident Trump pålagde afsluttende (11. juli 2019) handelsministeriet at indhente data om befolkningens nationalitet gennem andre føderale agenturer.[46] Ifølge præsidenten ville regeringen fortsætte sine bestræbelser på at finde ud af befolkningens nationalitet, idet Trump-administrationen vurderede, at andre føderale agenturer bedre var i stand til at angive nøjagtige nationalitetsresultater, end gennem den anlagte folketælling.[47] En talsmand fra justitsministeriet sagde straks, at regeringen ville informere domstolene om, at den ikke længere forfulgte målet om at bede om statsborgerskab i folketællingen i 2020.[47]

Befolkningsændring efter delstat mellem 2010 og 2020

Ifølge folketællingen boede der pr. 1. april 2020 331.449.281 mennesker i USA, en stigning på 7,4 procent (eller 22.703.743) sammenlignet med folketællingen fra 2010. Delstaten Utah oplevede den største vækst med 18,4 procent, mens West Virginia havde den største tilbagegang med 3,2 procent, den eneste delstat udover Mississippi og Illinois der gik tilbage i indbyggertal.

Delstaterne efter befolkning

[redigér | rediger kildetekst]

USA's delstater efter befolkning i 2020.[48]

Rangering Delstater (samt District of Columbia) Indbyggertal Stigning i forhold til
2010
1 Californien 39.538.223 +6,1 %
2 Texas 29.145.505 +15,9 %
3 Florida 21.538.187 +14,6 %
4 New York (delstat) 20.201.249 +4,3 %
5 Pennsylvania 13.002.700 +2,4 %
6 Illinois 12.812.508 −0,1 %
7 Ohio 11.799.448 +2,3 %
8 Georgia 10.711.908 +10,6 %
9 North Carolina 10.439.388 +9,5 %
10 Michigan 10.077.331 +2,0 %
11 New Jersey 9.288.994 +5,7 %
12 Virginia 8.631.393 +7,9 %
13 Washington (delstat) 7.705.281 +14,6 %
14 Arizona 7.151.502 +11,9 %
15 Massachusetts 7.029.917 +7,4 %
16 Tennessee 6.910.840 +8,9 %
17 Indiana 6.785.528 +4,6 %
18 Maryland 6.177.224 +7,0 %
19 Missouri 6.154.913 +2,8 %
20 Wisconsin 5.893.718 +3,6 %
21 Colorado 5.773.714 +7,6 %
22 Minnesota 5.706.494 +7,8 %
23 South Carolina 5.118.425 +10,7 %
24 Alabama 5.024.279 +5,1 %
25 Louisiana 4.657.757 +2,7 %
26 Kentucky 4.505.836 +3,8 %
27 Oregon 4.237.256 +10,6 %
28 Oklahoma 3.959.353 +5,5 %
29 Connecticut 3.605.944 +0,9 %
30 Utah 3.271.616 +18,4 %
31 Iowa 3.190.369 +4,7 %
32 Nevada 3.104.614 +15,0 %
33 Arkansas 3.011.524 +3,3 %
34 Mississippi 2.961.279 −0,2 %
35 Kansas 2.937.880 +3,0 %
36 New Mexico 2.117.522 +2,8 %
37 Nebraska 1.961.504 +7,4 %
38 Idaho 1.839.106 +17,3 %
39 West Virginia 1.793.716 −3,2 %
40 Hawaii 1.455.271 +7,0 %
41 New Hampshire 1.377.529 +4,6 %
42 Maine 1.362.359 +2,6 %
43 Rhode Island 1.097.379 +4,3 %
44 Montana 1.084.225 +9,6 %
45 Delaware 989.948 +10,3 %
46 South Dakota 886.667 +8,9 %
47 North Dakota 779.094 +15,8 %
48 Alaska 733.391 +3,3 %
District of Columbia (det administrative område omkring hovedstaden Washington D.C.) 689.545 +14,6 %
49 Vermont 643.077 +2,8 %
50 Wyoming 576.851 +2,4 %
Hele USA 331.449.281 +7,4 %

Mest folkerige byer

[redigér | rediger kildetekst]
Befolkningsændring mellem 2010 og 2020 angivet efter by ekskl. forstæder

USA's 50 mest folkerige byer uden forstæder angivet efter befolkning i 2020:

Rangering Navn Delstater (samt District of Columbia) Indbyggertal
1. New York City New York (delstat) 8.804.190
2. Los Angeles Californien 3.898.747
3. Chicago Illinois 2.746.388
4. Houston Texas 2.304.580
5. Phoenix Arizona 1.608.139
6. Philadelphia Pennsylvania 1.603.797
7. San Antonio Texas 1.434.625
8. San Diego Californien 1.386.932
9. Dallas Texas 1.304.379
10. San Jose Californien 1.013.240
11. Austin Texas 961.855
12. Jacksonville Florida 949.611
13. Fort Worth Texas 918.915
14. Columbus Ohio 905.748
15. Indianapolis Indiana 887.642
16. Charlotte North Carolina 874.579
17. San Francisco Californien 873.965
18. Seattle Washington (delstat) 737.015
19. Denver Colorado 715.522
20. Washington, D.C. District of Columbia 689.545
21. Nashville Tennessee 689.447
22. Oklahoma City Oklahoma 681.054
23. El Paso Texas 678.815
24. Boston Massachusetts 675.647
25. Portland Oregon 652.503
26. Las Vegas Nevada 641.903
27. Detroit Michigan 639.111
28. Memphis Tennessee 633.104
29. Louisville Kentucky 633.045
30. Baltimore Maryland 585.708
31. Milwaukee Wisconsin 577.222
32. Albuquerque New Mexico 564.559
33. Tucson Arizona 542.629
34. Fresno Californien 542.107
35. Sacramento Californien 524.943
36. Kansas City Missouri 508.090
37. Mesa Arizona 504.258
38. Atlanta Georgia 498.715
39. Omaha Nebraska 486.051
40. Colorado Springs Colorado 478.961
41. Raleigh North Carolina 467.665
42. Long Beach Californien 466.742
43. Virginia Beach Virginia 459.470
44. Miami Florida 442.241
45. Oakland Californien 440.646
46. Minneapolis Minnesota 429.954
47. Tulsa Oklahoma 413.066
48. Bakersfield Californien 403.455
49. Wichita Kansas 397.532
50. Arlington Texas 394.266

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ https://www.census.gov/programs-surveys/decennial-census/decade/2020/planning-management/release/timeline.html
  2. ^ "Interactive Timeline". About the 2010 Census. U.S. Census Bureau. 2011. Arkiveret fra originalen 2010-12-20. Hentet 2011-06-17.
  3. ^ https://www.census.gov/data/datasets/time-series/demo/popest/2020s-state-detail.html
  4. ^ https://www.census.gov/data/tables/time-series/demo/popest/2020s-total-cities-and-towns.html
  5. ^ https://www.census.gov/data/tables/time-series/demo/popest/2020s-counties-total.html
  6. ^ https://www.prb.org/resources/continuity-and-change-in-the-u-s-decennial-census/
  7. ^ Bureau, US Census. "Monthly Population Estimates for the United States: April 1, 2010 to December 1, 2020". www.census.gov (engelsk).
  8. ^ PIO, US Census Bureau, Census History Staff,. "The "72-Year Rule" - History - U.S. Census Bureau". Census.gov (engelsk). Hentet 2015-10-26.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link)
  9. ^ "2020 Census Operational Plan v.4.0" (PDF). U.S. Census Bureau. Hentet 2019-08-05.
  10. ^ "Innovative Technologies Ensure a Complete and Accurate Census". U.S. Census Bureau. Hentet 2019-08-05.
  11. ^ Mellnick, Ted; Fischer-Baum, Reuben (2019-04-02). ""What's New for the 2020 Census?"". The Washington Post. Hentet 2019-08-05.
  12. ^ "2020 Census Operational Plan v.4.0" (PDF). U.S. Census Bureau. Hentet 2019-08-05.
  13. ^ https://www.test.census.gov/library/stories/2020/05/four-ways-new-technology-is-revolutionizing-the-2020-census.html
  14. ^ "Trump backs away from census citizenship question, direct agencies to hand over citizenship information to Commerce". CNN. 2019-07-11.
  15. ^ "About the Census Questions". 2020census.gov. U.S. Census Bureau. Arkiveret fra originalen 5. september 2019. Hentet 2019-08-14.
  16. ^ Bureau, US Census. "2020 Census Response Rate Update: 99.98% Complete Nationwide". www.census.gov.
  17. ^ "FACT CHECK: Has Citizenship Been A Standard Census Question?". npr.org.
  18. ^ Wallace, Gregory (2019-07-11). "Here's how the Census Bureau can find out who's a citizen". CNN. Hentet 2019-07-11.
  19. ^ "The 2020 Census Questions Every U.S Household Will Be Asked, Annotated". npr.org (engelsk). Hentet 2018-11-03.
  20. ^ a b "Questions Planned for the 2020 Census and American Community Survey" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2018-03-30.
  21. ^ "Addition of citizenship question to Census draws swift opposition". CBS News. 2018-03-27. Hentet 2018-11-16.
  22. ^ "Citizenship Question Controversy Complicating Census 2020 Work, Bureau Director Says". npr.org (engelsk). Hentet 2018-11-03.
  23. ^ a b c de Vogue, Ariane; Hartfield, Elizabeth (2019-04-05). "Third federal judge blocks census citizenship question". CNN. Hentet 2019-04-05.
  24. ^ Lo Wang, Hansi (2019-06-13). "As Legal Battle Persists, Census Citizenship Question Is Put To The Test". npr.org. Hentet 2019-07-02.
  25. ^ a b Wines, Michael (2019-05-30). "Deceased G.O.P. Strategist's Hard Drives Reveal New Details on the Census Citizenship Question". The New York Times. Hentet 2019-05-31.
  26. ^ Foran, Clare; Fox, Lauren (2019-06-12). "Trump invokes executive privilege ahead of House Oversight contempt vote for Barr, Ross". CNN. Hentet 2019-06-12.
  27. ^ Foran, Clare; Killough, Ashley (2019-07-17). "House votes to hold Barr, Ross in criminal contempt over census dispute". CNN. Hentet 2019-07-17.
  28. ^ "Census citizenship controversy likely to face New York trial". Associated Press. 2018-09-15. Hentet 2018-11-16 – via CBS News.
  29. ^ Hennessy Jr., William (2018-11-02). "Supreme Court refuses Trump administration request to delay trial on 2020 census citizenship question". Associated Press. Hentet 2018-11-16 – via CBS News.
  30. ^ Hartfield, Elizabeth; Wallace, Gregory (2019-01-15). "Federal judge strikes down effort to add citizenship question to Census". CNN. Hentet 2019-01-15.
  31. ^ "Supreme Court will rule on Trump administration's effort to add question on citizenship to 2020 Census". www.msn.com. Hentet 2019-02-15.
  32. ^ "Supreme Court hears arguments on 2020 census citizenship question". www.cbsnews.com (amerikansk engelsk). Hentet 2019-05-29.
  33. ^ Liptak, Adam (2019-06-27). "Supreme Court Leaves Census Question on Citizenship in Doubt" – via NYTimes.com.
  34. ^ Lo Wang, Hanso (2019-03-06). "Second Judge Blocks Trump Administration's Census Citizenship Question Plans". npr.org. Hentet 2019-07-03.
  35. ^ Lo Wong, Hansi (2019-06-19). "Judge's Order Sets Up Potential New Block Against Census Citizenship Question". npr.org. Hentet 2019-06-20.
  36. ^ Thomsen, Jacqueline (2019-06-25). "Appeals court sends census case to lower court to review discrimination claims". The Hill. Hentet 2019-06-25.
  37. ^ Wu, Nicolas; Wolf, Richard (2019-06-27). "Trump says he asked lawyers if census could be delayed after Supreme Court decision on citizenship question". USA Today. Hentet 2019-06-27.
  38. ^ Marimow, Ann E.; Bahrampour, Tara (2019-07-02). "2020 Census will not include citizenship question, DOJ confirms". Washington Post (engelsk).
  39. ^ Wang, Hansi Lo; Kelly, Amita (2019-07-03). "DOJ Still Looking To Add Census Citizenship Question, Official Tells Court". npr.org. Hentet 2019-07-03.
  40. ^ a b Wines, Michael; Haberman, Maggie; Rappeport, Alan (2019-07-03). "Justice Department Reverses Course on Citizenship Question on Census, Citing Trump's Orders". The New York Times. Hentet 2019-07-03.
  41. ^ Wines, Michael (2019-07-05). "Trump Administration Pressing Ahead in Efforts to Add Citizenship Question to Census". The New York Times. Hentet 2019-07-05.
  42. ^ Collins, Kaitlan; Shortell, David; Sullivan, Kate (2019-07-07). "DOJ says new legal team will take over census case". CNN. Hentet 2019-07-07.
  43. ^ a b Polantz, Katelyn (2019-07-09). "Federal judge says DOJ can't swap out its legal team in census case". CNN. Hentet 2019-07-09.
  44. ^ Levine, Sam (2019-07-09). "Judge Blocks DOJ Request To Switch Lawyers In Census Citizenship Case". HuffPost (engelsk). Hentet 2019-07-10.
  45. ^ Thomsen, Jacqueline (2019-07-09). "Judge rejects Justice Dept request to pull lawyers from census case". The Hill. Hentet 2019-07-09.
  46. ^ "Trump backs away from census citizenship question, direct agencies to hand over citizenship information to Commerce". No. July 11, 2019. CNN. Hentet 2019-07-11.
  47. ^ a b Re, Gregg (2019-07-11). "Trump, 'not backing down' in effort to count citizens amid census fight, announces executive order". Fox News. Hentet 2019-07-11.
  48. ^ https://www.census.gov/data/tables/2020/dec/2020-apportionment-data.html