US Open-mesterskabet i herresingle

US Open-mesterskabet i herresingle
	Bill Tilden vandt syv titler i 1920'erne.
Arrangement
Grundlagt	1881
Arrangør	United States Tennis Association (USTA)
Spillested	Newport Casino (1881-1914); West Side Tennis Club (1915-20, 1924-77); Germantown Cricket Club (1921-23); USTA Billie Jean King National Tennis Center (1978-nu)
Værtsby	Newport (1881-1914); New York City (1915-20, 1924-nu); Philadelphia (1921-23)
Underlag	Græs (1881-1974); Grus (1975-77); Hardcourt; - DecoTurf (1978-2019); - Laykold (2020-nu)
Præmiesum	US$ 23.222.000 (2019)
ATP Tour
Kategori	Grand slam
	Senest opdateret: 9. september 2019

Herresinglemesterskabet ved US Open i tennis er afviklet hvert år siden 1881. De første mange år til og med 1967 under navnet US National Championships, hvor mesterskabet var forbeholdt amatører. Siden 1968 har turneringen været åben, så både professionelle og amatører kan deltage. Siden 1925 har mesterskabet haft status som grand slam-turnering, og siden 1987 har det været afviklet som årets sidste grand slam-turnering.^[1]

Vinderen af mesterskabet modtager en kopi af trofæet i fuld størrelse med hans navn indgraveret.^[2] I 2017 modtog vinderen desuden en pengepræmie på $ 3.700.000.^[3] Til og med 2016 var der endvidere en bonuspræmie på $ 1.000.000, hvis mesteren også havde besat førstepladsen i US Open Series.^[4]

I amatøræraen deler Richard Sears (1881−1887), William Larned (1901−1902, 1907−1911) og Bill Tilden (1920−1925, 1929) rekorden for flest mesterskaber med 7 sejre hver. Fire af Sears' og alle Larneds sejre blev imidlertid vundet, mens formatet med udfordringsrunden var i brug, så de vandt kun turneringen hhv. 3 og 2 gange, hvor de havde spillet sig gennem hele deltagerfeltet. Sears er også indehaver af rekorden for flest titler i træk, idet han vandt alle sine syv titler i turneringens første syv udgaver fra 1881 til 1887. Efter tiden med udfordringsrunder er rekorden seks titler i træk, og den er sat af Bill Tilden (1920−1925).^[1]

Siden mesterskabet i 1968 blev åbent for professionelle spillere, har tre spillere vundet turneringen fem gange: Jimmy Connors (1974, 1976, 1978, 1982 og 1983), Pete Sampras (1990, 1993, 1995, 1996 og 2002) og Roger Federer (2004−2008), og Federer har rekoreden for flest titler i træk i den åbne æra: 5.^[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet er tidligere blevet spillet i Newport (1881−1914) og Philadelphia (1921-1923), men i perioden 1915−1920 og siden 1924 er det blevet spillet i New York City. Siden 1978 spilles turneringen i USTA Billie Jean King National Tennis Center.^[5] Den første turnering i 1881 var forbeholdt medlemmer af klubber under United States National Lawn Tennis Association (USNLTA), men allerede året efter blev mesterskabet åbnet for udenlandske spillere.^[6]

Retningslinjerne for afviklingen af mesterskabet har udviklet sig gennem tiden. Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år, hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888, 1893, 1898, 1901, 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i forbindelse med mesterskabet i 1912.^[7]

Fra 1881 til 1885 blev udfordringsrunden og all comers-finalen spillet bedst af fem sæt, men alle andre kampe i all comers-turneringen blev spillet bedst af tre sæt. Fra og med mesterskabet i 1886 blev formatet med bedst af fem sæt indført i alle kampe. Kampformatet med bedst af tre sæt er siden da tre gange blevet genindført midlertidigt i turneringens første runder: i 1917, i 1943-45 og i 1975-78.^[7] Indtil 1884 blev sættene vundet af den spiller, der først vandt seks partier i all comers-turneringen til og med semifinalerne, men i all comers-finalen og udfordringsrunden skulle sættene vindes med mindst to partier. Sidstnævnte format blev indført for alle kampe i 1884 og eksisterede til og med 1969.^[7] I 1970 indførtes tie-break som afgørelse i alle sæt, først i sudden death-versionen med bedst af ni point, men siden 1975 i sit nuværende format.^[7]^[8]^[9] US Open er den eneste grand slam-turnering med tie-break i femte sæt, hvilket i øvrigt aldrig er forekommet i finalen.^[10]

Underlaget, der spilles på, er blevet ændret to gange. Fra 1881 til 1974 blev mesterskabet spillet på græsbaner. Derefter fulgte en kort periode på tre år, hvor man spillede på grusbaner af typen Har-Tru, inden hardcourt blev indført ved flytningen til USTA National Tennis Center i 1978.^[11] Den eneste spiller, der har vundet mesterskabet på alle tre underlag, er Jimmy Connors.

Finaler[redigér | rediger kildetekst]

Richard Sears vandt de syv første mesterskaber i 1881-1887.

Oliver Campbell vandt tre mesterskaber i træk fra 1890 til 1892.

Robert Wrenn vandt fire titler i 1890'erne.

Malcolm Whitman sikrede sig titlen tre år i træk fra 1898 til 1900.

William Larned vandt syv mesterskaber i perioden fra 1901 til 1911.

Bill Tilden vandt mesterskabet syv gange i 1920'erne, inden han blev professionel.

Fred Perry blev den første britiske vinder, og han vandt titlen tre gange i alt i 1930'erne.

Jimmy Connors vandt US Open-titlen fem gange.

John McEnroe vandt fire af sine syv grand slam-titler i sin hjemby, New York City.

Ivan Lendl vandt turneringen tre år i træk fra 1985 til 1987.

Pete Sampras vandt mesterskabet fem gange.

Roger Federer har som den eneste i den åbne æra vundet titlen fem år i træk.

Rafael Nadal vandt mesterskabet i 2010, 2013, 2017 og 2019.

Novak Djokovic er den seneste spiller, der har vundet mesterskabet tre gange.

Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år, hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888, 1893, 1898, 1901, 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. I nedenstående tabel angives resultatet af den kamp, der afgjorde mesterskabet, dvs. resultatet af all comers-finalen, hvis udfordringsrunden ikke blev spillet.

År	Mester	Finalist	Finaleresultat
Herresinglefinaler i US National Championships 1881−1967
1881	Richard Sears (1)	William Glyn	6−0, 6−3, 6−2
1882	Richard Sears (2)	Clarence Clark	6−1, 6−4, 6−0
1883	Richard Sears (3)	James Dwight	6−2, 6−0, 9−7
1884	Richard Sears (4)	Howard Taylor	6−0, 1−6, 6−0, 6−2
1885	Richard Sears (5)	Godfrey Brinley	6−3, 4−6, 6−0, 6−3
1886	Richard Sears (6)	Robert Livingston Beeckman	4−6, 6−1, 6−3, 6−4
1887	Richard Sears (7)	Henry Slocum Jr.	6−1, 6−3, 6−2
1888	Henry Slocum Jr. (1)	Howard Taylor	6−4, 6−1, 6−0
1889	Henry Slocum Jr. (2)	Quincy Shaw	6−3, 6−1, 4−6, 6−2
1890	Oliver Campbell (1)	Henry Slocum Jr.	6−2, 4−6, 6−3, 6−1
1891	Oliver Campbell (2)	Clarence Hobart	2−6, 7−5, 7−9, 6−1, 6−2
1892	Oliver Campbell (3)	Frederick Hovey	7−5, 3−6, 6−3, 7−5
1893	Robert Wrenn (1)	Frederick Hovey	6−4, 3−6, 6−4, 6−4
1894	Robert Wrenn (2)	Manliffe Goodbody	6−8, 6−1, 6−4, 6−4
1895	Frederick Hovey (1)	Robert Wrenn	6−3, 6−2, 6−4
1896	Robert Wrenn (3)	Frederick Hovey	7−5, 3−6, 6−0, 1−6, 6−1
1897	Robert Wrenn (4)	Wilberforce Eaves	4−6, 8−6, 6−3, 2−6, 6−2
1898	Malcolm Whitman (1)	Dwight F. Davis	3−6, 6−2, 6−2, 6−1
1899	Malcolm Whitman (2)	Jahial Parmly Paret	6−1, 6−2, 3−6, 7−5
1900	Malcolm Whitman (3)	William Larned	6−4, 1−6, 6−2, 6−2
1901	William Larned (1)	Beals Wright	6−2, 6−8, 6−4, 6−4
1902	William Larned (2)	Reginald Doherty	4−6, 6−2, 6−4, 8−6
1903	Laurence Doherty (1)	William Larned	6−0, 6−3, 10−8
1904	Holcombe Ward (1)	William Clothier	10−8, 6−4, 9−7
1905	Beals Wright (1)	Holcombe Ward	6−2, 6−1, 11−9
1906	William Clothier (1)	Beals Wright	6−3, 6−0, 6−4
1907	William Larned (3)	Robert LeRoy	6−2, 6−2, 6−4
1908	William Larned (4)	Beals Wright	6−1, 6−2, 8−6
1909	William Larned (5)	William Clothier	6−1, 6−2, 5−7, 1−6, 6−1
1910	William Larned (6)	Tom Bundy	6−1, 5−7, 6−0, 6−8, 6−1
1911	William Larned (7)	Maurice McLoughlin	6−4, 6−4, 6−2
1912	Maurice McLoughlin (1)	Wallace F. Johnson	3−6, 2−6, 6−2, 6−4, 6−2
1913	Maurice McLoughlin (2)	R. Norris Williams	6−4, 5−7, 6−3, 6−1
1914	R. Norris Williams (1)	Maurice McLoughlin	6−3, 8−6, 10−8
1915	Bill Johnston (1)	Maurice McLoughlin	1−6, 6−0, 7−5, 10−8
1916	R. Norris Williams (2)	Bill Johnston	4−6, 6−4, 0−6, 6−2, 6−4
1917	Robert Lindley Murray (1)	Nathaniel Niles	5−7, 8−6, 6−3, 6−3
1918	Robert Lindley Murray (2)	Bill Tilden	6−3, 6−1, 7−5
1919	Bill Johnston (2)	Bill Tilden	6−4, 6−4, 6−3
1920	Bill Tilden (1)	Bill Johnston	6−1, 1−6, 7−5, 5−7, 6−3
1921	Bill Tilden (2)	Wallace F. Johnson	6−1, 6−3, 6−1
1922	Bill Tilden (3)	Bill Johnston	4−6, 3−6, 6−2, 6−3, 6−4
1923	Bill Tilden (4)	Bill Johnston	6−4, 6−1, 6−4
1924	Bill Tilden (5)	Bill Johnston	6−1, 9−7, 6−2
1925	Bill Tilden (6)	Bill Johnston	4−6, 11−9, 6−3, 4−6, 6−3
1926	René Lacoste (1)	Jean Borotra	6−4, 6−0, 6−4
1927	René Lacoste (2)	Bill Tilden	11−9, 6−3, 11−9
1928	Henri Cochet (1)	Francis Hunter	4−6, 6−4, 3−6, 7−5, 6−3
1929	Bill Tilden (7)	Francis Hunter	3−6, 6−3, 4−6, 6−2, 6−4
1930	John Doeg (1)	Frank Shields	10−8, 1−6, 6−4, 16−14
1931	Ellsworth Vines (1)	George Lott	7−9, 6−3, 9−7, 7−5
1932	Ellsworth Vines (2)	Henri Cochet	6−4, 6−4, 6−4
1933	Fred Perry (1)	Jack Crawford	6−3, 11−13, 4−6, 6−0, 6−1
1934	Fred Perry (2)	Wilmer Allison	6−4, 6−3, 3−6, 1−6, 8−6
1935	Wilmer Allison (1)	Sidney Wood	6−2, 6−2, 6−3
1936	Fred Perry (3)	Don Budge	2−6, 6−2, 8−6, 1−6, 10−8
1937	Don Budge (1)	Gottfried von Cramm	6−1, 7−9, 6−1, 3−6, 6−1
1938	Don Budge (2)	Gene Mako	6−3, 6−8, 6−2, 6−1
1939	Bobby Riggs (1)	Welby Van Horn	6−4, 6−2, 6−4
1940	Don McNeill (1)	Bobby Riggs	4−6, 6−8, 6−3, 6−3, 7−5
1941	Bobby Riggs (2)	Frank Kovacs	5−7, 6−1, 6−3, 6−3
1942	Ted Schroeder (1)	Frank Parker	8−6, 7−5, 3−6, 4−6, 6−2
1943	Joe Hunt (1)	Jack Kramer	6−3, 6−8, 10−8, 6−0
1944	Frank Parker (1)	Bill Talbert	6−4, 3−6, 6−3, 6−3
1945	Frank Parker (2)	Bill Talbert	14−12, 6−1, 6−2
1946	Jack Kramer (1)	Tom Brown	9−7, 6−3, 6−0
1947	Jack Kramer (1)	Frank Parker	4−6, 2−6, 6−1, 6−0, 6−3
1948	Pancho Gonzales (1)	Eric Sturgess	6−2, 6−3, 14−12
1949	Pancho Gonzales (2)	Ted Schroeder	16−18, 2−6, 6−1, 6−2, 6−4
1950	Art Larsen (1)	Herbert Flam	6−3, 4−6, 5−7, 6−4, 6−3
1951	Frank Sedgman (1)	Vic Seixas	6−4, 6−1, 6−1
1952	Frank Sedgman (2)	Gardnar Mulloy	6−1, 6−2, 6−3
1953	Tony Trabert (1)	Vic Seixas	6−3, 6−2, 6−3
1954	Vic Seixas (1)	Rex Hartwig	3−6, 6−2, 6−4, 6−4
1955	Tony Trabert (2)	Ken Rosewall	9−7, 6−3, 6−3
1956	Ken Rosewall (1)	Lew Hoad	4−6, 6−2, 6−3, 6−3
1957	Malcolm Anderson (1)	Ashley Cooper	10−8, 7−5, 6−4
1958	Ashley Cooper (1)	Malcolm Anderson	6−2, 3−6, 4−6, 10−8, 8−6
1959	Neale Fraser (1)	Alex Olmedo	6−3, 5−7, 6−2, 6−4
1960	Neale Fraser (2)	Rod Laver	6−4, 6−4, 9−7
1961	Roy Emerson (1)	Rod Laver	7−5, 6−3, 6−2
1962	Rod Laver (1)	Roy Emerson	6−2, 6−4, 5−7, 6−4
1963	Rafael Osuna (1)	Frank Froehling	7−5, 6−4, 6−2
1964	Roy Emerson (2)	Fred Stolle	6−4, 6−2, 6−4
1965	Manuel Santana (1)	Cliff Drysdale	6−2, 7−9, 7−5, 6−1
1966	Fred Stolle (1)	John Newcombe	4−6, 12−10, 6−3, 6−4
1967	John Newcombe (1)	Clark Graebner	6−4, 6−4, 8−6
Herresinglefinaler i US Open fra 1968
År	Mester	Finalist	Finaleresultat
1968	Arthur Ashe (1)	Tom Okker	14−12, 5−7, 6−3, 3−6, 6−3
1969	Rod Laver (2)	Tony Roche	7−9, 6−1, 6−2, 6−2
1970	Ken Rosewall (2)	Tony Roche	2−6, 6−4, 7−6⁽⁵⁻²⁾, 6−3
1971	Stan Smith (1)	Jan Kodeš	3−6, 6−3, 6−2, 7−6⁽⁵⁻³⁾
1972	Ilie Năstase (1)	Arthur Ashe	3−6, 6−3, 6−7⁽¹⁻⁵⁾, 6−4, 6−3
1973	John Newcombe (2)	Jan Kodeš	6−4, 1−6, 4−6, 6−2, 6−3
1974	Jimmy Connors (1)	Ken Rosewall	6−1, 6−0, 6−1
1975	Manuel Orantes (1)	Jimmy Connors	6−4, 6−3, 6−3
1976	Jimmy Connors (2)	Björn Borg	6−4, 3−6, 7−6⁽¹¹⁻⁹⁾, 6−4
1977	Guillermo Vilas (1)	Jimmy Connors	2−6, 6−3, 7−6⁽⁷⁻⁴⁾, 6−0
1978	Jimmy Connors (3)	Björn Borg	6−4, 6−2, 6−2
1979	John McEnroe (1)	Vitas Gerulaitis	7−5, 6−3, 6−3
1980	John McEnroe (2)	Björn Borg	7−6⁽⁷⁻⁴⁾, 6−1, 6−7⁽⁵⁻⁷⁾, 5−7, 6−4
1981	John McEnroe (3)	Björn Borg	4−6, 6−2, 6−4, 6−3
1982	Jimmy Connors (4)	Ivan Lendl	6−3, 6−2, 4−6, 6−4
1983	Jimmy Connors (5)	Ivan Lendl	6−3, 6−7⁽²⁻⁷⁾, 7−5, 6−0
1984	John McEnroe (4)	Ivan Lendl	6−3, 6−4, 6−1
1985	Ivan Lendl (1)	John McEnroe	7−6⁽⁷⁻¹⁾, 6−3, 6−4
1986	Ivan Lendl (2)	Miloslav Mečíř	6−4, 6−2, 6−0
1987	Ivan Lendl (3)	Mats Wilander	6−7⁽⁷⁻⁹⁾, 6−0, 7−6⁽⁷⁻⁴⁾, 6−4
1988	Mats Wilander (1)	Ivan Lendl	6−4, 4−6, 6−3, 5−7, 6−4
1989	Boris Becker (1)	Ivan Lendl	7−6⁽⁷⁻²⁾, 1−6, 6−3, 7−6⁽⁷⁻⁴⁾
1990	Pete Sampras (1)	Andre Agassi	6−4, 6−3, 6−2
1991	Stefan Edberg (1)	Jim Courier	6−2, 6−4, 6−0
1992	Stefan Edberg (2)	Pete Sampras	3−6, 6−4, 7−6⁽⁷⁻⁵⁾, 6−2
1993	Pete Sampras (2)	Cédric Pioline	6−4, 6−4, 6−3
1994	Andre Agassi (1)	Michael Stich	6−1, 7−6⁽⁷⁻⁵⁾, 7−5
1995	Pete Sampras (3)	Andre Agassi	6−4, 6−3, 4−6, 7−5
1996	Pete Sampras (4)	Michael Chang	6−1, 6−4, 7−6⁽⁷⁻³⁾
1997	Patrick Rafter (1)	Greg Rusedski	6−3, 6−2, 4−6, 7−5
1998	Patrick Rafter (2)	Mark Philippoussis	6−3, 3−6, 6−2, 6−0
1999	Andre Agassi (2)	Todd Martin	6−4, 6−7⁽⁵⁻⁷⁾, 6−7⁽²⁻⁷⁾, 6−3, 6−2
2000	Marat Safin (1)	Pete Sampras	6−4, 6−3, 6−3
2001	Lleyton Hewitt (1)	Pete Sampras	7−6⁽⁷⁻⁴⁾, 6−1, 6−1
2002	Pete Sampras (5)	Andre Agassi	6−3, 6−4, 5−7, 6−4
2003	Andy Roddick (1)	Juan Carlos Ferrero	6−3, 7−6⁽⁷⁻²⁾, 6−3
2004	Roger Federer (1)	Lleyton Hewitt	6−0, 7−6⁽⁷⁻³⁾, 6−0
2005	Roger Federer (2)	Andre Agassi	6−3, 2−6, 7−6⁽⁷⁻¹⁾, 6−1
2006	Roger Federer (3)	Andy Roddick	6−2, 4−6, 7−5, 6−1
2007	Roger Federer (4)	Novak Djokovic	7−6⁽⁷⁻⁴⁾, 7−6⁽⁷⁻²⁾, 6−4
2008	Roger Federer (5)	Andy Murray	6−2, 7−5, 6−2
2009	Juan Martín del Potro (1)	Roger Federer	3−6, 7−6⁽⁷⁻⁵⁾, 4−6, 7−6⁽⁷⁻⁴⁾, 6−2
2010	Rafael Nadal (1)	Novak Djokovic	6−4, 5−7, 6−4, 6−2
2011	Novak Djokovic (1)	Rafael Nadal	6−2, 6−4, 6−7⁽³⁻⁷⁾, 6−1
2012	Andy Murray (1)	Novak Djokovic	7−6^(12−10), 7−5, 2−6, 3−6, 6−2
2013	Rafael Nadal (2)	Novak Djokovic	6−2, 3−6, 6−4, 6−1
2014	Marin Čilić (1)	Kei Nishikori	6−3, 6−3, 6−3
2015	Novak Djokovic (2)	Roger Federer	6−4, 5−7, 6−4, 6−4
2016	Stan Wawrinka (1)	Novak Djokovic	6−7⁽¹⁻⁷⁾, 6−4, 7−5, 6−3
2017	Rafael Nadal (3)	Kevin Anderson	6−3, 6−3, 6−4
2018	Novak Djokovic (3)	Juan Martín del Potro	6−3, 7−6⁽⁷⁻⁴⁾, 6−3
2019	Rafael Nadal (4)	Daniil Medvedev	7−5, 6−3, 5−7, 4−6, 6−4
2020	Dominic Thiem (1)	Alexander Zverev	2−6, 4−6, 6−4, 6−3, 7−6⁽⁸⁻⁶⁾
2021	Daniil Medvedev (1)	Novak Djokovic	6−4, 6−4, 6−4
2022	Carlos Alcaraz (1)	Casper Ruud	6−4, 2−6, 7−6(1), 6−3

Statistik[redigér | rediger kildetekst]

Flest titler[redigér | rediger kildetekst]

*Kun for medlemmer af USNLTA-klubber
Titel forsvaret i udfordringsrunden

Spiller	Antal titler			År
Spiller	Amatøræra	Åben æra	Total	År
William Larned	7	0	7	1901, 1902, 1907, 1908, 1909, 1910, 1911
Richard Sears	7	0	7	1881, 1882, 1883, 1884, 1885, 1886, 1887*
Bill Tilden	7	0	7	1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1929
Jimmy Connors	0	5	5	1974, 1976, 1978, 1982, 1983
Pete Sampras	0	5	5	1990, 1993, 1995, 1996, 2002
Roger Federer	0	5	5	2004, 2005, 2006, 2007, 2008
John McEnroe	0	4	4	1979, 1980, 1981, 1984
Robert Wrenn	4	0	4	1893, 1894, 1896, 1897
Rafael Nadal	0	4	4	2010, 2013, 2017, 2019
Oliver Campbell	3	0	3	1890, 1891, 1892
Novak Djokovic	0	3	3	2011, 2015, 2018
Ivan Lendl	0	3	3	1985, 1986, 1987
Fred Perry	3	0	3	1933, 1934, 1936
Malcolm Whitman	3	0	3	1898, 1899, 1900
Andre Agassi	0	2	2	1994, 1999
Don Budge	2	0	2	1937, 1938
Stefan Edberg	0	2	2	1991, 1992
Roy Emerson	2	0	2	1961, 1964
Neale Fraser	2	0	2	1959, 1960
Pancho Gonzales	2	0	2	1948, 1949
Bill Johnston	2	0	2	1915, 1919
Jack Kramer	2	0	2	1946, 1947
René Lacoste	2	0	2	1926, 1927
Rod Laver	1	1	2	1962, 1969
Maurice McLoughlin	2	0	2	1912, 1913
Lindley Murray	2	0	2	1917, 1918
John Newcombe	1	1	2	1967, 1973
Frank Parker	2	0	2	1944, 1945
Patrick Rafter	0	2	2	1997, 1998
Bobby Riggs	2	0	2	1939, 1941
Ken Rosewall	1	1	2	1956, 1970
Frank Sedgman	2	0	2	1951, 1952
Henry Slocum Jr.	2	0	2	1888, 1889
Tony Trabert	2	0	2	1953, 1955
Ellsworth Vines	2	0	2	1931, 1932
R. Norris Williams	2	0	2	1914, 1916

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

^ ^a ^b ^c "History > Men's Singles Championships". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 9. juni 2009. Hentet 2009-06-27.
^ Fendrich, Howard (2008-10-09). "Federer feels 'much better ... than I ever have'". USA Today. Associated Press (AP). Hentet 2009-06-24.
^ "2014 Prize Money". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Hentet 2015-08-04.
^ "Olympus US Open Series at a glance". usopenseries.com. United States Tennis Association. 2009-05-26. Hentet 2009-06-27.
^ "US National/US Open Championships" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. august 2011. Hentet 2009-06-27.
^ "History of the U.S. National Championships/US Open". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 4. juli 2009. Hentet 2009-06-08.
^ ^a ^b ^c ^d Axthelm, Pete; Talbert, William F. (1967). Tennis observed: The USLTA men's singles champions, 1881−1966. Barre Publishers.
^ "History > Year-by-Year History". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 8. juli 2009. Hentet 2009-06-27.
^ "Breaking with tradition". The Age. The Age Company Ltd. 2004-01-25. Hentet 2009-07-27.
^ "Haas advocates 5th-set tiebreak". ESPN.com. ESPN. 2009-06-27. Hentet 2009-09-25.
^ Adams, Susan B. (1998-08-30). "The U.S. Open: A Celebration − A Retrospective: The Men; Twin Pillars of Fire and Ice". The New York Times. The New York Times Company. Hentet 2009-07-14.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Andre US Open-rækker

Andre grand slam-mesterskaber i herresingle

[2008USOFinals-1] "History > Men's Singles Championships". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 9. juni 2009. Hentet 2009-06-27.

[FedererTrophy-2] Fendrich, Howard (2008-10-09). "Federer feels 'much better ... than I ever have'". USA Today. Associated Press (AP). Hentet 2009-06-24.

[2014USOPrizeMoney-3] "2014 Prize Money". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Hentet 2015-08-04.

[USOSeries-4] "Olympus US Open Series at a glance". usopenseries.com. United States Tennis Association. 2009-05-26. Hentet 2009-06-27.

[USTAFinals-5] "US National/US Open Championships" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. august 2011. Hentet 2009-06-27.

[2008USOHistory-6] "History of the U.S. National Championships/US Open". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 4. juli 2009. Hentet 2009-06-08.

[Talbert-7] Axthelm, Pete; Talbert, William F. (1967). Tennis observed: The USLTA men's singles champions, 1881−1966. Barre Publishers.

[2008USOYearbyyear-8] "History > Year-by-Year History". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 8. juli 2009. Hentet 2009-06-27.

[SuddenLingering-9] "Breaking with tradition". The Age. The Age Company Ltd. 2004-01-25. Hentet 2009-07-27.

[10] "Haas advocates 5th-set tiebreak". ESPN.com. ESPN. 2009-06-27. Hentet 2009-09-25.

[Surfaces-11] Adams, Susan B. (1998-08-30). "The U.S. Open: A Celebration − A Retrospective: The Men; Twin Pillars of Fire and Ice". The New York Times. The New York Times Company. Hentet 2009-07-14.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]