Spring til indhold

Uddannelse i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Uddannelse i Danmark er obligatorisk (undervisningspligt) for børn under 15 eller 16 år, selvom det ikke er tvungent at gå i Folkeskole (den offentlige grundskole). Skoleårene op til 15–16-årsalderen kaldes Folkeskole, da al undervisning skal svare til det niveau, der tilbydes her. Omkring 82 % af de unge fortsætter med en videregående uddannelse efter dette.[1]

Statsfinansieret uddannelse er som regel gratis og åben for alle. Danmark har en lang tradition for friskoler, og omkring 15,6 % af alle børn i grundskolen går i private skoler, som støttes gennem et tilskudsbaseret system.[2][3]

Ifølge FN’s Human Development Index fra 2008 (baseret på data fra 2013), har Danmark en uddannelsesindeks på 0,873 – blandt de højeste i verden, efter Australien, Finland og New Zealand.[4]

Læsefærdigheden i Danmark er cirka 99 % for både mænd og kvinder.[5]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Middelalderen

[redigér | rediger kildetekst]

De første skoler i Danmark opstod i middelalderen i kirkeligt regi. Omkring midten af 1100-tallet var Danmarks inddeling i sogne med tilhørende sognekirker fuldført, og der var et permanent behov for at uddanne præster til at udfylde kirkens poster. Derfor opstod det første skolevæsen i Danmark på samme tid, og mange af de grundlæggende begreber indenfor skolevæsenet som rektor, pensum, lektie, klasse, eksamen og selve ordet skole, der alle kommer fra latin (hvor nogle af dem selv var låneord fra græsk), stammer fra den katolske kirkes skolevæsen. Der blev oprettet såkaldte domskoler ved de otte danske domkirker (Lund, Roskilde, Odense, Slesvig, Ribe, Aarhus, Viborg og Børglum) (senere kaldt katedralskoler) og desuden ved de tre kollegiatkirker (kirker, der havde et større præsteskab på linje med domkirkerne) i Vestervig, København samt Dalby i Skåne.[6]:28

Syv af skolerne fra 1100- og 1200-tallet eksisterer stadig i dag (bl.a. Roskilde Katedralskole grundlagt ca. 1020, Ribe Katedralskole grundlagt 13. juni 1145, Viborg Katedralskole grundlagt mellem 1060 og 1100,[7] Aarhus Katedralskole grundlagt 1195 og Odense Katedralskole grundlagt i 1283).

I de følgende århundreder steg behovet for personer med læse-, skrive- og latinkundskaber både i kirken og i den verdslige administration, og der blev derfor også efterhånden åbnet flere skoler i kirkeligt regi, ofte klosterskoler. I de store domkirkebyer som Odense opstod der derfor flere forskellige skoler udover katedralskolen, og også i mindre købstæder blev der grundlagt skoler i løbet af senmiddelalderen. De fleste af disse fortsatte som latinskoler efter Reformationen i 1536, hvor klostrene blev nedlagt.[6]:29-30

Da skolerne i praksis efterhånden ikke udelukkende uddannede eleverne til kirkelige embeder, fik de en bredere samfundsmæssig betydning i middelalderens Danmark. Kirken havde dog fortsat alene ansvaret for undervisningen.[6]:29-31

Efter Reformationen

[redigér | rediger kildetekst]

Efter Reformationen i 1536 blev kirkens skoler overtaget af kongen og videreført som latinskoler. Deres hovedformål var at forberede eleverne på teologistudier gennem undervisning i læsning, skrivning og latin og græsk.

I 1721 blev 240 såkaldte rytterskoler oprettet. Den pietistiske bevægelse i 1700-tallet krævede en vis læsefærdighed og fremmede derfor behovet for almene skoler. Filantropiske tanker fra f.eks. Rousseau bidrog også til udviklingen af en mere bredt tilgængelig skolegang.

I 1809 blev den gamle præsteskole omdannet til en humanistisk embedsmandsskole, med det formål at "fremme ægte menneskelighed" gennem klassiske studier af græsk og romersk kultur kombineret med naturvidenskab og moderne sprog.

I 1800-tallet fik Grundtvig stor indflydelse med sine idéer om inspirerende undervisning og etablering af folkehøjskoler.

I 1855 kom Lov om friskoler og private grundskoler.

I 1871 førte den teknologiske udvikling til en opdeling af latinskolen i en sproglig og en naturvidenskabelig linje, hvilket også blev grundlaget for det senere almene gymnasium frem til 2005.

I 1894 blev Folkeskolen formelt oprettet som den offentlige grundskole, tidligere kendt som almueskolen. I 1903 blev mellemskolen (6.–9. klasse) oprettet som en forberedelse til gymnasiet. Denne blev senere erstattet af realskolen.

I 1975 blev realskolen afskaffet, og Folkeskolen blev et enhedsskoleprincip uden opdeling efter evner.

Undervisningspligt

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Folkeskolen

Folkeskolen dækker hele perioden med undervisningspligt – fra 5–6-årsalderen til 15–16 år – og omfatter børnehaveklasse, grundskole og undervisning på mellemtrin og udskoling.[8]

Grundet reglerne om undervisnings- men ikke skolepligt bliver et mindre antal børn også hjemmeskolet. Der har været en stigning i antallet af hjemmeskolede børn i 2010'erne og 2020'erne, og i skoleåret 2020-2021 modtog 1.238 børn hjemmeunderivnsing.[9]

Ungdomsuddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Ungdomsuddannelser varer normalt 2–4 år og er for unge mellem 15–19 år. De er ikke obligatoriske, men gratis, og der findes både boglige og erhvervsrettede retninger. Den mest almindelige boglige er gymnasiet. Erhvervsuddannelser kombinerer skolegang og praktik. Man har tre forsøg til at gennemføre en ungdomsuddannelse – derefter tilbydes ikke yderligere statsstøtte.

Videregående uddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Videregående uddannelser udbydes på bl.a. universiteter og professionshøjskoler. Kun universiteter tilbyder kandidatuddannelser. Professionshøjskoler kan tilbyde bacheloruddannelser og samarbejde om kandidatniveau (f.eks. journalistik ved Aarhus Universitet i samarbejde med DMJX).[10]

Man kan tage professionsbachelorer (f.eks. til socialrådgiver) på universiteter som Aalborg Universitet.[11]

Erhvervsakademier

[redigér | rediger kildetekst]

Erhvervsakademier tilbyder toårige erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorer samt voksen- og diplomuddannelser.[12]

Maritime uddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Maritime skoler uddanner til handelsskibsfarten og fiskeri.[13]

Professionshøjskoler

[redigér | rediger kildetekst]

Professionshøjskoler tilbyder erhvervsrettede videregående uddannelser, men ikke kandidatniveau.

Arkitektur og kunst

[redigér | rediger kildetekst]

Disse institutioner tilbyder uddannelser inden for billedkunst og anvendt kunst.[14]

Universiteter

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Universiteter i Danmark

Danmarks første universitet, Københavns Universitet, blev grundlagt i 1479. Kiel Universitet i Slesvig-Holsten fulgte i 1665. Efter tabet af Slesvig i 1864 var København eneste universitet frem til Aarhus Universitet blev oprettet i 1928. Danmark har i dag otte universiteter.

Videregående uddannelse er gratis for borgere fra EU og Schweiz.[15] Mange programmer undervises på engelsk.[16]

Studieafgifter og økonomisk støtte

[redigér | rediger kildetekst]

Næsten al uddannelse i Danmark er gratis for:

Statens Uddannelsesstøtte (SU) gives til alle over 18, hvis kriterierne opfyldes. Beløbet i 2025 var ca. 1.100 DKK/måned, hvis man bor hjemme og forældrene har høj indkomst,[17] og op til 7.086 DKK/måned, hvis man bor ude og går på vidergående uddannelse.[18]

Der kan også optages et SU-lån på ca. 3.625 DKK/måned (i 2025) til lav rente.[19]

Akademisk frihed

[redigér | rediger kildetekst]

Wright og Ørberg (2008) vurderede, at "Den danske model forener det værste fra både frihandelsmodellen og den moderniserende stats model for autonomi: universiteterne, deres ledere og forskere gives frihed i form af individuelt ansvar for deres egen økonomiske overlevelse, mens sektoren samtidig er underlagt massiv politisk kontrol. Dette kaldes at "sætte universiteterne fri"."[20]

I 2017 rangerede Danmark som nr. 24 ud af 28 EU-lande i akademisk frihed.[21] I samtlige kategorier (akademisk frihed i lovgivningen; institutionel autonomi i lovgivningen; selvforvaltning i lovgivningen; ansættelsessikkerhed; forfatning og internationale aftaler) lå Danmark under EU-gennemsnittet.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ "S ønsker mindst 12 års skolegang". Arkiveret fra originalen 2012-10-19. Hentet 2007-09-01.
  2. ↑ "Bølge af privatskoler". Klassekampen.no. Hentet 15. december 2017.
  3. ↑ "The Case For School Choice: Denmark". Oldfraser.lexi.net. Arkiveret fra originalen 2012-03-02.
  4. ↑ "Human development indices" (PDF). Human Development Reports. 2008-12-18. Arkiveret fra originalen (PDF) 2008-12-19. Hentet 2010-02-16.
  5. ↑ "The World Factbook — Central Intelligence Agency". Cia.gov. Hentet 15. december 2017.
  6. 1 2 3 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen: Da læreren holdt skole. Tiden før 1780. Dansk Skolehistorie, bind 1, Aarhus Universitetsforlag 2013.
  7. ↑ Den ældste, mindste og dyreste - her er Danmarks rekordskoler[permanent dødt link]. TV 2. Hentet 1/4-2025
  8. ↑ "Folkeskoleloven". Retsinformation.dk. Hentet 15. december 2017.
  9. ↑ Stor stigning i antallet af hjemmeunderviste børn: Hjalte og Trine står selv for dansk og matematik. DR. Hentet 24/3-2025
  10. ↑ "Kandidatuddannelsen i Journalistik". kandidat.au.dk. Arkiveret fra originalen 28. november 2021. Hentet 1. april 2025.
  11. ↑ "Socialrådgiver". www.aau.dk.
  12. ↑ "Business academies". Ufm.dk.
  13. ↑ "Maritime educational institutions". Ufm.dk.
  14. ↑ "Institutions in architecture and art". Ufm.dk.
  15. ↑ Warren, Katie. "Here's what college costs in 28 countries..."
  16. ↑ "Study in Denmark". Studyindenmark.dk.
  17. ↑ Satser for SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser. Statens Uddannelsesstøtte. Hentet 1/4-2025
  18. ↑ Satser for SU til udeboende på videregående uddannelser. Statens Uddannelsesstøtte. Hentet 1/4-2025
  19. ↑ Satser for SU-lån. Statens Uddannelsesstøtte. Hentet 1/4-2025
  20. ↑ Wright, S., and J. Ørberg.2008."Autonomy and Control: Danish University Reform in the Context of Modern Governance."Learning and Teaching: The International Journal of Higher Education in the Social Sciences,1 (1): 27–57.
  21. ↑ Karran et al., 2017. Policy Reviews in Higher Education, 1:2, 209–239.

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bjerg, Jens. "Reflections on Danish Comprehensive Education, 1903-1990." European Journal of Education, 26#2 1991, pp. 133–141. online.
  • Buchardt, Mette. "Pedagogical transformations of "religion" into "culture" in Danish state mass schooling from the 1900s to the 1930s." Paedagogica Historica 49.1 (2013): 126-138 online.
  • Foght, H.W. ed. Comparative education (1918), compares United States, England, Germany, France, Canada, and Denmark online
  • Skovgaard-Petersen, Vagn. "Towards an education policy in Denmark: Danish education planning in the nineteen forties." Scandinavian Journal of History 6.1-4 (1981): 55–76.
  • Skovgaard-Petersen, Vagn. "Forty years of research into the history of education in Denmark." Scandinavian journal of educational research 41.3-4 (1997): 319-331.
  • Stubager, Rune. "The development of the education cleavage: Denmark as a critical case." West European Politics 33.3 (2010): 505–533. Online.
  • Ydesen, Christian. "Educational testing as an accountability measure: Drawing on twentieth-century Danish history of education experiences." Paedagogica Historica 49.5 (2013): 716–733. Online.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Uddannelse_i_Danmark&oldid=12143408"