Udeladelsesprikker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( )
bindestreg ( - ) ( )
citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl.
kolon ( : )
komma ( , )
mellemrum (   )
parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 )
punktum ( . )
semikolon ( ; )
skråstreg ( / )
spørgsmålstegn ( ? )
tankestreg ( ) ( ) ( ) ( )
udeladelsesprikker ( ) ( ... )
udråbstegn ( ! )

Andre typografiske tegn

asterisk ( * )
bundstreg ( _ )
dagger ( † ‡ )
gradtegn ( ° )
lighedstegn ( = )
lodret streg ( | )
mindre end-tegn ( < )
nummertegn ( # )
og-tegn ( & )
omvendt skråstreg ( \ )
primtegn ( )
punkt ( med mere )
snabel-a ( @ )
større end-tegn ( > )
tilde ( ~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks ( ^ )
copyrightmærket ( © )
dollartegn ( $ )
eurosymbol ( )
generisk valutategn ( ¤ )
paragraftegn ( § )
procenttegn ( % )
pundtegn ( £ )
varemærke ( ® ) ()

Udeladelsesprikker () også kaldet ellipse (som tegn) bruges i grammatisk tegnsætning til at indikere udeladelser i citater og uddrag. Det bruges desuden i matematisk notation. Udeladelsesprikkerne er opfundet af inderne. [1]

I uddrag[redigér | redigér wikikode]

Udeladelsesprikker bruges, hvis der er tale om et uddrag fra et citat eller anden reference. Man kan for eksempel ud fra følgende tekst:

Tyskland, hvis økonomi for tiden blomstrer, er et spændende land.

– lave følgende uddrag ved brug af udeladelsesprikker:

Tyskland […] er et spændende land.

Hvor man fjerner den indskudte sætning, der ikke betyder noget for citatet i den kontekst, hvor man vil citere det.

I matematisk notation[redigér | redigér wikikode]

I matematisk notation bruges udeladelsesprikker til at indikere manglende elementer i en liste:

1 + 2 + 3 + \cdots + n

Her er det dog vigtigt, at det naturligt kan gennemskues, hvordan følgen forløber. Man kan for eksempel ikke skrive:

1 + \cdots + n

Da der jo er mange muligheder for at komme fra 1 til n.

Det kan også bruges til åbne lister – for eksempel mængden af nuller i cosinus-funktionen

\left\{\pm\frac{\pi}{2}, \pm\frac{3\pi}{2}, \pm\frac{5\pi}{2}, \cdots \right\}

Det kan også bruges i en matrix som:

\begin{bmatrix}
e_{0,0} & \cdots & e_{i,0} \\
\vdots & \ddots & \vdots \\
e_{0,j} & \cdots & e_{i,j}\end{bmatrix}

I programmering[redigér | redigér wikikode]

I nogle programmeringssprog bruges en variant af udeladelsesprikkerne med 2 punktummer til at indikere liste og intervaller – for eksempel i Ada eller Perl:

foreach (1..100)

Ovenstående instruktion vil i Perl iterere fra heltallene 1 til og med 100.

I andre programmeringssprog bruges udeladelsesprikker til at indikere, at flere variabler, der ikke er angivne, kan bruges til en funktion – for eksempel i C:

void func(const char* str, ...);

Ovenstående angiver, at funktionen func først tager et argument, der skal være en streng og derefter kan tage et valgfrit antal argumenter af valgfrie typer. Således kan den kaldes som:

func("input-streng", 1);
func("input-streng", 1, true);
func("input-streng", "anden streng", 4, 3, 2, 0.1, "tredje streng");

Dog vil de fleste programmeringssprog kræve, at der bruges tre almindelige punktummer – og ikke ét tegn med udeladelsesprikker.

I datalogi[redigér | redigér wikikode]

Udeladelsesprikker kan enten laves som tre på hinanden følgende punktummer uden mellem ( ... ) eller via de i Unicode dertil egnede tegn:

  • Almindelige udeladelsesprikker, U+2026:
  • Lao-udeladelsesprikker, U+0EAF:
  • Mongolske udeladelsesprikker, U+1801:

Til matematisk notation findes:

  • Lodrette udeladelsesprikker, U+22EE:
  • Midterstillede vandrette udeladelsesprikker, U+22EF:
  • Nedefra-og-op diagonalle udeladelsesprikker, U+22F0:
  • Oppefra-og-ned diagonalle udeladelsesprikker, U+22F1:

I typografi[redigér | redigér wikikode]

I typografi findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret via TeX og de deri tilhørende tegn:

  • Udeladelsesprikker i bunden: \ldots: \ldots
  • Udeladelsesprikker i midten: \cdots: \cdots
  • Udeladelsesprikker i diagonalt: \ddots: \ddots
  • Udeladelsesprikker lodret: \vdots: \vdots

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Chapter 8: Zeroes Citat: “… the symbol o – an abbreviation of the Greek word ouden, ‘nothing’ … The case of zero is special; in Sanskrit, it was called shunya, ‘void, empty’ (sometimes written sunya or shunya-bindu, ‘empty dot’) … Our modern custom of indicating a missing word or line of verse by a row of dots goes back to this Indian practice...This famous text inscribed on the wall of a small temple near Gvalior [[[Gwalior]]?] (near Lashkar in Central India) first gives the date (AD 870 in our reckoning) in words and in Brahmi numerals … Here, in the number 270, the zero first appears as a small circle …”