Udkantsdanmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

"Udkantsdanmark" er en fælles betegnelse for Danmarks 30 såkaldte "udkantskommuner".[kilde mangler] Ifølge Den Danske Ordbog kendes udtrykket fra 1992.[1]

Historisk udvikling[redigér | rediger kildetekst]

Skiftende tider har vist, at områder, der før var udgrænset som "udkant", har været blandt de mest arbejdspladsskabende i Danmark, mens såkaldte centerområder omvendt mistede arbejdspladser.[2] Dette var eksempelvis tilfældet fra 1870-erne frem til mellemkrigstiden, da stationsbyer og vejbyer blomstrede, og igen i 1970-erne.[2] Udkantsdanmark havde også den laveste arbejdsløshed i 2012, mens hovedstaden og dens forstæder topper med arbejdsløshed[3][4]

Landdistrikternes Fællesråd[redigér | rediger kildetekst]

Landdistrikternes politiske interesser varetages af Landdistrikternes Fællesråd, som er den overordnede landdistriktsorganisation i Danmark. Landdistrikternes Fællesråd har hovedsæde på Roberthus i Egtved, og ledes af en bestyrelse med Steffen Damsgaard som formand.

Organisationen blev dannet i 1998 ved en fusion af Komité for Landsbyer og Landdistrikter (KLL), Landsbyerne i Danmark (LID) og Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL). Landdistrikternes Fællesråd har i dag en bred medlemskreds, herunder 40 danske kommuner og en række større organisationer og virksomheder, blandt andre Dansk ErhvervLandbrug & FødevarerCoop og Håndværksrådet.

Definition[redigér | rediger kildetekst]

En "udkantskommune" er en kommune, hvis største by har mindre end 30.000 indbyggere og som ligger mere end 40 km fra nærmeste såkaldte "geografiske center"[kilde mangler] (hvorved forstås byer med over 40.000 arbejdspladser, og som har flere indpendlere end udpendlere – det vil sige Hovedstadsregionen, Århus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune) og mere end 30 km fra det nærmeste geografiske center i øvrigt. De geografiske centre i øvrigt defineres som kommuner med mindst 10.000 arbejdspladser med flere indpendlere end udpendlere[kilde mangler] – og omfatter således Guldborgsund Kommune, Næstved Kommune, Aabenraa Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Horsens Kommune, Vejle Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Randers Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Viborg Kommune og Frederikshavn Kommune.

Pendlere i "udkantskommuner" får et særligt højt befordringsfradrag.[5]

Udkantskommunerne efter kommunalreformen 2007[kilde mangler][redigér | rediger kildetekst]

Kommuner grad.png

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Opslaget Udkantsdanmark i Den Danske Ordbog.
  2. ^ a b Maskell
  3. ^ Bo Christensen: "Se kortet: Bor du hvor ledigheden er højest?" (Avisen.dk 18 aug. 2012)
  4. ^ "Udkanten begynder lige uden for København" (Jyllandsposten 27.10.2013)
  5. ^ 02-05-03, skm.dk: Forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner Citat: "...Befordringsfradraget for pendlere i udkantsområderne bliver forbedret ved, at der fremover gives samme fradragssats for kørsel over 100 km som for kørsel mellem 24 og 100 km. Det vil sige 1,60 kr. pr. km...Det forhøjede befordringsfradrag skal gælde for personer, der er bosat i de 15 prioriterede udkantsområder (40 kommuner), som er udpeget i redegørelsen om regeringens regionale vækststrategi, samt for personer i kommuner med under 80 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag (10 kommuner). I alt drejer det sig om 50 kommuner, jf. kort og oversigtsliste...", backup

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser; København 1986; ISBN 87-17-03475-2

Kilder og referencer[redigér | rediger kildetekst]