Udkantsdanmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

"Udkantsdanmark" er en fælles betegnelse for Danmarks 30 såkaldte "udkantskommuner".[Kilde mangler] Ifølge Den Danske Ordbog kendes udtrykket fra 1992.[1]

Historisk udvikling[redigér | redigér wikikode]

Skiftende tider har vist, at områder, der før var udgrænset som "udkant", har været blandt de mest arbejdspladsskabende i Danmark, mens såkaldte centerområder omvendt mistede arbejdspladser.[2] Dette var eksempelvis tilfældet fra 1870-erne frem til mellemkrigstiden, da stationsbyer og vejbyer blomstrede, og igen i 1970-erne.[2] Udkantsdanmark havde også den laveste arbejdsløshed i 2012, mens hovedstaden og dens forstæder topper med arbejdsløshed[3][4]

Landdistrikternes Fællesråd[redigér | redigér wikikode]

Landdistrikternes politiske interesser varetages af Landdistrikternes Fællesråd, som er den overordnede landdistriktsorganisation i Danmark. Landdistrikternes Fællesråd har hovedsæde på Roberthus i Egtved, og ledes af en bestyrelse med Steffen Damsgaard som formand.

Organisationen blev dannet i 1998 ved en fusion af Komité for Landsbyer og Landdistrikter (KLL), Landsbyerne i Danmark (LID) og Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL). Landdistrikternes Fællesråd har i dag en bred medlemskreds, herunder 40 danske kommuner og en række større organisationer og virksomheder, blandt andre Dansk ErhvervLandbrug & FødevarerCoop og Håndværksrådet.

Definition[redigér | redigér wikikode]

En "udkantskommune" er en kommune, hvis største by har mindre end 30.000 indbyggere og som ligger mere end 40 km fra nærmeste såkaldte "geografiske center"[Kilde mangler] (hvorved forstås byer med over 40.000 arbejdspladser, og som har flere indpendlere end udpendlere – det vil sige Hovedstadsregionen, Århus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune) og mere end 30 km fra det nærmeste geografiske center i øvrigt. De geografiske centre i øvrigt defineres som kommuner med mindst 10.000 arbejdspladser med flere indpendlere end udpendlere[Kilde mangler] – og omfatter således Guldborgsund Kommune, Næstved Kommune, Aabenraa Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Horsens Kommune, Vejle Kommune, Herning Kommune, Holstebro Kommune, Randers Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Viborg Kommune og Frederikshavn Kommune.

Pendlere i "udkantskommuner" får et særligt højt befordringsfradrag.[Kilde mangler]

Udkantskommunerne efter kommunalreformen 2007[Kilde mangler][redigér | redigér wikikode]

Kommuner grad.png

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser; København 1986; ISBN 87-17-03475-2

Kilder og referencer[redigér | redigér wikikode]