Udklædning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
To børn klædt ud som snemænd.
Cosplay er udklædning som tegneseriefigurer og lignende, her fra mangaserien Tokyo Mew Mew.

Udklædning eller at klæde sig ud er det at iføre tøj og eventuelt masker eller sminke på en sådan måde, at man fremstår i en anden rolle, end den man har til daglig. Man kan for eksempel klæde sig ud, når man leger, ved forskellige højtider og festivaller, som en del af sit arbejde, som en hobby eller af andre grunde. Udklædning kan hjælpe en person med at indgå i en ny rolle og for at få andre til at godtage den, den kan fungere som underholdning eller som aktivisme. Ved hjælp af udklædning kan man for eksempel indgå i en ny samfundsrolle eller erhverv, ændre alder eller køn, blive ukendelig, ligne en kendt person, dyr, ting, fabeldyr eller lignende.

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Man kan klæde sig ud med almindeligt tøj, for eksempel ved at et barn tager voksentøj på, eller man bytter tøj med andre. Man kan desuden have en samling udstyr til udklædning i en særlig kasse. Det er også muligt at lave sit eget kostume, eller man kan købe eller leje et i særlige udklædningsbutikker.

En maske kan være den vigtigste del af et kostume, idet udseendet ændres meget, når ansigtet bliver skjult. Sminke kan også bruges til at ændres ansigtets udseende og eventuelt også andre dele af kroppen. I nogle tilfælde kan kropsmaling være den vigtigste del af udklædningen.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Både børn og voksne klæder sig ud for at lege rollespil. Udklædning er desuden almindelige ved visse højtider og festivaller så som saturnalia i ældre tid og karneval, jul, halloween, Gay Pride-arrangementer og lokale festivaler i nyere tid. Eksempler på udklædning kan også være helt specifikke, så som bestemte optog, fester, spil, danseopvisninger, idrætsopvisninger og lignende.

Det er almindeligt at klæde sig ud i forbindelse med skuespil, opera- og balletforestillinger og lignende og ved en del attraktioner. Maskebal, halloween- og karnevalsfester er eksempler på fester, hvor gæsterne forventes at klæde sig ud. Ved historiske gengivelser og på nogle museer kan det være aktuelt at klæde sig ud som historiske personer, gerne med så autentisk tøj og udstyr som muligt. I forlystelsesparker kan ansatte klæde sig ud som maskotter eller fantasifigurer, som skumle personer i spøgelseshuset og så fremdeles.

Man kan også bruge udklædning for at få opmærksomhed, enten som del af aktivisme, reklame eller som del af sin optræden, for eksempel som gøgler, klovn, cirkusartist eller levende statue.

Traditioner[redigér | redigér wikikode]

Fanfareoptog ved den årlige Rutenfest i Ravensburg.

I det nordlige Europa er der en særlig tradition for at klæde sig ud ved midvinter for at gå julebuk og ved festivaller som shetlandske Up Helly Aa, knyttet til figurer som Krampus, Percht eller lignende. I det sydlige Europa findes der flere karnevalstraditioner, især knyttet til fastetiden, men også optog, traditionelle spil eller folkefester kan involvere udklædning. Karnevallet i Venedig er velkendt, men der findes lokale traditioner overalt som slovenske kurentovanje med fåreskindsdragter, kroatiske zvončari, hvor man bære dyrehoved med horn og udrakt tunge, tyske Strohbär (stråbjørn) og andre. I Italien er der flere traditioner for at klæde sig i historisk tøj i forbindelse med palioer, konkurrencer hvor forskellige bydele kæmper mod hinanden. Den jødiske tradition med at klæde sig under fejringen af purim opstod også i Europa.

De europæiske skikke har også spredt sig til og blevet ændret i en række tidligere kolonier, så som Caribien, Latinamerika og Filippinerne. Sådanne skikke af blandet oprindelse tæller for eksempel diablada fra Andesområdet, hvor dansere klæder sig ud som djævle og engle, karneval i Brasilien og i Caribien. Dans med masker og udklædning kendes også fra Nordamerika, så som prærieindianernes bisondans, når bisonen vendte tilbage, eller yupikfolkets brug af masker til formidling om vinteren.

I kinesisk tradition kan grupper klæde sig ud som drager eller løver og danse ved nytår og nationaldage. I Indonesien findes en lignende tradition med maskerede figurer.

I Indien findes der forskellige lokale traditioner for udklædning. Højtiden onam i Kerala er for eksempel knyttet til pullikali, hvor mænd klæder sig ud som kattedyr som løver og tigre, mens kummattikali dækker over omvandrende dansere, der klæder sig ud med masker. Ved hindu-højtider som Krisjna-djanmasjtami kan børn klæde sig ud som guder som Radha og Krisjna.[1]

Indenfor afrikansk yorubatradition er egungun en udklædningstradition knyttet til dyrkelse af forfædrene. Makishi er en skik knyttet til overgangsceremonier for unge blandt flere folkeslag i det sydlige Afrika, hvor drenge eller unge mænd klæder sig ud som kvinder med en kropsdækkende dragt og maske.[2] Dogonanes damadans med masker er en traditionel dødsskik men fremføres i nyere tid især for turister.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Janmashtami celebrations, hindustantimes.com
  2. ^ The Makishi Masquerade, www.unesco.org