Udsagnsord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. maj 2015, 10:54 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 213.83.139.26 (diskussion | bidrag))

Et Udsagnsord eller et verbum er et ord, (verber i flertal) der bl.a. kan udtrykke en handling ("løber, leger"), en hændelse ("indtræffer", "synker") eller en tilstandsmåde ("er", "bør") og som fungerer som prædikat i en sætning. Udsagnsord/verber er en ordklasse.

På dansk bøjer man normalt verber i følgende kategorier:

Dertil gives der en nutids tillægsform og en datids tillægsform.

Eksempler

  • Løbe, løb, løber, løbet, løbende
  • Det er sjovt at løbe en tur. (navnemåde)
  • Løb, nu! (bydemåde)
  • Han løber i skoven. (fortællemåde, handleform, nutid)
  • Han har løbet. (datids tillægsform)
  • Tegn en løbende mand. (nutids tillægsform)

Verber

Verber kan bøjes i tempus (tid), modus (måde), diatese (aktiv/passiv), og på nogle sprog bøjes verber efter person; dette forekommer dog ikke på dansk.

De forskellige tider er: imperativ (bydemåde), infinitiv (navnemåde), præsens (nutid), præteritum/imperfektum (datid), perfektum (før nutid), pluskvamperfektum (før datid). Desuden findes de to tillægsformer: perfektum participium (kort tillægsform) og præsens participium (lang tillægsform).

De forskellige modi er:

  • indikativ – som bruges næsten altid. Eks.: "Jeg går en tur."
  • imperativ – som grundlæggende kan beskrives som en ordre. Eks.: "Hent avisen!"
  • konjunktiv – som udtrykker et ønske. Konjunktiv forekommer på dansk kun i faste vendinger som: "Kongen længe leve" eller "Gud bevare Danmark". Det karakteristiske er, at verbet står i sin infinitivform på dansk.

Diatese angiver, hvordan et verbum er bøjet i hhv. aktiv og passiv. I en aktiv sætning er det subjektet (grundleddet), som "gør noget ved" objektet. I en passiv sætning er det subjektet, der "gøres noget ved".

  • Eks. på aktiv: "Pigen henter bogen."
  • Eks. på passiv: "Bogen hentes." eller "Bogen bliver hentet."

Man kan ydermere angive, hvem der "gør noget ved" bogen ved at tilføje agens. I ovenstående eksempel tilføjes "af pigen" til den passive sætning: "Bogen hentes af pigen."

Dvs. at man på dansk transformerer en sætning fra aktiv til passiv ved at gøre det direkte objekt til subjekt, tilføje et -s til verbet (eller lave en omskrivning med at blive) og angive aktiv-sætningens subjekt med en præpositionsforbindelse (forholdsordsled).

Der findes forskellige former for verber. De som ikke kan stå alene i en sætning, og de som kan. F.eks. giver det ingen mening at skrive "manden løbet", mens "manden løber" er helt acceptabelt. Verber som kun kan agere verballed (udsagnsled) ved sammensatte tider (mere end et ord er verballed) kaldes infinitte. Infinitiver og tillægsformer går under denne kategori. Infinitte verber kan på dansk ikke bøjes i tempus (eller person).

Finitte verbalformer er kort sagt alle de andre. Eksempelvis er "jeg går" en finit verbalform. Finitte verber bøjes i tempus, og de kan stå alene som verballed i en tekst.

Verber kan også inddeles alt efter, om de tager objekt eller prædikat. Eksempelvis tager verbet "er" subjektsprædikat: Han er rar.

  • Verber, som tager prædikat, kaldes kopulative.

Verbet "skriver" kan tage objekt. F.eks.: "Manden skriver en sang."

  • Verber, som kan tage objekt, kaldes transitive.
  • Verber, som hverken kan tage objekt eller prædikat, kaldes intransitive. F.eks. er "ligger" et intransitivt verbum. Man kan sige, "hun ligger i sengen", men ikke "hun ligger bogen" – da hedder det "lægger".

De 250 mest almindelige verber (udsagnsord)

acceptere, afsløre, afvise, ansætte, anvende, arbejde, bede, begrænse, begynde, behandle, behøve, benytte, beskrive, beslutte, bestemme, bestå, besøge, betale, betragte, betyde, bevare, bevæge, blande, blive, bo, bringe, bruge, bryde, brænde, burde, byde, bygge, bære, danne, dele, deltage, diskutere, dreje, drikke, drive, dræbe, dukke, dække, dø, eksistere, elske, ende, erkende, etablere, falde, finde, findes, fjerne, flytte, flyve, foregå, foreslå, forestille, foretage, forklare, forlade, forstå, forsvinde, forsøge, fortsætte, fortælle, forvente, fremstille, frygte, fungere, fylde, føde, føle, følge, føre, få, gennemføre, give, glemme, glæde, gribe, gælde, gøre, gå, handle, have, hedde, hente, hjælpe, holde, huske, hænge, høre, håbe, indeholde, indføre, indgå, interessere, kalde, kaste, kende, kigge, klare, koge, komme, konstatere, koste, kræve, kunne, kæmpe, købe, køre, lade, lave, lede, leve, lide, ligge, ligne, love, lukke, lyde, lykkes, lytte, lægge, lære, læse, løbe, løfte, løse, mangle, medføre, melde, mene, miste, modtage, mærke, møde, mødes, måtte, nævne, nå, omfatte, opdage, opgive, opleve, oplyse, opnå, opstå, optage, overtage, overveje, passe, pege, placere, posere, presse, producere, præge, præsentere, prøve, ramme, regne, rejse, rette, ringe, ryge, råbe, samle, se, sejle, sende, ses, sidde, sige, sikre, skabe, skaffe, ske, skifte, skjule, skrive, skulle, skyde, skyldes, skære, slippe, slutte, slå, smide, smile, snakke, sove, spare, spille, spise, springe, spørge, starte, stemme, stige, stikke, stille, stoppe, styre, støtte, stå, svare, synes, synge, sælge, sætte, søge, sørge, tabe, tage, tale, tegne, tilbyde, tilføje, tillade, tjene, tro, true, træde, træffe, trække, trænge, tvinge, tælle, tænke, tø, udføre, udgøre, udsende, udsætte, udtale, udtrykke, udvikle, understrege, undersøge, undgå, vedtage, vende, vente, vide, ville, vinde, virke, vise, vokse, vurdere, vælge, være, yde, ændre, ødelægge, øge, ønske, åbne.

Se også

Eksterne henvisninger