Udviklingspsykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Udviklingspsykologi (eng.: developmental psychology) er det fag indenfor psykologien, som beskæftiger sig med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig frem i sit livsforløb. Principielt spænder faget over hele menneskets livsbane, fra fødsel til død, men fokus har traditionelt været indsnævret til barndommen (og puberteten). Af denne grund er betegnelsen 'udviklingspsykologi' i almindelig brug ofte synonym med børnepsykologi, og en udviklingspsykolog forventes almindeligvis at være særlig kyndig på børns udvikling. Faget beskæftiger sig ikke i stort omfang med emnet personlig udvikling, hvilket navnet ellers kunne give indtryk af.

I det omfang faget omspænder voksenalderen, har fokus især været på perioder med intense forandringer (i lighed med barndom og pubertet), f.eks. i forbindelse med vigtige livsbegivenheder (pardannelse, forældreskab, m.v.). Især forandringer som følge af alderdom er blevet et vigtigt forskningsemne (gerontopsykologi).

Forskningsområder[redigér | rediger kildetekst]

Udviklingspsykologien beskæftiger sig med forandringer over en bred vifte af områder, herunder:

Som følge af sit brede forskningsfelt har udviklingspsykologi grænseflade med alle psykologiske kernediscipliner; neuro-, kognitions-, personligheds-, socialpsykologi m.v.

Udviklingspsykologien huser også mere generelle (almenpsykologiske) bestræbelser på en bestemmelse af selve udviklingsbegrebet; hvori består psykologisk udvikling? Hvordan udvirkes den?, etc.

I anvendt sammenhæng er udviklingspsykologien især knyttet til klinisk børnepsykologi og pædagogisk psykologi.

Kendte udviklingspsykologiske teoretikere[redigér | rediger kildetekst]

Alfabetisk efter efternavn:

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Jerlang, Esben (2008): “Udviklingspsykologiske teorier”. Gyldendal
  • Sommer, Dion (2005): “Barndomspsykologi”. Hans Reitzels Forlag