Udviklingspsykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 13:28 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Udviklingspsykologi (eng.: developmental psychology) er det fag indenfor psykologien, som beskæftiger sig med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig frem i sit livsforløb. Principielt spænder faget over hele menneskets livsbane, fra fødsel til død, men fokus har traditionelt været indsnævret til barndommen (og puberteten). Af denne grund er betegnelsen 'udviklingspsykologi' i almindelig brug ofte synonym med børnepsykologi, og en udviklingspsykolog forventes almindeligvis at være særlig kyndig på børns udvikling. Faget beskæftiger sig ikke i stort omfang med emnet personlig udvikling, hvilket navnet ellers kunne give indtryk af.

I det omfang faget omspænder voksenalderen, har fokus især været på perioder med intense forandringer (i lighed med barndom og pubertet), f.eks. i forbindelse med vigtige livsbegivenheder (pardannelse, forældreskab, m.v.). Især forandringer som følge af alderdom er blevet et vigtigt forskningsemne (gerontopsykologi).

Forskningsområder

Udviklingspsykologien beskæftiger sig med forandringer over en bred vifte af områder, herunder:

Som følge af sit brede forskningsfelt har udviklingspsykologi grænseflade med alle psykologiske kernediscipliner; neuro-, kognitions-, personligheds-, socialpsykologi m.v.

Udviklingspsykologien huser også mere generelle (almenpsykologiske) bestræbelser på en bestemmelse af selve udviklingsbegrebet; hvori består psykologisk udvikling? Hvordan udvirkes den?, etc.

I anvendt sammenhæng er udviklingspsykologien især knyttet til klinisk børnepsykologi og pædagogisk psykologi.

Kendte udviklingspsykologiske teoretikere

Alfabetisk efter efternavn: