Ulrich von Brockdorff-Rantzau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ulrich von Brockdorff-Rantzau

Ulrich Graf von Brockdorff-Rantzau.jpg

Personlig information
Født 29. maj 1869Rediger på Wikidata
Slesvig byRediger på Wikidata
Død 8. september 1928 (59 år)Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Dødsårsag SpiserørskræftRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Neuchâtels UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Diplomat, politikerRediger på Wikidata
Arbejdssted København, Versailles, MoskvaRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ulrich von Brockdorff-Rantzau (29. maj 1869 i Slesvig8. september 1928 i Berlin) var en tysk greve og diplomat, der var den første udenrigsminister i Weimarrepublikken og Tysklands ambassadør i USSR i størstedelen af 1920'erne.

von Brockdorff-Rantzau studerede jura i Neuchâtel og Freiburg im Breisgau og blev dr.jur. i 1891. Han gjorde frem til 1893 tjeneste i den preussiske hær, hvor han fik rang af sekondløjtnant. Efter sin morfar arvede han godset Annettenhöhe tæt ved Slesvig by. Han indtrådte derefter i udenrigstjenesten og var fra 1897 til 1901 sekretær ved Tysklands ambassade i Skt. Petersborg. I 1901 blev han forflyttet til Wien, og fra 1909 til 1912 var han tilknyttet generalkonsulatet i Budapest for til sidst at blive ambassadør til Danmark i 1912. I denne periode havde han nære forbindelser til udenrigsminister Erik Scavenius, hvilket var af stor betydning for Danmarks bestræbelser for at føre neutralitetspolitik under krigen. Som ambassadør foretog han jævnligt indberetninger til Auswärtiges Amt om de politiske forhold i Danmark. Han vendte i 1918 hjem og blev udenrigsminister i Tysklands første SPD-ledede regering under Philipp Scheidemann, men sad dog kun frem til 1919. Politisk var han patriot og havde en stærk nationalfølelse.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]