Ulv

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jun. 2015, 21:39 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Zoizit, fjerner ændringer fra 84.238.69.8 (diskussion | bidrag))
Ulv
Ulv. Foto: Gary Kramer
Ulv.
Foto: Gary Kramer
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Canidae (Hunde)
Slægt Canis
Art C. lupus
Videnskabeligt artsnavn
Canis lupus
Linnaeus, 1758
Kort
Ulvens udbredelse     historisk     nuværende
Ulvens udbredelse     historisk     nuværende
Hjælp til læsning af taksobokse
 Ulv
Tudende ulve

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Ulven (Canis lupus) eller den grå ulv er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet den brune bjørn er større.

Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok bestående af et alfapar og dets voksne afkom.[1] Ulven er en typisk topprædator i sit område, med kun mennesker og tigre[2][3] som seriøse trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men spiser også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper, såvel som kvæg, ådsler og affald.[4]

Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris): For omkring 15.000 år siden begyndte ulven og mennesket at nærme sig hinanden, hvorefter mennesker kunne tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om (forskellige racer af) samme art, Canis, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.

Den grå ulv er et af verdens bedst kendte og velundersøgte dyr, og der er sandsynligvis skrevet flere bøger om den end om nogen anden vild dyreart.[5] Den har en lang historie med mennesker, fra at have været foragtet og jaget i de fleste hyrdesamfund pga. dens jagt på husdyr til modsat at have været respekteret i visse landbrugssamfund såvel som blandt jæger-samlere.[6] Selvom frygten for ulven er udbredt i mange menneskesamfund, har størstedelen af de dokumenterede angreb på mennesker været forbundet med ulve der led af rabies. Der findes eksempler på at ulve der ikke er smittede af rabies har angrebet og dræbt mennesker, hovedsageligt børn, men dette er usædvanligt, eftersom ulve er relativt få, lever på afstand af menneskesamfund og har lært af jægere og hyrder at være sky og frygte mennesker.[7]

Navn

Ulvens navn stammer fra det oldnordiske ulfr via oldengelsk wulf. Oldengelsk litteratur indeholder adskillige eksempler på angelsaksiske konger og krigere der har taget wulf til sig som forstavelse eller endelse på deres navne, fx Wulfhere, Cynewulf, Ceonwulf, Wulfheard, Earnwulf og Æthelwulf. Ulverelaterede navne var også almindelige blandt førkristelige germanske krigere: Wolfhroc (Ulvefrakke), Wolfhetan (Ulveskind), Isangrim (Gråmaske) Scrutolf (Ulveklæde), Wolfgang (Ulvegang) og Wolfdregil (Ulveløber).[8]

Det latinske lupus er et låneord fra sabinerne, som ifølge Edward Topsell er af græsk oprindelse og enten er afledt fra λεοπος (leopos), med betydningen "løve-fodet", eller fra λουκᾶς (loukas), med betydningen "lys".[9]

Udbredelse

Ulven fandtes tidligere over størstedelen af den nordlige halvkugle, men intens jagt i flere århundreder har udryddet den både lokalt og regionalt, så dens leveområder i dag primært befinder sig i et nordligt bælte fra Alaska i vest over Canada, Nordgrønland og Europa til det østlige Sibirien i øst.

I Danmark blev den sidste ulv skudt i begyndelsen af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet var ulven udryddet i størstedelen af Vesteuropa. I dag findes de største europæiske ulvebestande i Nordspanien, Italien, på Balkan samt i Polen og Rusland.

De seneste årtier er den dog begyndt at komme på fode igen i egne, hvor den tidligere var udryddet, fx i Centraleuropa og Skandinavien. I Sverige, Norge og Finland skønnes der findes 500 dyr, mens der i Danmark skønnes at være omkring 11 i Jylland. DNA-spor er fundet af ialt 19 individer, men en del af disse har formodentlig forladt landet igen.[10]

Beskrivelse

Forår og sommer føder hunnen mellem en og otte hvalpe i huler et stykke under jorden. Hvalpene åbner øjnene når de er omkring ti dage gamle.

Ulven bliver op til 1 m høj, 1-1,5 m lang og vejer 30-80 kg.

Økologi

Levested

Den grå ulv er en generalist hvad angår levested (habitat) og kan opholde sig i ørkener, græssletter, skove og arktiske tundraer. Ulvens valg af levested hænger stærkt sammen med mængden af byttedyr, sneforhold, mangel eller lave forekomster af kvæg, vejtæthed, menneskelig tilstedeværelse og topografi. I kolde klimaer kan ulven mindske blodgennemstrømningen under sin hud for at holde på kropsvarmen. Fodpudernes varme reguleres uafhængigt af resten af kroppen og holdes kun lige over grænsen for frostskade dér hvor puderne kommer i kontakt med is og sne. Ulve bruger forskellige steder for deres daglige hvile: steder med læ foretrækkes under koldt og vindigt vejr, mens ulve i tørt, stille og varmt vejr gerne hviler sig i åbne landskaber. I efterårs- og forårsperioden, hvor ulve er mere aktive, ligger de gerne ude i det åbne uanset område. Hulerne er som regel lavet for ungerne i sommerperioden. Ved etableringen af hulerne gør hunnerne brug af naturlige læ såsom bjergspalter, klipper over flodbreder og huller dækket tæt af vegetation.

Ulvens fødegrundlag, som dokumenteret i Lusatia. Råvildt 53%, Kronvildt 21%, Vildsvin 18%, Dådyr 2%, Muflon 0,6%, Harer 4%, Husdyr 0,75%, Andet 1,2%
Ulv med bagben fra et rensdyr.

Føde

Den grå ulv specialiserer sig generelt i sårbare individer blandt de store byttedyr.[11] Mange ulvebestande i områder med tætte befolkninger af mennesker er tvungne til at ernære sig på kvæg og affald, men vilde hovdyr såsom elg, kronvildt, råvildt og vildsvin er stadig det vigtigste fødegrundlag. Af andre byttedyr findes rensdyr, muflon og vildgeder.[12]

Selvom ulvens primære fødegrundlag er mellemstore til store hovdyr, er de ikke kræsne rovdyr. Mindre dyr som kan supplere ulvens diæt er bl.a. harer, ræve, egern, mus, muldvarpe og andre gnavere. De spiser jævnligt vandfugle og deres æg. Når disse fødeemner er utilstrækkelige, jager de firben, slanger, frøer (sjældent tudser) og tilgængelige insekter. I tider med fødemangel spiser ulve villigt ådsler og besøger fx begravelsessteder for kvæg såvel som slagterier. Kannibalisme er ikke usædvanligt blandt ulve; under barske vintre kan et kobbel angribe svage eller skadede ulve, og kan også spise resterne af sit eget kobbels døde medlemmer. Mennesker angribes meget sjældent, og det sker som regel først efter længere tid, hvis ulven har mistet deres normale skyhed for mennesker.

Fjender og konkurrenter

Ulven er et toprovdyr og befinder sig således øverst i sin fødekæde. Grå ulve dominerer typisk andre hundedyr såsom ræv, hyæne og sjakal i områder hvor begge opholder sig.

Ulve i Danmark - ældre tid

Allerede i den nordiske skabelsesmyte fortælles hvordan Mundilfares to børn Sol og Måne blev sat på himlen af guderne, hvor de styrer vognene for sol og måne over himlen, forfulgt af jættefødte ulve, Skoll (Svig) og Hate (Hadefuld), der forsøger at sluge de lysende himmellegemer og lykkes med det i Ragnarok. [13]

I sin Danmarks Krønike fra 1652 skrev Arild Huitfeldt om Valdemar Atterdag, at han i 1357 lod fremstille en mængde ulvegarn, hvorpå han drog til Jylland og besværede både høj og lav med påbud om ulvejagt. Om 1630 skrev en hr Slange, at "Jylland var dette Aar ilde plaget af Ulfve, som efter deres naturlige Sædvane havde følget med Krigen fra Tyskland. Thi siden Kong Friederich den Førstes Tiid var det rart, at Jyderne saae dennem der udi Landet." I 1695 skrev biskop Jens Bircherod: "Det er visselig at bejamre, at det gode Land (Vendsyssel) skal med disse fordærvelige Dyr saaledes være belastiget." I 1600- og 1700-tallet blev der gentagne gange udstedt forordninger om mødepligt til ulvejagt, og bøde for udeblivelse. "Hvo, som kan fange eller døde nogen Ulv, skal den næste Tingdag efterhen, bringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulven skal aftages, og Raden på en Plads ved Tinget ophænges." Jægeren modtog så sin belønning. [14]

Ulvens udryddelse var vigtig for kongemagten. Således beordrede Christian 4. i 1630, at "Enhver, der havde nogen Jagtrettighed på sit Gods i Jylland, tre Aar efter hinanden uden ringeste Undskyldning skulde levere tre Ulveskind paa Kongens Tøjhus", mens Christian 5. i 1677 tildelte Johan Täntzer et kongeligt brev som "Ulvejæger i Jylland og Førstendømmet Slesvig." [15]

Fredhellig var ulven kun julenat, delvis fordi ulvene mentes at kunne være forheksede mennesker, varulve, som ifølge Olaus Magnus ved juletid forvandledes til ulve. Julefreden omfattede både ulv, bjørn, rotte og mus - alle skadedyr som end ikke måtte kaldes ved deres rette navn - ulven blev omtalt som gråben. En særlig dansk skik gik ud på at hænge de dræbte ulve op til almen beskuelse. En fransk turist på Sjælland i 1652 bemærkede galgerne langs vejen, hvor tyve og ulve hang side og side. En polak besøgte i samme periode Nørrejylland, og skrev: "I Danmark flår man ikke ulvene, men hænger dem i en jernkæde i galger eller træer, hvor de får lov at hænge til de er rådnede op, og knoglerne falder ned af sig selv." Saxo beretter hvordan Frode Fredegod ved lov befalede at straffe tobenende og firbenede ransmænd ens: "Hvem der stjal og blev grebet, skulde med Jernsøm nagles til Galgen og have en Ulv hængende ved side af til et Tegn, at de var Rovdyr begge to; og skulde derfor, som lige gode Brødre, ogå nyde lige god Ret." [16]

Ulven skal have været udryddet på Sjælland inden 1513, det år, hvor ulveskatten blev ophævet. Men Ed. Erslev hævdede i sin bog Om de glubende Dyrs Undergang i Nørrejylland fra 1871, at dér holdt ulven sig til langt ind i 1800-tallet. Den sidste danske ulv blev skudt i 1813 ved Estvadgård lidt sydvest for Skive. Fem nætter i træk sad skytten på Estvadgård i skjul ved kadaveret af et føl, før ulven viste sig. Natten til 21. juni 1813 fik han ram på den og dermed udryddet arten i Danmark. Den døde ulv, der viste sig at være en stor han, blev ført til retten i Holstebro, en belønning blev udbetalt, og skindet hængt op foran rådstuen. [17] Sådan afsluttedes 13.000 år med ulv i Danmark.

Ulve i Danmark - nyere tid

Siden 2009 er der i Jylland observeret flere ulve. Senere er flere ulve observeret i Thy og Midtjylland. I oktober 2012 blev den første ulv set ved Nors Sø i Thy. [18][19] Dyret blev fundet død og undersøgt for at afklare om det var en ulv eller ej. [20] Efter DNA-test kunne Veterinærinstituttet ved DTU fastslå at der var tale om en ulv. [21] I december 2012 blev den anden ulv observeret af to grupper jægere, bl.a. en hundefører ved politiet ved Lem ved Ringkøbing. Ulven blev fotograferet på kort afstand, og siden er en ulv med stor sandsynlighed fotograferet ved Harrild Hede i nærheden af et hjortekadaver, som med sikkerhed er fortæret af ulve. Den 24. februar 2013 gik ulv nummer to i en fotofælde på Harrild Hede. [22] Den 5. marts blev endnu en ulv fotograferet ved Holstebro. [23] Den 7. april gik en ulv i en fotofælde ved Feldborg,[24] den 18. april blev en ulv fotograferet ved Ilskov, [25] og blot otte dage senere blev en anden ulv fotograferet kort derfra, i Sunds.[26] Den 6. november 2013 gik en ulv i en fotofælde ved Tønder. Den 21. marts 2014 gik en ulv i en fotofælde ved Horsens.[27]

Det er derfor nu sikkert, at der igen er ulve i Danmark[28], men usikkert hvor mange, indtil alle spor er DNA-testet. [29] Der er foreløbig blevet identificeret 19 ulve på basis af DNA-spor. [30] Først blev tre forskellige ulve identificeret, alle unge hanner,[31] samt ulven, der blev fundet død i Thy. Den ene af de tre levende ulve er af tysk afstamning og er halvbror til Thy-ulven. [32] DNA-undersøgelser påviste også, at en kalv der blev fundet død ved Hemmet ved Skjern, samt to får ved Skærbæk, også var blevet dræbt af to forskellige ulve. [29] Senere DNA-analyser påviste også ulvetilstedeværelse på Salling,[33] ved Hald Sø, Ulfborg, Børkop, Addit, Gludsted og Haderup; alle i efteråret 2013.[34] Disse sidste er endnu ikke individsbestemte. Det samme er tilfældet for et ulveangreb i december 2013.[35]

Observationer af ulve er (pr. 29.04.2013) foreløbig kun dokumenteret i Tønder, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Holstebro, Skive Vesthimmerlands og Thisted Kommuner,[28] mens der er gjort ikke-dokumenterede observationer i alle kommuner på det jyske fastland, bortset fra Fredericia, Struer, Jammerbugt, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner.[28]

Ulv i talemåder

I talemåden "der er ugler i mosen" var der oprindelig tale om ulve. Efter at ulven blev udryddet i Danmark, tog ugler ulvens plads. Udtrykket "ugleset" kunne forklares ud fra gammel overtro, for en gang bragte det uheld hvis man så en ugle om dagen. Men faktisk er udtrykkets oprindelige form "ulveset", og det er så gammelt, at Plinius og Virgil brugte det. [36]

Referencer

  1. ^ Mech, L. David; Boitani, Luigi (2003). Wolves: Behaviour, Ecology and Conservation. University of Chicago Press. ISBN 0-226-51696-2.
  2. ^ Perry, R. (1964). The World of the Tiger, Cassell & Company ltd, s. 148
  3. ^ Mech & Boitani 2003, s. 265
  4. ^ Mech, L. D. & Boitani, L. (2004). Grey wolf Canis lupus Linnaeus, 1758, pp. 124-129 in Sillero-Zubiri, C., Hoffmann, M. & Macdonald, D.W. (eds), Canids: Foxes, Wolverhampton Wanderers F.C., Jackals and Dogs: Status Survey and Conservation Action Plan, IUCN/SSC Canid Specialist Group. Gland, Switzerland and Cambridge, UK. ISBN 2-8317-0786-2.
  5. ^ Mech & Boitani 2003, s. xi
  6. ^ Boitani, L. (1995). "Ecological and cultural diversities in the evolution of wolf-human relationships", in Ecology and conservation of wolves in a changing world, eds. Carbyn, L. N., Fritts, S. H., and Seip, D. R., eds. pp. 3-12, Edmonton: Canadian Circumpolar Institute
  7. ^ Linnell, J. D. C. (2002), The Fear of Wolves: A Review of Wolf Attacks on Humans, NINA, ISBN 82-426-1292-7
  8. ^ Marvin, Garry (2012). Wolf. Reaktion Books Ldt. ISBN 978-1-86189-879-1. s. 74-75
  9. ^ Young & Goldman 1944a, s. 5–6
  10. ^ Forsker: Vi har sikre spor efter 19 forskellige ulve i Danmark
  11. ^ Paquet, P. & Carbyn, L. W. (2003). "Gray wolf" Canis lupus and allies", in Feldhamer, George A. et al., Wild Mammals of North America: Biology, Management, and Conservation, JHU Press, pp. 482-510, ISBN 0801874165
  12. ^ Mech & Boitani 2003, s. 107
  13. ^ http://heimskringla.no/wiki/Om_Ragnarok_05
  14. ^ Den nordiske verden 1 (s. 69), forlaget Gyldendal, ISBN 87-01-79030-7
  15. ^ http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=152:resume-af-ulvens-historie-i-danmark&catid=10:artikler&Itemid=15
  16. ^ Den nordiske verden 1 (s. 70)
  17. ^ Citeret fra: http://skivefolkeblad.dk/article/20130621/LOKALT/130629982
  18. ^ Nordjyske fuglekiggere stødte ind i vild ulv | Nyhederne.tv2.dk, Henrik Rewes, 16. oktober 2012
  19. ^ Ulv spottet i Nordjylland - Er ulven tilbage i Danmark? | Nyheder | DR, Louise Damløv, 16. oktober 2012
  20. ^ Den mulige jyske ulv er fundet død - Politiken.dk, Ritzau
  21. ^ Det var en ulv - Naturstyrelsen, 7. december 2012
  22. ^ Ulv nummer to bekræftet af fotofælde | Videnskab.dk, Jeppe Wojcik, 25. februar 2013
  23. ^ Se billedet: Ulv fotograferet ved Vinderup | TV/MIDT-VEST, Lars Lauridsen, 5. marts 2013, 13:59
  24. ^ Billede: Ulven er ved Feldborg | TV/MIDT-VEST, Asger N. Jørgensen, 8. april 2013, 7:23
  25. ^ Ulven er blevet knipset igen | aoh.dk - alt om Herning, Søren Poder, 29. april 2013, 11:29
  26. ^ Danmarks Jægerforbund : Nyhedsarkiv D, 10-05-2013, 14:00
  27. ^ Ulvetracking Danmark - Ny ulv på banen?
  28. ^ a b c naturstyrelsen.dk: Hvor lever ulven i Danmark? - Naturstyrelsen, 29. april 2014, videnskab.dk: Nyt kort over ulvenes forekomst i Danmark
  29. ^ a b Nye DNA-spor afslører ulve-angreb ved Skærbæk og Skjern | Dagens.dk, Holger Madsen, 6. september 2013, 6:57
  30. ^ DNA-analyser afslører: Mindst 11 ulve i Danmark. Videnskab.dk
  31. ^ Polske ulve i Danmark | Videnskab.dk, Mogens Trolle, 13. juni 2013, 09:20
  32. ^ Ulvefakta - Naturhistorisk Museum
  33. ^ Ulv åd rådyr i Salling | Skive Folkeblad Online
  34. ^ DNA analyse til artsidentifikation af spyt-prøver fra dødfundne husdyr og vildt - DNA-analyser_110414.pdf
  35. ^ DNA-prøver bekræfter: Bukkelam blev dræbt af ulv | Nyhederne.tv2.dk - 07. juni 2014, 12:02
  36. ^ Gengivet efter: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/02/04/121943.htm

Litteratur

  • Graves, Will (2007). Wolves in Russia: Anxiety throughout the ages. Detselig Enterprises. ISBN 1-55059-332-3. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Lopez, Barry H. (1978). Of Wolves and Men. J. M. Dent and Sons Limited. ISBN 0-7432-4936-4. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Marvin, Garry (2012). Wolf. Reaktion Books Ldt. ISBN 978-1-86189-879-1. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Mech, L. David (1981). The Wolf: The Ecology and Behaviour of an Endangered Species. University of Minnesota Press. ISBN 0-8166-1026-6. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Mech, L. David; Boitani, Luigi (2003). Wolves: Behaviour, Ecology and Conservation. University of Chicago Press. ISBN 0-226-51696-2. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Walker, Brett L. (2005). The Lost Wolves Of Japan. University of Washington Press. ISBN 0-295-98492-9. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Young, Stanley P.; Goldman, Edward A. (1944a). The Wolves of North America, Part I. New York, Dover Publications, Inc. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Young, Stanley P.; Goldman, Edward A. (1944b). The Wolves of North America, Part II. New York, Dover Publications, Inc. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  • Zimen, Erik (1981). "The Wolf: His Place in the Natural World". Souvenir Press. ISBN 0-285-62411-3. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp); Ugyldig |ref=harv (hjælp)

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ulv&oldid=8158028"