Unge ta’r Ansvar

Unge ta'r Ansvar var en dansk kampagne og demonstrationsbevægelse, der opstod i 2010 som et bredt samarbejde mellem en række unge interesseorganisationer og elev- og studenterbevægelsen. Bevægelsen reagerede på den daværende VK-regerings finanslovsforslag for 2011, som indeholdt markante besparelser på uddannelsesområdet.

Baggrund

I 2010 fremlagde den daværende VK-regering et finanslovsforslag, som indeholdt en række nedskæringer rettet mod unge og uddannelse. Besparelserne angik blandt andet SU'en, praktikpladser og den generelle kvalitet i uddannelsessystemet. Samtidig var ungdomsarbejdsløsheden steget i kølvandet på finanskrisen, og der var politisk pres for, at unge hurtigere skulle gennemføre uddannelser. Som reaktion på dette samlede en bred kreds af unge interesseorganisationer, herunder dem, der repræsenterede elever og studerende på tværs af uddannelsesniveauer, sig i en fælles kampagne under navnet Unge ta'r Ansvar.

I perioden der ledte op til demonstrationerne afholdt alliancen bl.a. et ungdomstopmøde på Syddansk Universitet i Odense. Her deltog over 300 studerende, elever, lærlinge og unge i arbejde for at diskutere regeringens finanslovsudspil. Topmødet havde i stor grad fokus på økonomisk tryghed for unge, og både højere SU, bedre SU-vilkår samt mulighed for at trække studiebøger fra i skat blev diskuteret. Alliancens koordinatorer samlede alle forslagene i en "Ungdomspakke" der skulle erstatte regeringens finanslovsudspil. Et andet forslag fra Ungdomstopmødet var en "40 minutters garanti" så ingen studerende skulle have mere end 40 minutters rejsetid til sit uddannelsessted.

Demonstrationerne den 5. oktober 2010

Bevægelsen stod bag store koordinerede demonstrationer den 5. oktober 2010, samme dag som Folketingets åbningsdag. Ifølge TV2 deltog op mod 40.000 demonstrerende på tværs af de fem byer:

• København
• Aarhus
• Odense
• Aalborg
• Sønderborg

På dagen for demonstrationerne havde Danske Gymnasieelevers Sammenslutning koordineret med elevråd landet over, at der skulle stemmes om lukning af undervisningen på gymnasierne. Godt 40 gymnasier valgte at nedlægge undervisningen. Ifølge DGS' formand, Frederik Gjørup Nielsen, var det afgørende netop SU-forringelser der havde gjort gymnasieeleverne sure nok til at ville nedlægge undervisningen.