Unitarisme

Norsk unitarpræst under gudstjeneste (på besøg i Unitarernes Hus)

Unitarisme (af lat. unitas "enhed", unus "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i 1500-tallet og som afviser læren om treenigheden.

Bevægelsens tilhængere, unitarerne, vil forene en streng monoteisme med en kristen humanisme. Derfor fornægter de Jesu guddommelighed og ser ham i stedet som en stor moralsk lærer. De fleste unitarer i Danmark er forenede i Unitarisk Kirkesamfund.

Historie

Unitarismen har sine rødder i reformationen. Ved siden af den lutherske og den reformerte hovedstrømning, opstod der også andre reformatoriske bevægelser som f. x. døbere (anabaptister), schwenckfeldere og de anti-trinitariske unitariere. Disse reformatoriske sideretninger blev forfulgt og mange af dem blev henrettet som kættere. Blandt dem var også Miguel Serveto. Men i Polen-Litauen og i Transsylvanien fik denne bevægelse stor udbredelse. I Polen og Litauen blev de kendt under navnet De polske brødre. Mange af dem kaldte sig også for socinianere. Fra Polen stammer også den kendte rakauerkatekisme, en unitarisk bekendelsesskrift. I Transsylvanien findes op til i dag en unitarisk kirke. I Polen derimod blev de fra 1700-tallet undertrykt under modreformationen og fordrevet til andre lande. I 1600- og 1700-tallets England forenedes unitarismen med deismen til en fornuftreligion. I USA stiftedes i 1800-tallet et unitarisk samfund som senere er forenet med de beslægtede universalister, som bl.a. er kendte for ritualet blomsterandagt.

Fausto Sozzini (død 1604) grundlagde socinianerne, der i 1658 flygtede fra Polen til mere frisindede lande som Nederlandene, England og senere til Nordamerika. Nogle forsøgte at slå sig ned i Danmark, men blev afvist af kongen, efter at denne havde rådført sig med landets biskopper. I 1662/1663 fandtes der f.x. en unitarisk menighed i Frederiksstad.

Unitarer har gennem historien ofte udmærket sig som fritænkere og afvigere, hvilket har præget deres trosforestillinger i retning af frihed, tolerance, rationalisme og humanisme. Selv om unitarismen startede som en kristen bevægelse, er fritænknings-elementet med tiden blevet så udtalt, at der er mange moderne unitarer, der ikke regner sig selv som kristne. I dag findes der både kristelige og ikke-kristelige unitarkirker.

Se også

Litteratur

Molland, Einar (1976). Kristne kirker og trossamfund. København: Gad. DK5=28. ISBN 87-12-58043-0 :

Gennemgang af de store kirker samt trossamfund, deres udbredelse, lære, kirkeforfatning, gudstjeneste og særpræg, med danske forhold særligt behandlet. Litteratur: side 429-454

Uldall-Hansen, M. Chr. (1991). Kristne kættere og unitarisme. København : Det fri Kirkesamfund. 143 sider. DK5=28.64. ISBN 87-89778-00-6

Af indholdet: Mennesket Jesus ; Jesus' udseende ; Gnosticismen ; Oldkirken ; Den oldkatolske kirke ; Østens kirker i oldtiden ; Efter oldtiden ; Reformationens martyrer ; Socinianerne ; Unitarismen.

Bovin, Werner (2000). Unitarismen i Danmark og dens forhistorie. Redaktion: Vagn Plenge. København : Unitarisk Forlag. 155 sider. Udgivet i forbindelse med Unitarisk Kirkesamfunds 100 års jubilæum. DK5=28.64. ISBN 87-89778-01-4