United States Secret Service

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
United States Secret Service
U.S Secret Service
USSS
Secret Services officielle segl Secret Services officielle flag
Secret Services officielle segl Secret Services officielle flag
Special agenters skilt
Special agenters skilt
Overblik
Arbejdsområde Sikkerhedstjeneste
Forbundspoliti
Oprettet 5 Juli, 1865
Jurisdiktion United States
Underlagt United States Code
Hovedkvarter Washington D.C
Antal ansatte 7.000+
Årligt budget 2.2 mill USD
Ledelse
Ansvarlig minister Elaine Duke
Direktør Randolph Alles
Tidligere Direktør Joseph Clancy
Underdirektør William Callahan
Moderagentur U.S. Department of Homeland Security
USSS' hjemmeside


United States Secret Service (USSS) er en amerikansk sikkerhedstjeneste og forbundspoliti. Secret Service har hovedsageligt ansvaret, for præsidentens, vicepræsidentens, tidligere præsidenters, præsident-kandidater og deres familiers sikkerhed. Dernæst har de ansvaret for, at bekæmpe økonomisk og data kriminalitet (bedrageri og identitetstyveri) på føderalt niveau. Fra grundlæggelsen i 1865 og til 2003 var tjenesten underlagt Finansministeriet (Department of the Treasury). Men er siden blevet overflyttet til Ministeriet for National Sikkerhed (U.S Department of Homeland Security).[1][2]

Secret Service blev oprindeligt dannet for, at efterforske falskmønteri af U.S Dollars, som var omfattende under og efter den amerikanske borgerkrig. Tjenesten udviklede sig sidenhen til, at blive USAs første nationale efterretningstjeneste. Mange af deres grundlæggende opgaver, blev senere overtaget af tjenester som FBI, CIA, DEA og ATF.

U.S. Secret Service er vokset, fra at være et lille agentur med få agenter i 1865 til en politimyndighed med resten 7.000 ansatte rundt om i verden. I dag bekæmper U.S Secret Service kriminalitet på verdensplan igennem deres afdelinger i: USA, Canada, Mexico, Sydamerika, Europa, Afrika og Asien.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

U.S Secret Service er en af de, ældste føderale politimyndigheder i USA. De opstod, ved slutningen af den amerikanske borgerkrig for, at efterforske falskmønteri af den amerikanske valuta. I 1901 blev tjenesten bedt om, at påtage sig sikkerheden omkring præsidenten efter attentatet mod præsident William McKinley.[4].

Oprettelsen af United States Secret Service[redigér | redigér wikikode]

Tidligere USSS badge, brugt fra 1875 til 1890.

I starten af 1860'erne, opstod der et stigende behov og efterspørgsel på at den dengang siddende finansminister, Hugh McCulloch skulle organisere en særlig styrke af efterforskere inden for Finansministeriet til at håndhæve landets skatte og finanslove. D. 14 April 1865, samme dag som præsident Abraham Lincoln blev likvideret, anbefalede og spurgte McCulloch, Abraham Lincoln om muligheden for, at etablere denne permanente særlige nationale politistyrke som skulle bekæmpe den omfattende falskmønteri i tiden dengang. Lincoln gav sit samtykke, men blev skudt samme aften. Lige netop det faktum, at USAs daværende præsident blev skudt samme dag, som præsidenten gav grønt lys for etableringen af Secret Service, står i kontrast til at tjenesten 46 år senere fik til opgave at sørge for beskyttelse af USAs præsident.

D. 5 Juli blev United States Secret Service officielt etableret, som Secret Service Division under Finansministeriet og tjenesten blev lagt i Washington. D.C. Efter etableringen satte finansminister, McCulloch sig for at udpege William P. Wood som den første chef for U.S Secret Service. William Wood stod i spidsen for Secret Service i 4 år. Wood var krigsveteran fra USAs krig mod Mexico og var under borgerkrigen både efterforsker for regeringen og fængselsfunktionær for Old Capitol Prison i Washington D.C. Han blev betragtet, som den bedste til at stå i spidsen for bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Inden for et år, efter grundlæggelsen havde Secret Service arresteret over 200 falskmøntere.[5]

På daværende tidspunkt var de eneste andre, føderale politimyndigheder:

  • United States Park Police
  • U.S. Post Office Department's Office of Instructions and Mail Depredations (United States Postal Inspection Service),
  • U.S. Marshals Service

U.S. Marshals havde ikke mandskab, til at efterforske alle former for føderal kriminalitet. Derfor begyndte Secret Service, at efterforske alt lige fra mord, bank røveri og til ulovlig gambling. Secret Service blev USAs første, nationale efterretnings -og kontraspionagetjeneste. Indsamling af nationale efterretninger og kontraspionage del blev dog givet videre til Bureau of Investigation, der senere blev til Federal Bureau of Investigation efter BOIs dannelse i 1908. Alligevel så gav Finansministeriet, efter ordre fra præsident Woodrow Wilson Secret Service besked på, at efterforske udenlandsk spionage i landet i 1915 under 1. verdenskrig.

Beskyttelse af USAs præsident og Det 20. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Præsident Roosevelt med Secret Service agenter på tur i New England
Secret Service agenter beskytter Præsident Truman
Uniformed Division officerer

Grunden til, at det blev Secret Service, der kom til at stå for dette, var, at da behovet for beskyttelse af præsidenten opstod i slutningen af 1800-tallet, var det kun nogle få føderale agenturer, som kunne håndtere det. Bureauer som FBI, ATF og DEA var endnu ikke oprettet. Det eneste logiske valg ville have været U.S Marshals Service, der havde beskyttelse som et af deres specialiteter og faktisk stod for arbejdet på et tidspunkt. Til sidst faldt valget imidlertid på Secret Service.

I 1894 tog Secret Service de første skridt, til at tage sig af præsidentens sikkerhed. I første omgang var der tale om, en uformel beskyttelse af daværende præsident Grover Cleveland på deltid. Men efter attentatet mod præsident McKinley, anmodede den amerikanske kongres, Secret Service om at påtage sig sikkerheden for landets præsident. Året efter blev beskyttelsen ændret fra deltid til at være på fuld tid. Dog var der på dette tidspunkt, kun udpeget 2 agenter af gangen til beskyttelsen i Det Hvide Hus. I 1902 blev William Craig den første Secret Service-agent, som blev dræbt, mens han beskyttede præsidenten. I 1908 blev beskyttelsen udvidet, til også at omfatte præsidentkandidater, hvilket blev gjort permanent af kongressen i 1913.

I 1909 gik præsident William H. Taft med til at mødes med Mexicos præsident, Porfirio Díaz i El Paso. Mødet var det første mellem en amerikansk og mexicansk præsident, og også første gang at en amerikansk præsident besøgte Mexico. Men det historiske topmøde, resulterede i alvorlige attentat-trusler og andre sikkerhedstrusler for det dengang lille Secret Service. Så af sikkerhedsmæssige årsager, så Texas Rangers, 4.000 amerikanske og mexicanske soldater, BOI agenter, U.S Marshals og en tilføjelse af 250 private sikkerhedsvagter, blev kaldt ind til at yde ekstra sikkerhed.[6]

4 år senere i 1917 udvidede kongressen så beskyttelsen til både at omfatte beskyttelse af præsidentens familie også gjorde man det ulovligt at enten i breve eller på anden måde fremsætte trusler mod præsidenten.

I 1922 sendte præsident William Harding en anmodning, om oprettelse af Det Hvide Hus’ Politistyrke (Det vi dag kender som Uniformed Division). I første omgang, blev styrken sat under daglig opsyn hos præsidentens militære hjælper. Det blev i 1930 dog ændret af præsident Hoover, så styrken kom under Secret Services opsyn. D. 1 November 1950 blev officeren, Leslie Coffelt skudt og dræbt af 2 nationalister fra Puerto Rico da han passede på præsident Harry Truman. Det lykkedes dog politibetjente, at dræbe den ene med et skud i hovedet og såre den anden. Leslie Coffelt er stadig, den eneste i Secret Service der har mistet livet under et attentatforsøg.

I 1962 udvidede kongressen endnu engang, Secret Service's ansvarsområde inden for beskyttelse. Nu skulle beskyttelsen også gælde, Vicepræsidenten og vicepræsidentkandidaterne uden at nogen form for anmodning. Samtidig gjorde man det muligt, for tidligere præsidenter at anmode om beskyttelse inde for en fornuftig periode. Året efter blev John F. Kennedy D. 22 November skudt i Dallas. Derefter pålagde kongressen, at Fru. John F. Kennedy og hendes 2 små børn skulle have beskyttelse i 2 år. Efter mordet på præsidentkandidat Robert Kennedy i 1968 fik Secret Service også ansvaret for at beskytte præsident- og vicepræsidentkandidater i sidste del af valgkampen.

I 1971 blev beskyttelsen også gjort gældende, for stats og- regeringsledere og andre officielle personer efter besked fra præsidenten.

I 1984 vedtog kongressen Comprehensive Crime Control Act, hvilket udved Secret Service's jurisdiktion inde for kreditkortssvindel og IT-svindel.

11. September 2001 og Den moderne tid[redigér | redigér wikikode]

Secret Service agenter beskytter Præsident George W. Bush

Inden terrorangrebet D. 11 September 2001, var Secret Service's afdeling i New York i 7 World Trade Center. Lige efter World Trade Center var blevet angrebet, var special agenter og andre i afdelingen nogle af de første der kom til for, at give førstehjælp. 67 special agenter på eller omkring kontoret, hjalp med opsætningen af triage områder og evakuere tårnene. Secret Service mistede kun 1, Master Special Officer Craig Miller under redningsindsatsen.[7] D. 20 August 2002 blev dem, som hjalp under redningen hædret af den daværende direktør, Brian L. Stafford med Director's Valor Award.[8]

I 2002 bestemte præsident George W. Bush, at noget måtte gøres med organisationen af de føderale politi -og efterretningstjenester ovenpå terrorangrebet. Secret Service blev sammen med mange andre tjenester overført til et nyoprettet sikkerhedsministerium, Ministeriet for National Sikkerhed (Department of Homeland Security), som fik ansvaret for USAs totale sikkerhed. Dermed var Secret Service ikke længere underlagt Finansministeriet som de havde været i lidt over 100 år.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

U.S Secret Services direktør (Director) fungere, som den administrative højeste myndighed hos U.S Secret Service. Under ham har han en underdirektør (Deputy Director), der fungere som tjenestens operative chef og en Chief Operating Officer der fører opsyn med de administrative afdelinger.

Organisationsstruktur[redigér | redigér wikikode]

  • Director[9]
      • Office of the Chief Counsel
      • Office of Equal Opportunity and Diversity
    • Deputy Director
      • Office of Government and Public Affairs
      • Office of Investigations
        • Investigative Support Division
      • Office of Professional Responsibility
      • Office of Protective Operations
        • Presidential Protective Division
        • Uniformed Division
      • Office of Strategic Intelligence and Information
      • Office of Technical Development and Mission Support
      • Office of Training
    • Chief Operating Officer
      • Office of the Chief Financial Officer
      • Office of the Chief Information Officer
      • Office of Human Resources
      • Office of Strategic Planning and Policy
    • Office of Integrity


Rangsystem[redigér | redigér wikikode]

  • U.S Secret Service Ledelse
    • Director of Secret Service
    • Deputy Director
    • Chief Operating Officer
    • Chief of Staff
    • Assistant Director
    • Deputy Assistant Director


  • U.S Secret Service Agenter
    • Special Agent in Charge (SAIC)
    • Assistant Special Agent in Charge (ASAIC)
    • Supervisory Special Agent (SSA)
    • Special Agent (SA)
      • Special Officer


  • U.S Secret Service Uniformed Division[10]
    • Chief of Uniformed Division
    • Assistant Chief
    • Deputy Chief
    • Inspector
    • Captain
    • Lieutenant
    • Sergeant
    • Officer

Infrastrukturen[redigér | redigér wikikode]

Secret Service's arbejdsstyrke tæller ca. 3.200 special agenter, 1.300 uniformerede sikkerhedsofficerer og mere end 2.000 der støtter med tekniske og administrative funktioner. [11]

Secret Service's hovedkvarter er placeret i Washington D.C, men rundt om i USA og internationalt har tjenesten godt 136 lokale afdelinger og kontorer. Internationalt er U.S Secret Service, repræsenteret i alle verdensdele på amerikanske ambassader og som forbindelsesofficerer til politisamarbejderne i Interpol og Europol.[12]

Lokale og internationale afdelinger[redigér | redigér wikikode]

Lokale afdelinger

Internationale afdelinger

Kontinent Land By
Afrika Sydafrika Pretoria
Asien Kina, Thailand Hong Kong, Bangkok
Caribien Puerto Rico San Juan
Europa Bulgarien, Estland, Frankrig, Holland, Italien, Rumænien, Rusland, Spanien, Storbritannien, Tyskland Bukarest, Frankfurt, Haag, London, Lyon, Madrid, Moskva, Paris, Rom, Sofia, Tallinn
Nordamerika Canada, Mexico Mexico City, Montreal, Ottawa, Québec, Vancouver
Oceanien Australien Sydney
Sydamerika Brasilien, Colombia, Peru Bogotá, Brasília, Lima

James J. Rowley Training Center (RTC)[redigér | redigér wikikode]

Barack Obama besøger James J. Rowley Training Center (RTC).


James J. Rowley Training Center eller Secret Service Academy er Secret Service's uddannelsescenter og træningsakademi, som ligger lidt udenfor Washington D.C i den lille by Beltsville. Centret er opkaldt, efter den tidligere Secret Service direktør, James Joseph Rowley. Centret blev udviklet i 1969, som en del af det konsoliderede Federal Law Enforcement Training Centers (FLETC). Men i 1978 blev FLECT flyttet til Glynco i staten Georgia, og U.S Secret Service fik eneret over området.[13]


Det er her at nye Secret Service aspiranter, bliver uddannet og oplært i de procedurer og det arbejde de skal ud og udfører når de er færdige. Når de er færdige, så vil akademiet være her hvor agenter og betjente vil blive ved med at træne og videreudvikle de færdigheder de er uddannet i.


Chefer[redigér | redigér wikikode]

  1. William P. Wood (1865–1869)
  2. Hiram C. Whitley (1869–1874)
  3. Elmer Washburn (1874–1876)
  4. James Brooks (1876–1888)
  5. John S. Bell (1888–1890)
  6. Andrew L. Drummond (1891–1894)
  7. William P. Hazen (1894–1898)
  8. John E. Wilkie (1898–1911)
  9. William J. Flynn (1912–1917)
  10. William H. Moran (1917–1936)
  11. Frank J. Wilson (1937–1946)
  12. James J. Maloney (1946–1948)
  1. U. E. Baughman (1948–1961)
  2. James J. Rowley (1961–1973)
  3. H. Stuart Knight (1973–1981)
  4. John R. Simpson (1981–1992)
  5. John Magaw (1992–1993)
  6. Eljay B. Bowron (1993–1997)
  7. Lewis C. Merletti (1997–1999)
  8. Brian L. Stafford (1999–2003)
  9. W. Ralph Basham (2003–2006)
  10. Mark J. Sullivan (2006–2013)
  11. Julia Pierson (udnævnt)

Den 26. Marts 2013, har Præsident Obama udnævnt Julia Pierson fra Orlando, Florida, til at være den første kvinde der skal lede argenturet.[14] Pierson har arbejdet 30 år i tjenesten.[15]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Resse, Shawn (April 16, 2012). The U.S. Secret Service: An Examination and Analysis of Its Evolving Missions. Congressional Research Service. Hentet April 18, 2012. 
  2. ^ Secret Service History. United States Secret Service. Hentet May 3, 2017. 
  3. ^ United States Secret Service History. United States Secret Service. n.d.. 
  4. ^ United States Secret Service History. United States Secret Service. n.d.. 
  5. ^ Reed, Fred L. (September 3, 2009). So, Who Was Col. William P. Wood, Anyway?. Hentet 24 March 2015. 
  6. ^ "Mr. Taft's Peril; Reported Plot to Kill Two Presidents". Daily Mail (London). October 16, 1909. ISSN 0307-7578. 
  7. ^ Master Special Officer Craig J. Miller. The Officer Down Memorial Page, Inc.. Hentet August 12, 2013. 
  8. ^ Kessler, Ronald. In the President's Secret Service: Behind the Scenes with Agents in the Line of Fire and the Presidents They Protect. 
  9. ^ United States Secret Service Organization Chart. United States Secret Service. n.d.. 
  10. ^ (PDF)5 U. S. C. § 10203. United States Government Printing Office. Hentet 4 November 2015. 
  11. ^ United States Secret Service FAQs. United States Secret Service. Hentet September 6, 2014. 
  12. ^ United States Secret Service Field Office Contact Details. United States Secret Service. Hentet September 6, 2014. 
  13. ^ Skabelon:Include-USGov
  14. ^ Orlando's Julia Pierson named 1st woman Secret Service head. CFN13. Hentet 26. marts 2013.  (Engelsk)
  15. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet dr130327

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]