Uwe Seeler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Uwe Seeler
Uwe Seeler 1968 (cropped).jpg
Personlig information
Født 5. november 1936 Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 21. juli 2022 (85 år) Rediger på Wikidata
Norderstedt, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Statsborger Tyskland Rediger på Wikidata
Højde 1,70 m[1]
Position Angriber
Ungdom
1946–1953 Hamburger SV
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1953–1972 Hamburger SV[1] 476 (404)
1978 Cork Celtic 1 (2)
Total 477 (406)
Landshold
1953–1954 Vesttyskland U/18 10 (15)
1954–1970 Vesttysklands fodboldlandshold 72 (43)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Uwe Seeler (født 5. november 1936, død 21. juli 2022[2]) var en tysk fodboldspiller og fodboldleder. Som aktiv spiller spillede han som angriber for Hamburger SV og for det vesttyske landshold, som han i perioden 1954-1970 opnåede 72 kampe for. Som landsholdsspiller deltog han ved fire VM-slutrunder. Han anses for at være blandt de størte tyske spillere gennem tiden. Han var den første fodboldspiller, der modtog den tyske æresorden Bundesverdienstkreuz.

På trods af fristende tilbud fra italienske og spanske klubber forblev Seeler tro mod sin barndomsklub Hamburger SV, som han spillede for i hele sin klubkarriere, der sluttede i 1978. Han optrådte dog i 1978 i en enkeltstående kamp for skotske Cork Celtic, der viste sig at blive noteret som en officiel kamp. I 1995-1998 var han præsident for HSV.

Spillerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Klubkarreire[redigér | rediger kildetekst]

Seeler debuterede som 17-årig for Hamburger SVs førstehold i 1954 i en pokalkamp mod Holstein Kiel, hvor Seeler scorede fire af HSV's otte mål. Seeler viste sig hurtigt at være en særdeles effektiv angriber, men også en karismatisk leder på banen.[3] I 239 bundesligakampe scorede han 137 mål, og i HSV's internationale kampe scorede han 21 mål i 29 kampe. Han var i mange år anfører i HSV og på landsholdet. Han vandt med HSV Bundesligaen i 1960 og pokalen i 1963. Han var topscorer i Bundesligaen 1963–64 og blev valgt til årets spiller i Vesttyskland i 1960, 1964 og 1970.

Sammen med sin bror Dieter var var Uwe Seeler i 1960–61 sæsonen med til at spille HSV frem til semifinalerne i Mesterholdenes Europacup, hvor de tabte snævert til Barcelona. I 1967–68 sæsonen nåede Seeler med HSV til finalen i Pokalvindernes Europacup, hvor holdet tabte til AC Milan. Seeler blev topscorer i turneringen.[4]

Seeler sluttede spillerkarrieren i 1972 efter at have scoret 444 mål for HSV.[5] Han er efter Gerd Müller den mest scorende tyske fodboldspiller.[6]

I 1978 deltog han dog i et sponsorevent sammen med sin tidligere holdkammarat Franz-Josef Hönig, hvor han spillede en enkelt kamp for Cork Celtic F.C. Det viste sig, at kampen var en officiel kamp i den irske League of Ireland. Seeler scorede to mål i kampen.[7][8]

Landsholdskarriere[redigér | rediger kildetekst]

Ligesom Pelé deltog Seeler i de fire VM-slutrunder i 1958, 1962, 1966 og 1970. I 1966 nåede Vesttyskland finalen, hvor de efter forlænget spilletid tabte til England.[9] I 1958 blev Vesttyskland nr. 4, i 1970 blev holdet nr. 3 efter at have tabt 3-4 til Italien i en tæt kamp.[4][10]

Selvom Seeler aldrig vandt VM (han var ikke med i 1954 og var stoppet i 1974), havde han en bemærkelsesværdig karriere ved VM-turneringerne. Han var den første spiller, der nåede 20 VM-kampe (han opnåede i alt 21 kampe, hvilket gør han til nr. tre på listen over flest opnåede kampe); han var den første spiller, der scorede ved fire VM-turneringer (han slog Pelé med nogle få minutter) og var den første spiller til at score to mål i hver af de fire slutrunder (en rekord, som Miroslav Klose tangerede ved VM i 2014. Han er nr. 3 på listen over antal spillede minutter med 1.980 minutter, efter Paolo Maldini og Lothar Matthäus. Han scorede i alt 43 mål i 72 landskampe mellem 1954 and 1970.[11]

Et foto af en skuffet Seeler taget umiddelbart efter VM-finalen i 1966 blev valgt som "Århundredets foto" af det tyske sportsmagasin Kicker.[12]

Efter spillerkarrieren[redigér | rediger kildetekst]

Seeler i 2016

Seeler var fra 1995 til 1998 præsident for Hamburger SV. Han måtte trække sig tilbage i 1998 grundet en finansskandale, som han tog ansvaret for.[13] Seeler var dog ikke selv involveret i uregelmæssighederne.[14]

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Et monument af Seelers højre fod foran Volksparkstadion i Hamborg

Seeler var en meget populær spiller, særlig i Hamborg. Han er den første sportsmand tildelt et æresborgerskab i Hamborg.[15] I 2005 blev afsløret et skulptur uden for HSV's stadion, der forestiller Seelers højre fod.[14][16]

Han modtog i 1970 Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden (Großes Verdienstkreuz). Han blev samme år udnævnt til Æresanfører for Tysklands landshold og blev i 2006 optaget i Hall of Fame for tyske sportsfolk.

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Uwe Seeler er søn af Erwin Seeler (1910-1997), der også var professionel fodboldspiller. Broren Dieter var ligeledes professionel spiller og spillede også for HSV.

Seeler blev gift i 1959 og fik tre døtre.

Seelers barnebarn Levin Öztunalı er også professionel fodboldspiller.[17]

Seeler døde 21. juli 2022 i sit hjem i Norderstedt.[2][18]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Uwe Seeler – Spielerprofil – DFB (tysk), dfb.de, hentet 7. juli 2020
  2. ^ a b Berthold, Alexander; Laub, Alexander (21. juli 2022), "Uwe Seeler ist tot: Trauerflor an Rathaus-Flagge", Hamburger Abendblatt (tysk), hentet 22. juli 2022
  3. ^ Seeler: Germany legend, Hamburg icon, FIFA.com, 20. juni 2013, arkiveret fra originalen 3. maj 2013, hentet 14. oktober 2013
  4. ^ a b Uwe SEELER (italiensk), storiedicalcio.altervista.org, hentet 4. januar 2015
  5. ^ Tore, Punkte, Spieler – Die komplette HSV-Statistik, Göttingen, 2008
  6. ^ Seeler: Germany legend, Hamburg icon, FIFA.com, arkiveret fra originalen 5. januar 2015, hentet 4. januar 2015
  7. ^ The story of how Germany's 500-goal sensation came out of retirement to score at Turner's Cross, The 42, 29. december 2017, hentet 22. august 2019
  8. ^ Seeler trägt Raute im Herz (tysk), FIFA, arkiveret fra originalen 19. oktober 2014, hentet 14. juli 2015
  9. ^ "The most controversial goal-line incidents: England vs. Germany, 1966". The Independent. 19 februar 2013. Hentet 4 januar 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "Wunderbare Welt der WM". Westfälische Nachrichten (tysk). 12 juni 2018. Hentet 21 juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ "Uwe SEELER". Arkiveret fra originalen 9 juli 2014. Hentet 4 januar 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ "Die Tragödie von Wembley". stern.de (tysk). 2 juli 2008. Hentet 11 oktober 2018.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  13. ^ "Sang- und klanglos trat Uwe Seeler als Präsident des Hamburger SV ab er hatte Angst vor Pfiffen von den Rängen des ausverkauften Volksparkstadions: Sein Autogramm war an der Börse einst vier Adenauers wert". Berliner Zeitung (tysk). 10 maj 1998. Hentet 21 juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  14. ^ a b "Ein deutsches Stehaufmännchen". Münchner Merkur (tysk). 3 november 2006. Hentet 21 juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  15. ^ "Hamburgische Ehrenbürger" (tysk). State Chancellery. Hentet 13 august 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  16. ^ "DFB-Ehrenspielführer Uwe Seeler: Bronzeskulptur vom Fuß enthüllt". DFB - Deutscher Fußball-Bund e.V. (tysk). Hentet 21 juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ^ Bogena, Kai Niels (7 november 2015). "Die Karriere-Knick des Uwe-Seeler-Enkels". Die Welt. Hentet 19 januar 2016.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)(tysk)
  18. ^ Uwe Seeler, losing captain in the World Cup final against England, dies aged 85

Literatur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]