Växjö

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 22:09 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Växjö

Växjö domkirke
Overblik
Land Sverige Sverige
Län Kronobergs län
Kommune Växjö kommun
Grundlagt Omkring 1000-tallet
Demografi
Indbyggertal 55.600 (2005)
 - Areal 29,29 km²
 - Befolknings­tæthed 1.898 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Växjö ligger i Sverige
Växjö
Växjö
Växjös beliggenhed i Sverige

Växjö er hovedby i Växjö kommune, residensby i Kronobergs län, stiftsby i Växjö stift, og ligger i Småland, Sverige. Byen er Smålands næststørste efter Jönköping.

Växjö er omgivet af søer. Nord for byen ligger den store Helgasjön, i nordøst Toftasjön, i sydvest Norra Bergundasjön og Södra Bergundasjön, og mere centralt Växjösjön og Trummen.

Historie

Växjö har sin oprindelse i markedspladsen i det gamle "småland" Värend ved søen, hvor vejene mødtes ("vägsjö"). Ifølge Siegfridslegenden kom den engelske missionær Sigfrid som den første kristne budbringer til Sverige og fik i Växjö opført Sveriges første biskopkirke. Dette sagn var medvirkende til, at Växjö i 1170 blev biskopsæde, og at byen tiltrak pilgrimme.

Byen fik sit stadsprivilegium (købstadsprivilegium) den 13. februar 1342 af kong Magnus Eriksson. Man ved, at der allerede i 1000-tallet lå en bebyggelse på stedet, mens der formentlig ikke var tale om en by i juridisk og administrativ forstand.

På grund af den nære beliggenhed ved den gamle grænse mod Danmark har Växjö ofte været udsat for danske hærgninger, bl.a. i årene 1276, 1570 og 1612. Men beliggenheden gav også byen en vigtig rolle i grænsehandlen.

Byen er brændt flere gange, i 1799, 1838 og 1843. Efter den seneste brand opstod et af Nordens mest komplette bymiljøer i empirestil, som dog blev ændret i forbindelse med 1960'ernes og 1970'ernes nedrivninger.

Transport

Väjxö er Smålands trafikknudepunkt da flere veje går forbi her.

Riksväg 23, riksväg 25 og riksväg 27 går uden om Växjö som motortrafikvej mod Malmö og Oskarshamn. Det er den mest trafikerede vej i Växjö; vejen tilsluttes senere til en motorvej, riksväg 30, som går mod Växjö centrum og mod Göteborg, Stockholm og Jönköping.

Byen har også en banegård, hvor der er forbindelse til større svenske byer med tog foruden til hovedstaden Stockholm.

Växjö har også en lufthavn, der ligger i udkanten af byen på den anden side af søen Helgasjön; Växjö Airport, eller 'Smaland Airport' som den også kaldes, har forbindelse til større svenske byer og har nogle få internationale afgange til forskelige byer rundt om i Europa.

Se også

Eksterne henvisninger

Växjö omkring år 1700. Fra Suecia antiqua et hodierna, og dermed formentlig ikke helt tilforladelig.