Våbenskjold
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (januar 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
For alternative betydninger, se Skjold (flertydig).
Våbenskjoldet eller bare skjoldet er den vigtigste del af et våben.
Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner for at standardisere beskrivelsen af skjoldet. Herolder introducerede ejeren ved turneringer m.m. når deltagerne skulle præsenteres for tilskuerne.
 |
Det er værd at bemærke at dexter står for "højre" og sinister står for "venstre". Den omvendte placering af højre og venstre skyldes, at et skjold beskrives fra bærerens side dvs personen bag skjoldet. |
I dansk heraldik anvendes det tyske system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I andre systemer, som det engelske, er der ydermere mulighed for at tilkendegive slægtsforbindelser. I det engelske system må ingen enkeltpersoner bære samme våben, og der er derfor udviklet et system med ni bitegn, som lægges oven på skjoldet, og som angiver om der er tale om henholdsvis den første søn, anden søn osv. op til den niende søn. Når faderen dør fjerner den ældste søn bitegnet fra sit eget våbenskjold, og dermed kommer han til at føre faderens udifferentierede våbenskjold.
Disse ni bitegn er: 1) turnerkrave med tre flige ("label"), 2) halvmåne ("crescent"), 3) stjerne ("mullet"), 4) martlet, 5) ring ("annulet"), 6) en fransk lilje ("fleur-de-lis"), 7) rose, 8) cross moline, 9) octofoil (double quatrefoil). Flere af disse figurer har ikke indarbejdede danske navne.
Systemet kan fortsættes i flere led, således at den første første søn af den anden søn, vil få tilføjet en turnerkrave samt en halvmåne. Dette system finder kun anvendelse i britisk heraldik og systemer afledt af dette. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders.
Diverse udsmykninger med dyr og tegn Næsten alt kan optræde som heraldisk figur, men gengivelsen bør i reglen være stærkt forenklet eller stiliseret. Et anden udbredt heraldisk billede var brugen af løver, leoparder, ørne, delfiner m.v. (løver og ørne var de mest populære) samt diverse tegn, bl.a. de ovenstående slægtskabstegn, men uden at disse tegn tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Der fandtes nogle standardformer for brugen af dyr. De kunne indtage følgende positioner: for løver o.l., rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). For rovfugle displayed (vingerne fuldt udbredt og ditto benene) og double-headed (to-hovedet). Kløer, næb, tænder og tunge kunne have en anden farve end resten af dyret og få krone på hovedet (især gjort ved løver).