Værdikonservatisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Værdikonservatisme er den opfattelse, at samfundet bør bevare og forstærke en vis etik, som man anser for nødvendige for at opretholde et godt samfund.

Værdikonservative mener ofte, at Vestens kristne etik bør være vejledende i samfundet. Værdikonservative tager afstand til såvel socialismens kollektive løsninger som til liberalismens dyrkelse af individualismen.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Ordet "värdekonservatism" blev anvendt af den svenske juraprofessor og forfatter Stig Strömholm i hans bog Kämpande Konservatism (1971) til at markere skillelinjen mellem en ideologisk konservatisme og såkaldt strukturkonservatisme (status quo-konservatisme). I 1975 beskrev den tyske socialdemokratiske politiker Erhard Eppler begrebet Wertkonservatismus i sin bog "Ende oder Wende", hvor han definerede det som en politik som ønsker at bevare naturen, et humant og omsorgsfuldt samfund, og individets værdi og værdighed.[1]

Dansk værdikonservatisme[redigér | redigér wikikode]

Den såkaldte Rønshovedgruppe, der består af en række forfattere, forskere, præster, skribenter, debattører og højskolefolk, er ifølge stifteren Thue Kjærhus et værdikonservativt projekt.[2]

Ligeledes har den danske politiker Naser Khader bekendt sig som værdikonservativ.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Walter Euchner og Helga Grebing (2005): Geschichte der sozialen Ideen in Deutschland: Sozialismus - katholische Soziallehre - protestantische Sozialethik; ein Handbuch. Wiesbaden Verlag. Side 503–4.
  2. ^ Vi skal genfinde en ægte åndelig folkelighed. Interview med Thue Kjærhus i Dagbladet Information 16. marts 2013.
  3. ^ Derfor er jeg værdikonservativ. Fra Naser Khaders hjemmeside. Udateret. Besøgt 15. juni 2017.