Væske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En væske er et flydende stof, der kan ligesom faste stoffer kun i ringe grad ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Der findes fire tilstande for stof, fast form, flydende form, gas og plasma. Hvis væsken køles ned til dets frysepunkt, krystaliserer den og bliver den fast, medmindre der sker en underafkøling af væsken. F.eks. bliver vand til is. Mens en væske altid fordamper fra sin overflade, vil en væske der varmes til dets kogepunkt omdannes til gas også i den indre, og med tiden fordampe fuldstænding til en gasart. F.eks. bliver vand til damp.
Den temperatur en væske bliver fast ved kaldes frysepunktet. Bemærk at da det pga. af afkøling ikke er helt nemt at bestemme frysepunkter er det ofte det tilsvarende smeltepunkt der angives, selvom det stadig kaldes frysepunkt. På samme måde kalder man temperaturen en væske bliver til gas ved for kogepunktet. Celsius-skalaen er baseret på vandets fryse- og kogepunkter: Det fryser ved 0 grader og koger ved 100 grader ved 1 atmosfærisk tryk.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Kilder

  • Nudansk Ordbog