Vølund (virksomhed)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vølund. (Se også artikler, som begynder med Vølund)
Installation på Tuborgs Fabrikker fra 1932

Vølund var en dansk maskin- og kedelfabrik. I dag hedder firmaet henholdsvis Babcock Wilcox Vølund, ejet af amerikanske Babcock & Wilcox, og Vølund Varmeteknik, der ejes af svenske Nibe AB. Asko Vølund lever videre som vaskemaskinefabrikat.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 1. januar 1898 blev aktieselskabet VØLUND stiftet som en fortsættelse af F.A.H. Petersen og Ludvig Christensens Maskinfabrik og Jernstøberi på Blegdamsvej 28 og 32 i København. Aktiekapitalen var på 325.000 kr. Fabrikken havde dog rødder tilbage til 1875, da maskinarbejder F.A.H. Petersen etablerede sig som virksomhed sammen med en arbejdskammerat i Borgergade 39.

Vølunds første bestyrelse i 1898 bestod af:

  • Oberstløjtnant P. Hansen, formand
  • Overretssagfører J.L. Busch, næstformand
  • Grosserer, cand.jur. Alfred Blom
  • Ingeniør Jakob Gluud
  • Direktør F.A.H. Petersen
  • Direktør Ludvig Christensen
  • Direktør Evald Fenger

Vølund lå fra april 19211964 i et fabrikskompleks på Øresundsvej 147 på Amager opført 1917-1921 ved arkitekt Frederik Wagner for Nielsen & Winther. Denne fabrik blev revet ned i 2000-2001. Ved overtagelsen i 1921 var Vølund blevet en virksomhed med omkring 600 arbejdere og 100 funktionærer. Hovedadressen blev 1970 flyttet til Abildager 11 i Brøndby.

I starten produceredes fortrinsvis opvarmningsanlæg og dampvaskerianlæg, bl.a. til (det gamle) Rigshospitalet, der blev opført 1905-10 ved Martin Borch (siden nedrevet). I 1910 begyndte man at fremstille råoliemotorer til fremdrivning af mindre skibe, i 1923 damptromler, og i 1925 udførtes jernkonstruktionen til Forum København. I 1928 byggede Vølund den gamle Langebro (saboteret under Besættelsen), og omkring 1930 leveredes store dampkedelanlæg til H.C. Ørstedsværket og bryggeriet Tuborg i Hellerup. Også i 1930 stod man for stålskelettet til kontorhuset Vesterport af Ole Falkentorp og Povl Baumann, som i dag ejes af Nordea, men som i mange år bl.a. husede udstillingen Den Permanente. De gamle vogne i Rutchebanen på Dyrehavsbakken blev bygget hos Vølund 1932, de blev først 2010 skiftet ud med nye vogntog.

For Gutenberghus opførtes den velkendte, stadigt eksisterende gangbro i to etager hen over Vognmagergade. Endvidere leveredes i 1930'erne tre markante forbrændingsanlæg til Gentofte, Frederikberg og Århus Kommuner, formentlig "verdens første kontinuerligt arbejdende egentlige forbrændingsanlæg".[kilde mangler] Før krigen producerede Vølund både hestetrukne og motortrukne (Model Gentofte), efter krigen mere moderne, motordrevne (Model Lyngby) renovationsvogne.

Efter krigen leveredes bl.a. kedelanlæg til Vestkraft i Esbjerg, og i 1950'erne store tankanlæg til benzin- og olieselskaber i Århus Havn og på Prøvestenen. Da Tivoli efter krigen skulle retableres, var der et ønske om at opføre et pariserhjul. Dette konstrueredes af ingeniørfirmaet Rambøll og leveredes af Vølund.

I 1960 blev Vølund overtaget af godsejeren Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold, som ansatte sin godsforvalter Poul Madsen som adm. direktør. Under Poul Madsens ledelse oplevede Vølund stor vækst på grund af den stigende efterspørgsel på husholdningsmaskiner i 1960'ernes boom i forbruget. I 1964 indviedes en fabrik i Esbjerg til produktion af forbrændingsanlæg, kedler, jernkonstruktioner m.v. Omkring 1960 samledes produktionen af vaskemaskiner i TommerupFyn, og i 1970 købte man vaskemaskinfabrikken Ferm i Ulstrup ved Randers. Vaskeriaktiviteten afhændedes senere, og fabrikkerne i Tommerup og Ulstrup nedlagdes, men varemærket lever videre som Asko Vølund.

I 1970'erne var selskabet Vølund så kendt, at det jævnligt optrådte i Politikens At Tænke Sig, dog som bifigur til komponisten Niels Viggo Bentzon: "Niels Viggo Benzol – Tonernes A/S Vølund".

Omkring 1980 blev virksomheden opdelt i sektioner. Affaldsbehandling overgik til Vølund Ecology Systems A/S, Brøndby, kedlerne til Vølund Energy Systems A/S og Vølund Danstoker A/S i henholdsvis Esbjerg og Herning. Disse selskaber blev i 1992 købt af den italienske industrikoncern Ansaldo.

I 1990'erne ejede IRI Finmeccanica gruppen i Italien således Vølund, der da hed Ansaldo Vølund, og i 2000 blev Vølund overtaget af Babcock & Wilcox.

Babcock & Wilcox Vølund ApS med hovedkontor i Esbjerg og filial i bl.a. Glostrup, der har videreført Vølunds ekspertise på området affaldsforbrænding. Siden 2002 råder dette selskab også over Bruun & Sørensen A/S's W-risteteknologi. Inkl. B&S' anlæg tæller Vølunds referenceliste i dag godt 300 ovnanlæg. Sådan opgjort er selskabet verdens største, og på listen over modtagerlande findes så fjerne egne som Argentina og Taiwan. Knap 100 af ovnenhederne er leveret i Danmark, 55 i Japan, 39 i Frankrig, 33 i Sverige og 17 i USA.

Adm. direktører[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Bestyrelsesformænd[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • AKTIESELSKABET "VØLUND": 1898 FØRSTE JANUAR 1923. En Skildring af Virksomhedens Oprindelse og Vækst gennem 25 Aar af Aage Christensen. Hertz Bogtrykkeri, Kjøbenhavn 1922.
  • AKTIESELSKABET "VØLUND": Præsentationsbrochure, udateret (antagelig 1948 i forbindelse med selskabets 50 års jubilæum).
  • AKTIESELSKABET VØLUND: VØLUND GENNEM 75 ÅR. Udgivet privat i 5000 nummererede eksemplarer i 1973.
  • Heron Kleis & Søren Dalager, 100 år med affaldsforbrænding i Danmark, 2003.