VM i bandy 1969

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2013, 03:56 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 6 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q806393)
VM i bandy 1969
Arrangement
Arrangør International Bandy Federation
Mesterskab nr. 6
Dato(er) 8. - 16. februar 1969
Værtsland(e) Sverige
Værtsby(er) Vänersborg, Lidköping, Örebro,
Uppsala, Katrineholm og Nässjö
Antal deltagere 3 hold
Resultat
Førsteplads Sovjetunionen Sovjetunionen  (6. titel)
Andenplads Sverige Sverige
Tredjeplads Finland Finland
Statistik
Antal kampe 6
Antal mål 40 (6,67 pr. kamp)
Topscorer Sovjetunionen Anatolij Frolov (5 mål)

Verdensmesterskabet i bandy 1969 var det 6. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af Federation of International Bandy. Turneringen skulle egentlig være afviklet i Norge, men i protest mod Sovjetunionens indgriben i foråret i Prag i 1968 valgte nordmændene at frasige sig værtskabet og melde afbud til VM.[1] Dermed fik mesterskabet kun deltagelse af tre hold, og Sverige overtog VM-værtskabet. Kampene blev spillet i byerne Vänersborg, Lidköping, Örebro, Uppsala, Katrineholm samt i Nässjö i perioden 8.16. februar 1969.

Mesterskabet blev vundet af de forsvarende verdensmestre fra Sovjetunionen, som gik ubesejret gennem turneringen, foran værtslandet Sverige med Finland på tredjepladsen. Det var Sovjetunionens 6. VM-titel i træk, og den sovjetiske sejr var en del af en stime på 11 VM-guld i træk. Sverige vandt sølv og Finland bronze for anden gang i VM-historien.

Resultater

For første gang blev VM afviklet som en dobbeltturnering, så alle tre hold mødte hinanden to gange. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point.

Dato Kamp Res. Spillested
8.2. Sverige – Finland 5–1 Vänersborg
9.2. Finland – Sovjetunionen 01–10 Lidköping
11.2. Sverige – Sovjetunionen 2–4 Örebro
13.2. Sverige – Finland 1–6 Nässjö
15.2. Finland – Sovjetunionen 2–5 Katrineholm
16.2. Sverige – Sovjetunionen 1–2 Uppsala
Plac. Hold Kampe + Mål − Point
1. Sovjetunionen Sovjetunionen 4 21-60 8
2. Sverige Sverige 4 09-13 2
3. Finland Finland 4 10-21 2

Kilder/eksterne henvisninger

Noter